Gæld og regninger

Herunder kan du tjekke om du har gæld til kommunen samt læse om regninger fra kommunen.

Luk alle
Åben alle

Du kan via vores selvbetjeningsløsning se, om du har gæld til Faaborg-Midtfyn Kommune:

Du kan kontakte os via vores selvbetjeningsløsning.
Du kan fx skrive til os og foreslå en afdragsordning, hvis du ikke har mulighed for at betale dine regninger.
Brug knappen "besked til kommunen" når du er logget på.

Se her, hvordan du betaler din regning til Faaborg-Midtfyn Kommune, og hvordan du kan tilmelde betaling til Betalingsservice. Faaborg-Midtfyn Kommune sender regninger ud til din e-Boks. Hvis du er fritaget for digital post, får du regningen med posten.

Betal via e-boks

På en del af de regninger vi sender ud fra Faaborg-Midtfyn Kommune, har du mulighed for at betale direkte fra din e-Boks.

Sådan gør du:
• Log ind på e-boks.dk på din computer eller smartphone
• Vælg dokument til betaling
• Tjek at beløbet er korrekt
• klik på "Betal" knappen
• Vælg betalingsmetode og gennemfør betaling

Du har efterfølgende mulighed for at tilmelde dig automatisk betaling.
I e-Boks under indstillinger kan du tjekke om din e-mailadresse og dit mobilnummer er korrekte. Så får du en meddelelse næste gang du får en regning til betaling.

Betal på indbetalingskort

Hvis der står en læselinje på din regning, kan du betale via Netbank.
Læselinjen indtastes i Netbank.
Læselinjen starter med 71+
Hvis du har modtaget et indbetalingskort, kan du betale på posthuset, i pengeinstitutter, eller via Netbank.

Kontakt os hvis du mangler et indbetalingskort til brug for betaling.


Tilmeld betaling til PBS

Du kan tilmelde dig PBS via Netbank eller ved at aflevere indbetalingskortet i din bank. De oplysninger du skal bruge ved tilmelding, står på indbetalingskortet.
Via vores selvbetjeningsløsning "Se om du har gæld til kommunen" kan du også tilmelde betaling til PBS.
På nogle af vores regninger kan man også betale direkte i e-Boks. Du vil samtidig kunne tilmelde automatisk betaling på fremtidige regninger.
Ved tilmelding til PBS, se da særligt efter, at der trækkes den første gang. Tilmelding skal ske i god tid, ellers vil første betaling ikke nå at blive trukket.

Gebyr og renter

Kommunalbestyrelsen har besluttet, jævnfør gældende lovgivning, at der skal betales gebyr til kommunen, når regninger ikke betales rettidigt.
Derfor er manglende betaling forbundet med ekstra omkostninger. Når der rykkes, opkræves der rykkergebyr. Endvidere påløber der også renter på nogle af kommunens krav.

Kommunale krav som er tillagt udpantningsret følger den kommunale rente- og gebyrlov.
Gebyret er 250 kr. pr. rykkerbrev.
Kommunale krav som ikke er tillagt udpantningsret følger renteloven.
Gebyret er 100 kr. pr. rykkerbrev.
Der beregnes renter ved for sen betaling i henhold til gældende regler. Selvom der indgås en afdragsordning, vil der fortsat blive beregnet renter.


Oversendelse til Gældsstyrelsen

Hvis du ikke betaler din gæld efter du er blevet rykket eller kontaktakter kommunen for en afdragsordning, kan kommunen sende din gæld videre til inddrivelse ved Gældsstyrelsen. Det betyder yderligere omkostninger for dig.
Gældsstyrelsen kan blandt andet foretage lønindeholdelse eller udlæg.


Specielle regler for skyldig ejendomsskat

Inddrivelse af ejendomsskat og øvrige fortrinsberettigede krav er pr. 1/2-17 overtaget af kommunerne. Det er altså ikke længere Gældsstyrelsen, der inddriver disse beløb.
Hvis du undlader at betale din ejendomsskat eller øvrige fortrinsberettigede krav kan det ende med en tvangsauktion. Det er derfor vigtigt at få betalt ejendomsskat til tiden, da det kan have store konsekvenser, hvis der ikke betales.
Hvis du ikke betaler efter fremsendelse af rykkerskrivelse, vil der blive sendt en underretning til dig. Den koster 450,00 kr. Med denne underretning påløber yderligere en retsafgift på kr. 300 kr., tillagt 0,5 % af det beløb, der overstiger 3.000 kr.


Modregning i overskydende skat mv.

Gældsstyrelsen har mulighed for at modregne, hvis du f.eks. har overskydende skat mv. til gode. Det betyder, at du ikke vil få din overskydende skat udbetalt, men i stedet vil pengene gå til dækning af det du skylder.
Der kan modregnes i overskydende skat, selvom du har en afdragsordning. Det modregnede beløb vil i så fald indgå som ekstraordinært afdrag.


Modregning i Børn- og ungeydelsen

Hvis du ikke har betalt daginstitution, dagpleje, SFO, regulering af friplads og lignende, vil der blive modregnet i Børn- og ungeydelsen med 100 %.
Der modregnes også selvom du har en afdragsordning. Det modregnede beløb vil i så fald indgå som ekstraordinært afdrag.

Hvis du ikke betaler din daginstitution eller SFO til tiden og modtager kontanthjælp, kan du blive modregnet til den løbende daginstitution i kontanthjælp.

Opkrævning

Tinghøj Allé 2
5750 Ringe

Telefon 72 53 15 65

Send en mail

Skriv sikkert til os

Telefontider:
Mandag 8.00-14.00
Tirsdag 8.00-14.00
Onsdag 8.00-9.00
Torsdag 8.00-17.00
Fredag 8.00-12.00