Nedrivningstilladelse til nedrivning af bevaringsværdig bygning

Offentliggørelse af nedrivningstilladelse til nedrivning af bevaringsværdig bygning, Assensvej 283, 5642 Millinge

Faaborg-Midtfyn Kommune har modtaget en anmeldelse om, at det ønskes at nedrive bygning 1 (bolig), Assensvej 283, 5642 Millinge, matr. nr. 35c Østerby By, Svanninge. Bygningen er betegnet som bevaringsværdig i kommuneatlas for Faaborg og Faaborg-Midtfyn Kommunes kommuneplan, hvorfor nedrivningsanmeldelsen har været offentliggjort i henhold til lov om bygningsfredning § 18.

Der er indkommet 134 indsigelser mod nedrivningen, som primært omhandler et kulturhistorisk hensyn til bevarelse af byens gamle forskole, og de klimamæssige konsekvenser ved nedrivningen af bygningen. Kommunalbestyrelsen ønsker ikke at nedlægge forbud jf. planlovens §14. Derfor meddeles nedrivningstilladelse.