Betal regninger fra kommunen
Sådan betaler du din regning
Se her, hvordan du betaler din regning til Faaborg-Midtfyn Kommune, og hvordan du kan tilmelde betaling til Betalingsservice. Faaborg-Midtfyn Kommune sender regninger ud til din e-Boks. Hvis du er fritaget for digital post, får du regningen med posten.
Betal via e-boks
På en del af de regninger vi sender ud fra Faaborg-Midtfyn Kommune, har du mulighed for at betale direkte fra din e-Boks.
Sådan gør du:
• Log ind på e-boks.dk på din computer eller smartphone
• Vælg dokument til betaling
• Tjek at beløbet er korrekt
• klik på "Betal" knappen
• Vælg betalingsmetode og gennemfør betaling
Du har efterfølgende mulighed for at tilmelde dig automatisk betaling.
I e-Boks under indstillinger kan du tjekke om din e-mailadresse og dit mobilnummer er korrekte. Så får du en meddelelse næste gang du får en regning til betaling.
Betal på indbetalingskort
Hvis der står en læselinje på din regning, kan du betale via Netbank.
Læselinjen indtastes i Netbank.
Læselinjen starter med 71+
Hvis du har modtaget et indbetalingskort, kan du betale på posthuset, i pengeinstitutter, eller via Netbank.
Kontakt os hvis du mangler et indbetalingskort til brug for betaling.
Tilmeld betaling til PBS
Du kan tilmelde dig PBS via Netbank eller ved at aflevere indbetalingskortet i din bank. De oplysninger du skal bruge ved tilmelding, står på indbetalingskortet.
Via vores selvbetjeningsløsning "Se om du har gæld til kommunen" kan du også tilmelde betaling til PBS.
På nogle af vores regninger kan man også betale direkte i e-Boks. Du vil samtidig kunne tilmelde automatisk betaling på fremtidige regninger.
Ved tilmelding til PBS, se da særligt efter, at der trækkes den første gang. Tilmelding skal ske i god tid, ellers vil første betaling ikke nå at blive trukket.
Hvis du vil vide mere
Hvis du ikke betaler
-
Du får en rykker
Hvis du ikke betaler din regning til kommunen, sender vi dig en rykker med et gebyr. Gebyrets størrelse afhænger af typen af krav:
- 250 kr. hvis kravet er med udpantningsret
- 100 kr. hvis kravet er uden udpantningsret
Vi følger lovgivningen om gebyrer og renter, og du kan blive opkrævet renter af det skyldige beløb – også hvis du senere indgår en afdragsordning.
-
Modregning i din gæld
Hvis du ikke betaler din regning rettidigt, bliver din gæld automatisk registreret hos Gældsstyrelsen. Det betyder, at staten kan modregne din gæld i penge, du ellers skulle have haft udbetalt, fx:
- Overskydende skat
- Børne- og ungeydelse (op til 100 % ved gæld til fx dagtilbud eller SFO)
- Kontanthjælp (hvis du samtidig modtager ydelsen)
Bemærk: Modregning sker også selvom du har en afdragsordning. Det modregnede beløb bliver betragtet som en ekstra indbetaling.
-
Inddrivelse hos Gældsstyrelsen
Hvis du fortsat ikke betaler, efter at du er blevet rykket, bliver din gæld sendt videre til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Her kan Gældsstyrelsen bruge forskellige metoder til at inddrive gælden:
- Nye rykkere
- Lønindeholdelse
- Udlæg i værdier
Når gælden er overdraget, skal du kontakte Gældsstyrelsen, hvis du har spørgsmål eller vil indgå en aftale om betaling.
Vær opmærksom på, at Gældsstyrelsen kan pålægge yderligere renter og gebyrer.
Læs mere på Gældsstyrelsens hjemmeside (gaeldst.dk)
Er du i tvivl om din betaling, eller har du brug for at lave en mulig afdragsordning, så kontakt os hurtigst muligt. Det kan forhindre, at din gæld bliver sendt videre.
Bankoplysninger
Kommunens bankforbindelse er Danske Bank.
Faaborg-Midtfyn Kommunes bankkonto hos Danske Bank er:
Registreringsnummer: 4366
Kontonummer: 4767217846
IBAN nr.: DK8730004767217846
BIC/SWIFT-adresse: DABADKKK
Husk at oplyse, hvad din indbetaling dækker over.
Spørgsmål? Kontakt os
Opkrævning
Tinghøj Allé 2
5750 Ringe
Telefon 72 53 15 65
Send en mail
Telefontider:
Mandag 9:00 - 11:30
Tirsdag 9:00 - 11:30
Onsdag 9:00 - 11:30
Torsdag 9:00 - 11:30
Fredag Lukket