Åløkkeparken

Plejehjemmet Åløkkeparken ligger i Brobyværk tæt på Odense Å. Åløkkeparken er omgivet af en park lignende have med flere terrasser.

Adresse og kontaktoplysninger

Åløkkevej 4
5672 Broby
Telefon: 72 53 05 24

Fakta

Antal rum  2
Størrelse i m2 45
Antal lejligheder 48
Husleje minimum (før boligydelse) 6.605,00 kr.
Indskud minimum 19.167,00 kr.
Takster Se takster
Fødevarestyrelsens smiley ordning Smiley ordning for Åløkkeparken 
Opført/ renoveret Ombygget i 2006 og 2011
Fælles lokale/ hus Ja
Kvalitetsstandard Se kvalitetsstandarder
Tilsynsrapport/ Kvalitetsvurdering

Kvalitetsvurdering 2022

 

Luk alle
Åben alle

Om os

På Åløkkeparken er der både plejehjemsboliger, aflastningsboliger, cafe, produktionskøkken og administration.
Plejehjemmet Åløkkeparken består af 3 huse med 2 afdelinger i hver hus. I hele huset er der 48 to rums lejligheder. Derover er der 5 aflastningsboliger. Desuden er der en cafe, hvor pårørende og pensionister kan købe mad i dagtimerne.

Beliggenhed

Plejehjemmet Åløkkeparken ligger i Brobyværk tæt på Odense Å. Åløkkeparken er omgivet af en park lignende have med flere terrasser.
Fra plejehjemmet ses kirken og kroen.
Rundt om plejehjemmet er der private villaer og ældreboliger.
Der er rig mulighed for at gå på stiarealer rundt om plejehjemmet og mellem bygninger er en meget flot sansehave som indbyder til at sidde sammen og nyde synet og duftene.

Billede park

billede sansehave

Billede Fiskebassin

Værdier og normer på Åløkkeparken

• At vi har en god omgangstone med respekt for hinanden.
• At vores samarbejde bygger på en dialog mellem beboeren, dine pårørende og medarbejderne.
• At din selvbestemmelse og medbestemmelse er en naturlig del af hverdagen.
• At vi i fællesskab med dig arbejder for, at din livsglæde og dine vaner og færdigheder bevares, så vidt det er muligt.
• At personalet yder individuel omsorg og aktiv pleje, som en del af hverdagslivet.
• At du får en fast kontaktperson som hjælper dig med de daglige gøremål. Kontaktpersonen er en medarbejder fra gruppen af fastansatte i plejepersonalet.

Blomstring

På Åløkkeparken arbejder vi med Blomstring. Vi ønsker at vores beboere blomstrer til det sidste - som hjælp til dette benytter vi Blomstringsuniverset.

Blomstringsuniverset er udviklet af Vibeke Drevsen Bach. Vibeke har bl.a. hentet inspiration fra og taget afsæt i Tom Kitwood's personcentrerede omsorgstænkning.
Blomstringsuniverset bruges som et metaforisk og visuelt læringsunivers, der viser veje til menneskelig blomstring - også for mennesker med demens og deres familier.

Vibekes metafor "Rejsen fra jorden til månen" er en metafor og fortællingsrejse til at forstå demens. Den illustrerer hvordan demens kan opleves inde fra og hvad det kræver af omverdenen.
Her på Åløkkeparken inddrager vi viden om denne metafor i vores daglige arbejde når vi agerer rejseleder/-partner for vores beboere, der har givet sig ud på rejsen til månen.

Personale

Der er personale på plejehjemmet til at dække døgnets 24 timer.


Vi er en tværfaglig personalegruppe bestående af:

• social- og sundhedsassistenter
• social– og sundhedshjælper
• husassistenter
• plejehjemsassistenter
• elever
• sygehjælpere
• sygeplejersker
• rengøringsassistenter
• servicemedarbejdere

Indflytning

Her kan du se hvordan du forholder dig til indflytning og hvordan boligerne er opdelt og indrettet. Du kan ligeledes se, hvilke serviceydelser du kan til- og fravælge.

Boligen

Administrator af boligerne.
Det er Fåborg-Midtfyns kommune, der ejer bygningerne og Kristiansdals Boligforeningen som administrer alle lejlighederne.
Det er boligforeningen, der sender lejekontrakten direkte til dig. Den skal du underskrive og returnere samtidig med at du indbetaler indskud for lejligheden.

Herefter kan nøglerne hentes hos Kristiansdals boligforening.
Telefon til Kristiansdals boligforening: 63 14 22 20
Kristiansdals hjemmeside

Plejehjemmet

Åløkkeparken består af 3 huse med to etager.
Hvert hus betragtes som en afdeling som kaldes hus B, C og D.
Hver afdeling består af en bo-enhed med 8 lejligheder med fælles spise/opholdsstue.

Indretning
Boligerne er på 45 kvm med stue/opholdsrum med te køkken, soveværelse hvorfra der er adgang til stort handicapvenligt badeværelse, med plads til både kørestolsbrugere og eventuelle hjælpere.

Lejlighederne har udgang til terrasse eller altan. Der er fælles terrasse eller altan i tilknytning til opholdsstuen.

Boligen er ikke møbleret og har ikke tæpper. Der findes telefonstik i alle lejlighederne.

At bo på Åløkkeparken skal bære præg af, at det er din bolig og dit hjem.
Lejligheden udgør den private del, hvor det er den enkelte beboer, der bestemmer indretningen.

Du står selv for indretning. Gardiner, billeder og ekstra lamper mv. skal man selv sørge for.
I forbindelse med indretningen af din lejlighed skal I være opmærksom på, at der skal være god plads til hjælpemidler og at personalet kan hjælpe dig med personlig pleje.

Gulvbelægning er vaskbart og vi opfordre til at man så vidt mulig undlader at lægge løse tæpper.

I din lejlighed findes der stik til telefon, tv-antenne og internet. Du skal selv sørge for at tilmelde dig hos teleselskab for at få telefonforbindelse. Det er et tilvalg og forbundet med egenbetaling.

Det er din beslutning, om du vil ryge inde i din egen lejlighed, men der er rygeforbud på resten af Åløkkeparkens matrikel, både ude og inde.
Hovedrengøring skal du selv sørge for og er forbundet med egenbetaling.

Det er op til dig, om du ønsker at tegne en indboforsikring.

Det er ikke tilladt at holde husdyr på Åløkkeparken

Fælles stuen er indrettet med stort åbent køkken som er bruger venligt. Foruden findes der et fælles beboer bryggers.

Billede stue

Billede køkken

Billede soveværelse

Billede badeværelse

Før du flytter ind

Hvis det er muligt, vil vi sammen med dig og din familie planlægge et hjemmebesøg hos dig, inden du flytter ind på Åløkkeparken.
Det vil bl.a. være din kontaktperson, der kommer på besøg og vi anbefaler, at du inviterer et familiemedlem eller en god ven til at deltage i hjemmebesøget.
I forbindelse med hjemmebesøget, svarer vi meget gerne, på de spørgsmål du har, ligesom personalet vil stille dig nogle spørgsmål om dine vaner og rutiner i dit hverdagsliv.

Når du er flyttet ind

Der visiteres individuel og efter behov til nødkald.

Det er lovfæstet, at der skal udarbejdes en arbejdspladsvurdering i din lejlighed. Dette er for at sikre det fysiske arbejdsmiljø for personalet.

Det er ikke muligt for os at varetage din økonomi. Vi anbefaler, at du ikke har en større kontant beholdning liggende i din lejlighed.
At flytte på plejehjem er en stor forandring for et menneske. Kendte omgivelser bliver byttet med nye og anderledes og du får nye naboer og nyt plejepersonale.
Men at bo på Åløkkeparken skal bære præg af, at det er din bolig og dit hjem. Du skal kunne leve det liv du er vant til og vi vil gøre det bedste vi kan for at det skal lykkes.

I gennem personcentreret omsorg ønsker vi at du oplever anerkendelse og værdighed for det menneske du er. Til det gør vi brug af livshistorien, indflytningssamtale og en god dialog med dig og dine pårørende.

På afdelingerne er der stor fokus på samværet og trivsel blandt beboerne.

Du kan vælge at være socialt sammen både i din lejlighed og i fællesrummet, men du har altid mulighed for at trække dig tilbage i din egen lejlighed.

Indflytningssamtale

Når du har boet på Åløkkeparken i ca. 14 dage, holder vi en indflytningssamtale.
Her finder vi ud af, hvilke forventninger vi har til hinanden og om forventningerne kan indfries.
Her får vi også talt om hvem der skal gøre hvad, og hvem der varetager de helbredsmæssige interesser.

Det er også her, du informeres om Faaborg-Midtfyn Kommunes kvalitetsstandarter for praktisk og personlig hjælp, som ydes ud fra en individuel vurdering.

Når du har boet her et stykke tid, vil vi gerne høre lidt mere om dit liv og vi håber, at du og din familie vil være behjælpelig med at fortælle/skrive din livshistorie ned.
Det vil være en hjælp i forhold til, at kunne give dig den optimale pleje og omsorg.

Det du skal medbringe

Vi anbefaler, at du ved indflytningen medbringer:
• Personlige hjælpemidler
• Personligt tøj
• Toiletartikler
• Medicin- og doseringsæsker
• Neglesaks
• Termometer
• Vaskefade
• Affaldsspand
• Seng (plejeseng fås i forhold til visitation)
• 2 dyner og puder
• Sengelinned
• Håndklæder og viskestykker
• Møbler
• Service
• Gardiner
• Evt. telefon

Kontaktperson

Vi arbejder ud fra kontaktpersonprincippet, hvor hver enkelt beboer har en kontaktperson, der sammen med beboeren tilrettelægger dagligdagen.

Individuel vurdering og visitation

Der ydes pleje, omsorg og praktisk hjælp efter en konkret individuel vurdering. Der vil inden for et par uger efter indflytningen blive fortaget en visitation af ydelser og du vil modtage et afgørelsesbrev. Der visiteres efter Faaborg Midtfyn kommunes kvalitetsstandarter.

Servicepakke

Ved indflytningssamtalen udfyldes servicepakkeaftale fra Faaborg-Midtfyns Kommune.
Det er et særligt skema, der underskrives og efterfølgende er den underskrevne aftale baggrund for opkrævning af betaling for mad og rengøringsartikler mm.

Dagligdagens gøremål

I hverdagen vil vi altid forsøge at inddrage beboerne i alle de daglige aktiviteter - dette er ikke fordi vi ikke vil hjælpe, men derimod for at bibeholde beboernes ressourcer længst muligt.

Den daglige aktivitet spænder vidt, det kan være en støtte til at opretholde dagligdagens gøremål i egen bolig.
Der er også mulighed for at deltage i de daglige aktiviteter, såsom borddækning, bage, vaske tøj eller stryge.

Læge

Du kan fortsat konsultere din egen læge. Der er gratis transport til og fra din læge. Det kan være en god idé at have et familiemedlem eller ven med. Det er ikke altid, at personalet har tid til eller mulighed for at tage med dig.

Fodterapeut

Du kan benytte egen fodterapeut.
Vi har flere fodterapeuter tilknyttet huset, men du kan bruge hvilken som helst du har lyst til.

Frisør

Du kan benytte din egen frisør.
Vi har flere frisør tilknyttet huset, men du kan bruge hvilken som helst du har lyst til. Der ligger også en frisør i gå afstand fra plejehjemmet.

Omsorgstandplejen

Du har mulighed for at blive tilknyttet omsorgstandplejen, hvis du ikke er i stand til at benytte den tandlæge, du hidtil har benyttet. Undersøgelse og behandling kan foregå på plejehjemmet. For at kunne deltage i omsorgstandplejen skal du være visiteret hertil. Visitation til omsorgstandpleje sker gennem personalet.

Hverdagslivet

På Åløkkeparken vil vi gøre vores til at hverdagslivet kommer til at indeholde rum for både privatlivet, naboskabet og fællesskabet.

Du vil kommer til at bo i et afsnit med 7 andre mennesker, som du ikke selv har valgt.

I kan vælge at være socialt sammen, både som gæster i hinandens hjem og i fællesstuen, men du har også mulighed for at trække dig tilbage og være dig selv i din egen lejligheden.

Vi kan vaske dit personlige tøj, linned og håndklæder mod betaling. Uld tøj påtager vi os ikke ansvaret for at vaske.

Personalet er behjælpelig med at bestille din medicin og andet fra apoteket, der bringer ud mod betaling. Vi samler dine bestillinger, så der bestilles ca. 1 gang om måneden.

Din post bliver leveret ved hovedindgangen, hvor du kan hente den, eller få hjælp til det af personalet.

Pårørende

Pårørende er altid velkommen på Åløkkeparken både i hverdagen og meget gerne ved festlige arrangementer.
En vigtig del i beboerens liv er familie og venner. Jeres roller er ikke anderledes fordi din nærmeste er flyttet på plejehjem.
En snak, en hyggestund, et råd, en hjælpende hånd, det har alt samme lige stor betydning om du bor i egen bolig eller plejehjem.
For omgangskredsen er det vigtigt at forstå, at den der er flyttet på plejehjem stadig bor hjemme, og håber at familie og venner vil komme på besøge som hidtil.
Pårørende bliver inviteret med til de store fællesarrangementer.

Vi har to gange årligt husmøder, som foregår på hver afdeling, hvor der er deltagelse af beboer, pårørende, personale og leder.
Vi har et beboerråd hvor der er deltagelse af beboere en fra hvert hus, pårørende, venneforeningen, repræsentant fra ældrerådet, et personale og leder.

Fødselsdage

Vi hejser flaget, og fødselaren bestemmer menuen på sin fødselsdag.
På dagen ønsker køkkenet tillykke med lagkage eller kringle til afdelingen.
Der er mulighed for at låne vores lokaler i cafeen.

Frivillige

Åløkkeparkens venner er en frivillig forening til glæde for plejehjemmets beboere.
Vennerne er en upolitisk organisation, der har en bestyrelse med 5 medlemmer og 2 suppleanter.
Foreningen er startet i oktober 1997.

Formål:

• At skaffe midler til særlige arrangementer og særlige nyanskaffelser til glæde for beboerne
• At støtte beboerne i form af diverse arrangementer året rundt
• At være praktisk medhjælper ved arrangementer
• At udføre praktiske opgaver ved arrangementer

Faste aktiviteter hos Åløkkeparkens venner:

• Lagkagetræf
• Sommerbanko
• Æblekagetræf
• Julebanko
• Underholdning i form af sang og musik.
• Busture ud af huset hver anden onsdag.

Aktiviteter

På Åløkkeparken er der plads til både spontane og planlagte aktiviteter/oplevelser, ligesom vi gør brug af de årstids bestemte arrangementer.


Der er tilbud om aktivitet for forskellige målgrupper såsom læsegruppe, gudstjeneste og busture til nærliggende seværdigheder.

Griber nuet i hver boenhed og planlægger udflugter efter beboernes ønsker og behov.

Vores beboerblad udgives hver måned. Det er en frivillig, der er ansvarlig for bladet. I beboerbladet informeres om månedens forskellige arrangementer og fødselsdage mm.

Hos os kan man deltage på alle mulige forskellige måder. Vi arbejder med at finde meningsfulde aktiviteter til målgruppen på Åløkkeparken.

Nogle af vores aktiviteter kører hele året rundt, for at der skabes rutiner, kontinuitet og struktur i hverdags meningsfulde aktiviteter.

Derudover arbejder vi med at få flettet de danske traditioner og årstider ind i løbet af året, for at skabe genkendelighed for beboerne.

Der hænger opslag på hver afdeling og månedskalenderen kommer i husavisen.

Fester og arrangementer

Udover fødselsdage og de mange aktiviteter og arrangementer i hverdagen, fejrer vi også de mange danske traditioner.

• Fastelavn.
• Pandekagedag.
• Påskefrokost.
• Sommerfest.
• Fejring af Valdemars Dag med nye kartofler.
• Skt. Hans aften.
• Høstfest.
• Mortens aften.
• Julefrokost.

Før hver en fest hører der sig forberedelser til. Beboerne inviteres så hvidt muligt med til at lave forberedelserne, fx folde servietter, lave bordkort og dække bord mm.

Julefrokost:
Vi holder julefrokost for beboerne, pårørende, personale og alle de frivillige. Vi er omkring 130 mennesker i salen, og der er julestemning med øl, snaps, sild, ris a la mande, og hvad der ellers hører sig til.

Sommerfesten:
Vi holder Sommerfest for beboerne, pårørende og personale. Der er levende musik og der bliver danset.

Sang og gudstjenester

Pastoratets præster afholder på skift gudstjeneste i cafeen hver 14. dag.
Hver 14. dag er der en gruppe frivillige, der står for at afholde sangformiddag.

Busturer

Åløkkeparken ejer en bus, som anvendes til forskellige arrangementer.

Bussen benyttes af frivillige buschauffør, samt aktivitetsmedarbejderen som arrangere ture i nærområdet. Bussen må kun benyttes af personer der har gennemgået instruktion af fastspænding og sikkerhed og lånes derfor ikke ud til pårørende.

Der er faste busture hver onsdag med et par af vores frivillige hjælpere.

Cyklen

På Åløkkeparken har vi to cykler.

Rickshaw trioBike – er ikke en almindelig cykle, det er en sofa på hjul. Cyklen er designet med fokus på passagerens komfort. Der kan sidde 1-2 personer foran på sædet.
De to sikkerhedsseler sørger for en sikker oplevelse. De to sikkerhedsseler kan sættes sammen, så de kan spændes omkring én person, der sidder i midten af sædet. Kalechen sidder permanent på cyklen.

Den er nem at folde ned, når solen skinner, og hurtig at folde op, hvis vejret skifter. De mange vinduer sikrer et godt udsyn når kalechen er foldet op. TrioBike taxi nem og simpel at køre, også op ad bakke med to voksne passagerer i. Batteriet tilbyder en rækkevide op til 40 km pr. opladning.

Denne cykel er alle velkommen til at bruge, det er dog nødvendigt med en lille let oplæring. Har du lyst til at være cykelpilot, så kontakt aktivitetspigerne.

                                      Billede af en cykel med teksten "cykling uden alder".

Læs mere om cykling uden alder

 

Husmøder

Afholdelse:
Vi har to gange årligt husmøder, som foregår på hver afdeling, der deltager beboere, pårørende, personale og leder.

Formål:
Hus mødet har til formål at øge samarbejdet og dialogen mellem beboere, pårørende og personalet.

Orientering fra lederen:
Plejehjemslederen orientere om politiske aftaler og nye udviklingstiltag i pleje-omsorg. Mødet er beregnet til gensidig orientering om trivslen i bofællesskabet på afdelingen.

Beboerråd

Vi har et beboerråd hvor der er deltagelse af beboere en fra hvert hus, pårørende, venneforeningen, repræsentant fra ældrerådet, et personale og leder.

Beboerrådet er med til:

  • At medvirke til at få ”Åløkkeparken” til at udvikle sig i overensstemmelse med brugernes ønsker og interesser i et venligt, varmt og engagerende miljø.
  • At sikre dialog og samarbejde mellem den frivillige indsats og kommunens indsats på Åløkkeparken.
  • Indgå i et konstruktivt og koordinerende samarbejde med den daglige leder og medarbejdere.
  • At tage emner op til debat, som har betydning for beboernes hverdagsliv.
  • At øge udbud af aktiviteter og omfang af service for beboere, brugere og frivillige ud over den indsats, kommunen har fastlagt.
  • At sikre brugerne størst muligt ansvar for og indflydelse på udformningen af plejehjemmets generelle tilbud.

Rygning

Rygning på Åløkkeparken og på matriklen er ikke tilladt for personale og pårørende.
Beboeren må ryge i deres egen lejligheder samt deres gæster.

Forplejning på plejehjemmet

Kosttilbuddet på kommunens plejehjem består af tre hovedmåltider og tre mellemmåltider.
Du tilbydes den kostform der svarer til dit behov med udgangspunkt i en ernærings vurdering.

Som beboer har du via dialog med køkkenpersonalet indflydelse på menuplanlægningen til det varme måltid og valgmulighederne til de øvrige måltider. Beboerne kan efter lyst og behov inddrages i aktiviteter omkring måltidet fx borddækning, menuplan eller bare give deres ønsker og meninger til kende.

Køkkenfaciliteterne er forskellige på kommunens plejehjem, hvilket har betydning for omfanget af borgernes involvering i aktiviteter i forbindelse med tilberedningen af måltider. Køkkenet tilbereder maden fra bunden hver dag. Der tilbydes en varieret og ernæringsrig kost.

Måltider indtages i fællesskab med dine naboer i fællesrummet. Der er som oftest altid personale tilstede ved måltiderne. 

Det er muligt for pårørende og gæster at spise med, det skal dog meddeles til vores køkken senest dagen før.

Formålet med kosten

• Tilbyde dig en velsmagende og ernæringsrigtig døgnpleje, herunder væske.
• Medvirke til at sikre dig trivsel og velvære.
• Medvirke til at give dig gode oplevelser og øget samvær omkring måltiderne.
• Medvirke til forebyggelse af sygdom samt regulering af din ernæringstilstand

Individuelle behov

Hvis du har problemer med at tygge eller synke eller har et øget protein- og energibehov, kan vi tilbyde dig individuel tilpasset kost mht. konsistens og nærings indhold, hvilket iværksættes med udgangspunkt i en ernærings vurdering.
Du tilbydes også specialkost via lægehenvisning ved for eksempel diabetes eller allergier.

Helligdage og højtider

Vi gør ekstra ud af måltiderne på helligdage, mærkedage og ved højtider. Ved sådanne lejligheder kan du desuden få øl, vin, eller sodavand til det varme og kolde måltid.

Gæster

Gæster kan bestille mad mod betaling. Kontakt køkkenpersonalet for at bestille mad på telefon 72535316.

Kan mad og måltider afbestilles?

Indlægges du på sygehus, afbestilles din døgnkost døgnet efter din indlæggelse. Derudover kan du få godtgjort et eller flere hovedmåltider ved afbestilling 24 timer før.

Sådan får du døgnkost på plejehjem

Som beboer på et af plejehjemmene i kommunen, tager du som udgangspunkt del i dagligdagen og dermed også måltiderne på plejehjemmet.
Senest to uger efter du er flyttet ind, tilbyder vi dig en ernærings vurdering med henblik på at vurdere din ernæringstilstand. Resultatet danner baggrund for den drøftelse, du efterfølgende har med personalet, så den kost du bliver tilbudt så vidt mulig svarer til dine ønsker og behov. Vi evaluerer selvfølgelig løbende og tilpasser, når du har behov for det.

Spørgsmål? Kontakt os

Åløkkeparken

Åløkkevej 4, Brobyværk
5672 Broby
Telefon: 72 53 05 24

Køkkenet: 72 53 53 16

Har du behov for at sende personfølsomme oplysninger til os, gøres det på nedenstående link:

Send sikkert via borger.dk

Send sikker via virk.dk

Leder
Lene Eg Andreasen
Telefon: 72 53 53 11