Hvordan kan du som forælder støtte dit barn online?

SSP inviterer til oplæg om børns online hverdag og digitale trivsel.

27. oktober 2025

Hvordan har børn det egentlig på sociale medier – og hvordan kan vi som forældre støtte dem bedst muligt i den digitale jungle?

Mange forældre oplever, at det kan være svært at følge med i børnenes online hverdag. Derfor inviterer SSP Faaborg-Midtfyn til oplæg, hvor vi sammen bliver klogere på børns digitale liv.

Oplægget finder sted mandag den 10. november kl. 17.00–17.45 på biblioteket i Ringe, Algade.

På dagsordenen er:

  • Sociale fællesskaber og digital trivsel
  • Skærmtid og algoritmer
  • Den digitale legeplads – hvor børnene er, og hvem de er sammen med

Der bliver også tid til spørgsmål og dialog med andre forældre. Arrangementet er for alle forældre til børn i 0.–6. klasse.

Kom og vær med til en aften, der gør dig klogere på dit barns online liv – og din rolle som digital guide. Vi glæder os til at se jer!