Aktivitetstilbud til udsatte børn og unge
Et godt fritidsliv for alle
Er der i familien brug for vejledning om, hvad jeres barn kan gå til i fritiden, kan en frivillig fra Red Barnet hjælpe på vej med at vælge den rette aktivitet. Den frivillige fritidsvejleder kan også hjælpe med at indmelde barnet og tage kontakt til foreningen, når der er særlige hensyn forbundet med opstart.
I de tilfælde, hvor familiens økonomiske ressourcer ikke slår til, kan fritidsvejledningen kombineres med økonomisk støtte til betaling af kontingent og udstyr. Den frivillige fritidsvejleder følger også op på, om aktiviteten er den rette for jeres barn eller om der skal findes en anden fritidsaktivitet. Dette er erfaringsmæssig med til at sikre en større fastholdelse i fritidsaktiviteten.
Hvem kan benytte tilbuddet
Tilbuddet er til alle børn i grundskolealderen (typisk 6-16 år), der gerne vil gå til en fritidsaktivitet, men hvor familiens ressourcer ikke gør det muligt. Det kan eksempelvis skyldes:
- Manglende kendskab til lokale fritidstilbud
- Økonomi – familien har ikke råd
- Sygdom i familien – der mangler overskud til at få barnet i gang med fritidsaktiviteter
- Tid – travlhed, skiftende arbejdstider mm
- Skilsmisse – eneforsørger eller andre søskende, der skal passes
Derudover skal familien være bosiddende i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Hvad kan der gives økonomisk støtte til
Der ydes hel eller delvis økonomisk støtte til betaling af kontingent samt tilskud til udstyr, når dette er en forudsætning, for at barnet kan gå til en fritidsaktivitet. Det konkrete støttebehov aftales i dialogen mellem familien og den frivillige fritidsvejleder i Red Barnet.
Hvordan søger jeg
Der vil snart være en elektronisk tilmeldingsblanket tilgængelig her på siden.
Yderligere information
For yderligere information, råd eller vejledning henvises der til Red Barnets lokalside.
Spørgsmål? Kontakt os
Opvækst og Læring
Børn og Unge
Faaborgvej 19
5854 Gislev
Telefon: 72 53 30 00
Borger: Send sikkert
Virksomhed: Send sikkert
Åbningstider:
Mandag 8.00 - 14.00
Tirsdag 8.00 - 14.00
Onsdag Lukket
Torsdag 8.00 - 17.00
Fredag 8.00 - 12.00
Telefontider:
Mandag 8.00 - 15.30
Tirsdag 8.00 - 15.30
Onsdag 8.00 - 9.30
Torsdag 8.00 - 17.30
Fredag 8.00 - 12.30