Aflysning af kommuneplanramme Rin.BE.7, Rynkeby

Planen er vedtaget d. 5. februar 2025. Planen aflyser kommuneplanramme Rin.BE.7, da arealet er støjbelastet. Klagefrist: 7. marts 2025

Luk alle
Åben alle

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 38

Kommuneplantillægget aflyser kommuneplanramme Rin.BE.7, som ligger på Rynkebyvej nord for Ringe. Arealet er støjbelastet og kan derfor ikke udnyttes til boliger, og erhvervsudvikling ville forudsætte en udvidelse af Rynkebyvej, som ikke står mål med arealets potentielle udnyttelse.

Ejendommene inden for rammen ligger i landzone og forbliver i landzone. Det vurderes derfor ikke at have nævneværdig betydning for mulighederne inden for de eksisterende ejendomme, da der i forvejen, i forbin­delse med landzonetilladelse, ville blive stillet krav til støjsikrede boliger og primære udendørs opholdsarea­ler ved ønske om nyopførelse af boliger, hvilket fortsat vil gøre sig gældende, når rammen er bortfaldet.

Vedtaget på kommunalbestyrelsesmøde d. 5. februar 2025

Klagefrist: 7. marts 2025

(Her er link til planen/planerne)

KLAGEVEJLEDNING

Det er efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 3 muligt at klage til Planklagenævnet over retlige spørgsmål. Det vil sige, at du fx kan klage, hvis du mener, at kommunalbestyrelsen ikke har haft hjemmel til at træffe afgørelsen. Du kan derimod ikke klage over, at kommunalbestyrelsen efter din opfattelse burde have truffet en anden afgørelse.

Hvis du ønsker at klage over kommunens afgørelse, kan du klage til Planklagenævnet, inden 4 uger fra den 7. februar 2025, hvor afgørelsen er offentliggjort eller meddelt, altså senest den 7. marts 2025. Du klager via Klageportalen https://kpo.naevneneshus.dk/ , her finder du også en vejledning til, hvordan du klager.

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Du kan læse mere om gebyrerne og forventet sagsbehandlingstid på https://naevneneshus.dk .

Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til kommunen. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Hvis du vil indbringe Planklagenævnets afgørelse for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra den dato hvor afgørelsen er meddelt eller offentliggjort.