Udarbejdelse af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse
Miljøstyrelsen udfører den statslige grundvandskortlægning, hvor de udpeger og kortlægger områder, hvor det er nødvendigt med en ekstra indsats for at beskytte grundvandet. På baggrund af kortlægningen har Faaborg-Midtfyn Kommune udarbejde et udkast til en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for det kortlagte område (Vandforsyningslovens § 13).
Formålet med indsatsplanen er at afhjælpe og forebygge forurening af grundvandet i Faaborg-Midtfyn Kommune samt at sikre et overblik over de initiativer, der skal iværksættes for at opnå beskyttelse af både den nuværende og fremtidige drikkevands- og grundvandsressource.
Faaborg-Midtfyn Kommunes første samlede indsatsplan for grundvandsbeskyttelse består dels af generelle indsatser og retningslinjer, for kommunens administration samt af konkrete indsatser for hvert enkelt af de 24 fysiske vandværker i kommunen. For hvert vandværk er der en kort beskrivelse af vandværket, en gennemgang og vurdering af beskyttelsesbehovet inden for vandværkets boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og indvindingsopland, samt en angivelse af de nødvendige indsatser, som skal gennemføres af vandværkerne eller kommunen.
Høringsfrist: 9. juli 2024 – 1. oktober 2024
Bemærkninger sendes til drikkevand@fmk.dk
Planen har været i offentlig høring i perioden 29. august 2023 – 21. november 2023 og perioden 9. juli 2024 – 1. oktober 2024. Desuden har en række lodsejere haft planen i høring som følge ændringer fra 2. høring.
Videre proces
Indsatsplanen er nu klar til at blive fremlagt til endelig beslutning i Faaborg-Midtfyn Kommunes Kommunalbestyrelse.
Du kan læse udkast til indsatsplan ved at følge nedenstående link. Du kan blive spurgt om brugernavn og adgangskode. De fremgår nedenfor.
Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse (digital udgave)
Brugernavn: laese@bruger.dk Adgangskode: FMK2023vand
Miljøvurdering
Faaborg-Midtfyn Kommune har tidligere truffet afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af planforslaget, jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter. Afgørelsen kan ses på side 16 i indsatsplanen.
Miljøscreening Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse (PDF)
Borgermøde den 30. oktober 2023
Præsentation fra borgermøde den 30. oktober 2023
Miljøvurdering
Faaborg-Midtfyn Kommune har truffet afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af planforslaget, jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter. Afgørelsen kan ses på side 16 i indsatsplanen.
Miljøscreening Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse (PDF)
Borgermøde den 30. oktober 2023
Præsentation fra borgermøde den 30. oktober 2023
Refrat fra borgermøde den 30. oktober 2023