Ny detaljeret registrering af erhvervsejendomme i BBR

SKAT sender breve ud til ejere og administratorer, da erhvervsejendomme skal registreres mere detaljeret i BBR.

Ny detaljeret registrering af erhvervsejendomme i BBR

Bygnings- og Boligregistret (BBR) skal opdateres med nye og mere detaljerede oplysninger om erhvervsejendomme. Oplysningerne, der bliver registreret i BBR, kan blive brugt som en del af grundlaget for den fremtidige ejendomsvurdering af erhvervsejendomme.

Ejere og administratorer får brev fra SKAT

SKAT sender breve til ejere og administratorer af erhvervsejendomme i Faaborg-Midtfyn Kommune i perioden august – december 2017.  Du skal ikke selv foretage dig noget, før du bliver kontaktet af BBR Erhvervsservice i SKAT eller får en ny BBR-meddelelse.

SKAT indsamler de nye og mere detaljerede oplysninger om erhvervsejendomme. Ajourføringen af oplysningerne i BBR sker herefter ved kommunen. Når ajourføringen er gennemført, får ejer eller administrator en opdateret BBR-meddelelse.

Har du fået brev fra SKAT vedr. registrering af erhvervs-ejendomme i BBR, kan du kontakte BBR Erhvervsservice på telefon 72 22 28 47.

Få mere information på www.skat.dk/bbr

By, Land og Kultur

BYG
Mellemgade 15,
5600 Faaborg
72 53 21 04
teknik@fmk.dk

Telefon- og åbningstid