Nævning eller domsmand

Lægdommere løfter en vigtig opgave

Som lægdommer er du med til at sikre, at et bredt udsnit af befolkningen tager del i det store ansvar, det er at vurdere skyld og bestemme straf. Derudover er lægdommere på en række punkter ligestillede med de juridiske dommere, og man har derfor samme ansvar for de afgørelser, man træffer.

Nævninge og domsmænd kaldes lægdommere

Nævninge og domsmænd kaldes under ét for lægdommere, og de hjælper rettens juridiske dommere med at dømme i visse straffesager. Domsmænd og nævninge er den samme gruppe personer.
Om man er domsmand eller nævning afhænger derfor af, hvilken type straffesag, der er tale om.

Hvem kan blive lægdommer

Det er helt almindelige borgere, som får til opgave at virke som nævninge og domsmænd – det er netop meningen, at det skal være et bredt udsnit af befolkningen. Der er dog visse krav, du skal leve op til for at kunne blive lægdommer. Først og fremmest kan du ikke være lægdommer, hvis du f.eks. er ansat ved politiet, er advokat eller fængselsbetjent.

Derudover er det et krav, at du:

• er dansk statsborger og bosiddende i Faaborg-Midtfyn Kommune
• har valgret til Folketinget
• har tilstrækkeligt kendskab til det danske sprog
• har en ren straffeattest
• ikke fylder 80 år inden udløbet af perioden 1. januar 2024 til den 31. december 2027

For at blive lægdommer, skal du ansøge om at blive optaget på Faaborg-Midtfyn Kommunes grundliste, som består af i alt 173 borgere. Du skal have bopæl i kommunen for at blive optaget. Der er ingen garanti for, at du kommer på grundlisten, selvom du umiddelbart lever op til alle kravene. Det afhænger bl.a. af, hvor mange borgere i Faaborg-Midtfyn Kommune, der ønsker at blive optaget på listen.

Hvordan bliver man optaget på grundlisten?

Det er Faaborg-Midtfyn Kommunes grundlisteudvalg, der står for at sammensætte grundlisten, så den repræsenterer et bredt udsnit af befolkningen i kommunen - fordelt på eksempelvis køn, etnisk oprindelse, uddannelsesmæssig baggrund og beskæftigelse. Det er kommunens grundlisteudvalg, der herefter sørger for at indsende grundlisten til Østre Landsret.

Om du så bliver udpeget som lægdommer i konkrete straffesager, afgøres i landsretten ved lodtrækning blandt de personer, som står på grundlisten. Bliver du udpeget af landsretten, kan du forvente at høre fra landsretten inden udgangen af 3. kvartal 2023. Du hører kun noget, hvis du bliver udtaget fra grundlisten af landsretten.

Lægdommer for 4 år ad gangen

Lægdommere udtages for 4 år ad gangen. Næste periode løber fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2027. Hvis du bliver udtaget som nævning eller domsmand, kan du forvente at skulle medvirke i ca. fire sager om året. Du vil - med nogle få undtagelser – være forpligtet til at påtage dig opgaven som domsmand i hele perioden, hvis du bliver udtaget. Din arbejdsgiver har pligt til at lade dig passe dit hverv som lægdommer.

Honorering af lægdommere

Lægdommere får 1.100 kr. (2022) pr. dag før skat, og 120 kr. (2022) for hver nat, du er væk hjemmefra. Man kan i visse tilfælde ansøge om transportgodtgørelse.

Ansøg om at blive Nævning eller Domsmand

Fristen for at ansøge om at blive nævning eller domsmand var 1. februar 2023. Det er ikke længere muligt at ansøge om at blive domsmand eller nævning i denne periode. 

Spørgsmål og svar

Her kan du læse svar på de spørgsmål, som ofte bliver stillet, når det drejer sig om at være domsmand eller nævning. 

• Binder jeg mig for fire år? Hvad så hvis jeg vil flytte til Aarhus eller ud på en længere rejse? Ja, det vil være udgangspunktet med 4 år.
  Hvis man flytter fra den retskreds, man er udpeget til at være lægdommer i, kan man dog søge om fritagelse.
  
  
• Hvad hvis jeg fortryder?
  Det kan man desværre ikke. Man kan have lovligt forfald, som fx sygdom, men man kan umiddelbart ikke som sådan fortryde.
  
  
• Hvor skal jeg møde op henne?
  Det vil være i den retssal, hvor retssagen finder sted. Det vil som udgangspunkt være Retten i Svendborg, hvis det er byretten og i Odense, hvis det er landsretten. Domsmænd bliver indkaldt med mindst tre dages varsel og nævninge med mindst én uges varsel.
  
  
• Kan jeg få lovligt fravær fra skolen/lærepladsen?
  Arbejdsgiver skal acceptere det og kan ikke pålægge dig at bruge feriedage (dvs. der er tale om et såkaldt borgerligt ombud). Det vil derfor også være lovligt fravær i forhold til skole.
  
  
• Kan jeg sige nej, hvis jeg ikke kan komme en bestemt dag? Hvis jeg nu er på ferie eller skal til eksamen den dag.
  Hvis man mener, at man har en gyldig grund til ikke at møde, fx på grund af sygdom, eller fordi man er bortrejst den pågældende dag, skal man give retten besked så hurtigt som muligt. Det er vigtigt, at man husker at give besked, da man ellers kan få en bøde.
  
  
• Skal jeg være god til at læse?
  Nej, ikke nødvendigvis, men man skal have tilstrækkeligt kendskab til det danske sprog. Det vil sige, at man skal kunne forstå dansk, f.eks. fordi retssager jo som udgangspunkt foregår på dansk.
  
  
• Hvad kunne en begrundet ansøgning være?
  Det kan fx være, at man har lyst til at gøre en forskel, at man synes straffesager er spændende, og man gerne vil bidrage til en samfundsvigtig opgave.
  
  
• Hvor kan jeg læse mere?
  Læs mere om det at være domsmand eller nævning på domstolenes hjemmeside