Iværksætter

Her kan du få viden om Faaborg-Midtfyn Kommunes tilbud til iværksættere, hvis du er på spring med egen virksomhed eller allerede er i gang.

Går du med en god idé til en virksomhed, eller er du allerede i gang? Tag fat i Faaborg-Midtfyn Kommunes erhvervskonsulenter og få sparring til opstart af virksomhed, kommunens iværksætterkursus, lokale kontor- og iværksætterfællesskaber, muligheder for hjælp til finansiering og kompetenceløft.

Alt efter hvad du som iværksætter søger, kan Faaborg-Midtfyn Kommunes erhvervskonsulenter guide dig til afklaring og i den rigtige retning. Første skridt er ofte et personligt møde, hvor I finder frem til dine iværksætterbehov.

Luk alle
Åben alle

Arrangementer og iværksætterkurser

Faaborg-Midtfyn Kommune inviterer iværksættere og virksomheder til fyraftensmøder, netværksmøder og workshops om aktuelle emner. Det kan være alt fra digital markedsføring til ny lovgivning. Tilmeld dig vores erhvervsnyheder, så bliver du løbende opdateret, når vi afholder nye arrangementer.

Du kan også blive klædt på til iværksætterlivet med kommunens godt-fra-start kurser. Kurset giver dig viden om vigtige emner som finansiering, regnskab, moms og forsikringer – og du får et unikt netværk med andre iværksættere. Tilmeld dig allerede i dag.

Lokale og regionale netværk

Bliv en del af fællesskaber der arbejder for fynske virksomheder. Her finder du vej til lokale netværker og national viden om finansiering af virksomheders bæredygtige vækst og udvikling.

Du kan også blive medlem af Facebook-gruppen for iværksættere i Faaborg-Midtfyn Kommune. Her kan du blandt andet udvide dit netværk, få gode råd og viden fra andre iværksættere og få sparring på dine udviklingsideer.

Online inspiration og værktøjer til iværksættere

www.virksomhedsguiden.dk Opstart af virksomhed | Virksomhedsguiden får du inspiration, værktøjer og overblik. Her finder du for eksempel introduktion til virksomhedstyper, momspligt, forretningsplaner – og en grundig tjekliste over, alt det du skal huske på som nystartet virksomhed.

Lokale kontorfællesskaber for iværksættere

I Faaborg-Midtfyn Kommune finder du en række kontorfællesskaber, der med fleksible rammer, miljø og fælles faciliteter er attraktive for iværksættere.

Giv gerne erhvervskonsulenterne et tip, hvis du selv har, eller kender andre, lokalefællesskaber for iværksættere.

Spørgsmål? Kontakt os

Erhvervs­konsulenterne

Klaus
Telefon: 72 53 11 77
Mail: Klajj@fmk.dk

Mette
Telefon: 72 53 89 99
Mail: Meabr@fmk.dk

Send en mail

Skriv sikkert til os