Handicaprådet efterlyser kandidater til Handicapprisen 2025

I starten af december uddeler Handicaprådet i Faaborg-Midtfyn Kommune den årlige handicappris. Alle borgere kan indstille kandidater frem til 10. november.

D. 23. oktober 2025

Handicaprådet vil ved tildeling af prisen lægge vægt på, at kandidaterne i årets løb har ydet enten en særlig indsats for borgere med handicap i Faaborg-Midtfyn Kommune eller en særlig handicappolitisk indsats.
Handicapprisen uddeles derfor til en person, virksomhed eller organisation, som i særlig grad har ydet en indsats for, at borgere med handicap kan deltage i samfundslivet på lige fod med andre.
Prisen vil blive tildelt på baggrund af indkomne forslag og kan f.eks. tildeles:

  • en erhvervsdrivende, der har gjort noget specielt for at integrere borgere med handicap i sin virksomhed,
  • en butiksindehaver, der har sikret god tilgængelighed til sin forretning,
  • en frivillig i en forening eller forening, der har arbejdet for at sikre, at borgere med handicap kan deltage i foreningslivet,
  • en hvilken som helst person, der uegennyttigt har arbejdet på at forbedre forhold for borgere med handicap.


Medlemmer af Handicaprådet i Faaborg–Midtfyn Kommune kan ikke modtage prisen.


Indstillinger til Handicapprisen skal sendes til:

Faaborg-Midtfyn Kommunes Handicapråd
Att. formand Anne Møllegaard Mortensen
Radbyvej 21, Allested
5672 Broby

eller på mail: anmo@fmk.dk


Indstillinger til Handicapprisen 2025 skal være Handicaprådet i hænde senest den 10. november 2025.

Herefter vil Handicaprådet udvælge prismodtageren.

 

Afsløringen af årets vinder af Handicapprisen og overrækkelsen finder sted tirsdag den 2. december 2025 kl. 15:00 i Byrådssalen, Mellemgade 15, 5600 Faaborg. Prisen overrækkes af borgmester Hans Stavnsager.