Indskrivning i skole

I det kalenderår, dit barn fylder 6 år, har det pligt til at modtage undervisning fra 1. august samme år.

Indskrivning til kommunale skoler

Du kan indskrive dit barn i børnehaveklasse på en kommunal skole i det kalenderår, barnet fylder 6 år.

Digital indskrivning

Faaborg-Midtfyn Kommune har digital indskrivning i perioden medio november til medio januar hvert år.

Du skal have forældremyndigheden for dit barn for at kunne bruge den digitale indskrivning.

Har du problemer med den digitale indskrivning, kan du få hjælp på skolen, hvor du ønsker dit barn indskrevet.

Når den digitale indskrivning er lukket

Når den digitale indskrivning er lukket, skal du kontakte skolen om indskrivning af dit barn.

Tidligere skolestart

Hvis du ønsker dit barn skal starte tidligere i skole, skal du kontakte skolen.

Følgende krav skal være opfyldt:

  • Barnet skal fylde 5 år inden den 1. oktober i det kalenderår, hvor barnet skal starte i skole
  • Skolens leder skal vurdere, at dit barn er i stand til at følge undervisningen i 1. klasse året efter.

Indskrivning på friskoler

Ønsker du dit barn indskrevet på en friskole, skal du henvende dig til denne.

Du skal dog stadig bruge den digitale indskrivning til at oplyse til kommunen, at du har valgt at indskrive dit barn i en friskole.

Du skal bruge NemID

Du skal bruge NemID for at indskrive dit barn digitalt.

Har du ikke NemID, kan du bestille den på hjemmesiden www.nemid.nu.

Indmeldelse i SFO

Ønsker du at tilmelde dit barn til SFO, skal du gøre det via Digital Pladsanvisning.

Du skal også bruge NemID ved indmeldelse i SFO.

Kontakt

Center for Opvækst og Læring

Telefon: 72 53 30 00

Send sikkert til Center for Opvækst og Læring

Har du brug for at sende personfølsomme oplysninger til Center for Opvækst og Læring, kan du sende via borger.dk

Send sikkert til Center for Opvækst og Læring