Vildmandskursus

Kursus for mænd, der har brug for at vende tilbage til hverdagen efter en livskrise som følge af diagnose som stress, angst, depression, kræft, hjerte-kar-sygdom, smerte, overvægt eller diabetes

Vildmandskurset er et rehabiliteringstilbud, der foregår i naturen.

Kurset varer i 9 uger med en mødedag om ugen af tre timers varighed.

Kurset er udviklet ud fra den nyeste forskning og erfaringer om naturbaseret behandling og er en del af Simon Høegsmarks ph.d-projekt på Syddansk Universitet.

Kurset bygger på en metode med fire søjler:

  1. Natur og naturoplevelser
  2. Spontanopmærksomhed
  3. Kropsbevidsthed
  4. Fællesskab, fortællinger og bålterapi

Er vildmandskurset noget for dig?

Målgruppen er mænd, der gerne vil tilbage til hverdagen efter en langtidssygemelding som følge af en livskrise efter diagnoser som stress, angst, depression, kræft, hjerte-kar-sygdom, smerte, overvægt eller diabetes.

Vildmandskurset er naturoplevelser og samvær i Faaborg-Midtfyns smukke natur.

Få gang i kroppen, mere styrke og energi og oplevelser i naturen.

Sammen med to naturvejledere og en sundhedskonsulent vil du udforske og opleve naturen, bl.a. gennem fællesskab, kroppen, bål og opmærksomhedstræning.

Deltagerne kommer til at opleve naturens forunderlige verden og kommer til at mærke vores urinstinkter fra dengang, vi levede i og af naturen. De kommer til at mærke den tryghed og indre ro, som naturen kan give os, med referencer til jægersamler-kulturen og evolutionspsykologien.

Praktisk info og ansøgning

Kurset foregår på forskellige, udvalgte naturområder omkring Faaborg.

Holdstart mandag den 17. februar 2020 og derefter hver følgende mandag i ni uger frem.

Ansøgningsfrist er torsdag den 23. januar 2020.

Kontakt Lisa Jørgensen for  yderligere information og ansøgning om deltagelse: tlf. 72 53 60 62.

Kontakt

Lisa Jørgensen 

Telefon: 72 53 60 62
E-mail: sundhed@fmk.dk - att: Lisa Jørgensen
Dette er ikke en sikker mailadresse. Hvis du skal sende personfølsomme oplysninger, skal du sende via borger.dk