Banegårdspladsen 2 og 4, Faaborg

Faaborg-Midtfyn Kommune udbyder Banegårdspladsen 2 og 4, Faaborg til salg til overnatningsformål (hotel, vandrerhjem o.l.)

Offentligt udbud

Faaborg-Midtfyn Kommune udbyder Banegårdspladsen 2A-2D og 4, 5600 Faaborg med tilhørende grundareal på ca. 2.900 m2 samlet til salg. 

Bygningerne er den tidligere stationsbygning og det tidligere posthus i Faaborg og er meget attraktivt beliggende tæt sammen midt i Faaborg By og lige ved vandet.

Udbuddet sker som led i en byomdannelse af et samlet meget vigtigt og attraktivt areal i Faaborg.

Det samlede omdannelsesareal er således omgivet af den historiske middelalder-bykerne og byens kulturhus Helios mod nord, Østerbrokvarteret mod øst, havet mod syd og Havneparken samt Havnebadet mod vest.

Øvrige arealer i omdannelsesområdet planlægges udbudt til opførelse af boliger i andet udbud og kommunen anlægger et rekreativt forløb gennem området.

Omdannelsesprojektet er et led i samlet ambitiøs udviklingsplan for Faaborg. Udviklingsplanen for Faaborg har et overordnet mål om at styrke en igangværende transformation af den gamle købstad - med dens store bevaringsværdier og omgivende naturværdier - fra en tidligere overvejende industriby til en by med et stærkere præg af mangfoldige oplevelsestilbud og turisme samt attraktiv bosætning. Udviklingsplanen omfatter ikke mindst omfattende investeringer i eksisterende og nye attraktioner og en udvikling af tilgængeligheden til de mange natur- og kulturkvaliteter, som byen og dens omgivelser byder på.

Ejendommen udbydes med en mindstepris på 4.550.000 kr.

Hent salgsmateriale

Du kan downloade salgsmaterialet, som du kan se nedenfor eller få materialet sendt ved at skrive til:

Faaborg-Midtfyn Kommune
E-mail: tjung@fmk.dk 

Afgivning af tilbud

Et tilbud skal afgives skriftligt og angives som et fast beløb i henhold til udbudsvilkårene for ejendommen og i PDF-format.

Det skriftlige tilbud skal sendes til:
Faaborg-Midtfyn Kommune
Att. Tina Bernsdorf Jungfeldt
E-mail: tjung@fmk.dk

USB-stik fremsendes til:
Faaborg-Midtfyn Kommune
Tinghøj Allé 2
5750 Ringe
Att.: Tina Bernsdorf Jungfeldt

Breve/pakker med tilbud skal markeres ”Købstilbud – Banegårdspladsen 2 og 4, 5600 Faaborg” og kan afleveres personligt mod kvittering eller pr. anbefalet post.

Sælger forbeholder sig ret til at vælge frit mellem de modtagne tilbud eller helt at forkaste dem alle.

Salget er betinget af, at Økonomiudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune endeligt godkender handlen i sin helhed.

Luk alle
Åben alle

Bilag C - CBH - Vinderforslag

Bilag D - Udviklingsplan for de havnenære arealer og bymidten i Faaborg

Bilag E - Rapport om forretningspotentialer for Faaborg udvikling

Spørgsmål? Kontakt os

Politik og Strategi

Telefon: 72 53 10 37

Send en mail

Skriv sikkert til os

Telefontider
Mandag-onsdag 8.00 - 15.30
Torsdag 8.00 - 17.30
Fredag 8.00 - 12.30