Ny i Danmark

Er du flygtning eller familiesammenfør til udlænding/flygtning/dansker skal du have en integrationskontrakt. 

Integrationskontrakten er en aftale mellem dig og Faaborg-Midtfyn Kommune og en del af dit integrationsprogram.

Jobcentret laver integrationskontrakten sammen med dig. I integrationskontrakten skal du, sammen med din sagsbehandler i jobcentret, skrive dit integrationsprogram.

Integrationsprogrammet skal indeholde dine mål om uddannelse og dine mål om arbejde. Vi skal skrive, hvilke tilbud og aktiviteter, du skal deltage i, for at nå dine mål.

Efter 1 år skal vi kigge på om dine mål er nået. Er dine mål ikke nået, kan vi forlænge dit integrationsprogram med 1 år. Efter 5 år kan dit integrationsprogram ikke forlænges mere.

Din integrationskontrakt gælder indtil du opnår tidsubegrænset opholdstilladelse. Du er selv ansvarlig for at søge om permanent opholdstilladelse eller forlængelse af din opholdstilladelse. Du kan søge via nyidanmark.

I daglig tale kalder vi din integrationskontrakt og dit integrationsprogram for ”Min Plan”. ”Min Plan” kan du se på Jobnet.

Jobnet er jobcentrets digitale platform. Det er vigtigt, at du ved, hvad der står i ”Min Plan”. Hver gang du mødes med din sagsbehandler, skal I gennemgå ”Min Plan”. Det vigtigste mål i ”Min Plan” er, at du kommer i job eller i uddannelse.

Opfølgning på din integrationskontrakt

Kommunen skal have fokus på, at du overholder din integrationskontrakt.

Hvor ofte afhænger af din situation:

• Hvis du modtager ydelse fra kommunen, skal jobcentret 3 måneder efter visiterer dig til enten jobparat eller aktivitetsparat. Fra den dag du er visiteret og 6 måneder frem, har du mindst 4 opfølgninger med din sagsbehandler. Opfølgningerne i jobcentret edder jobsamtaler. Efter 6 måneder, skal du have mindst 4 jobsamtaler om året, med din sagsbehandler.
• Hvis du ikke modtager ydelse, fordi du er forsørget af ægtefælle, men alligevel er omfattet af integrationsloven, gælder integrationsprogrammet også for dig. 
• Hvis du er i job eller i uddannelse og ikke modtager ydelse fra kommunen, skal du 1 gang om året, eller efter behov, have en opfølgningssamtale med sagsbehandler. 
• Er du på barsel, skal du have en opfølgningssamtale med din sagsbehandler tidligst 6 måneder efter barnet er født. Du skal huske, at ringe til din sagsbehandler og fortælle, at du har født.

• Det er Udlændingestyrelsen der bestemmer, om du kan få ophold i Danmark
• Når du får ophold, er det meget vigtigt, at du læser din opholdstilladelse. Din sagsbehandler på jobcentret vil gennemgå din opholdstilladelse sammen med dig. I din opholdstilladelse står de regler der gælder for dig.
• Det er vigtigt, at du forholder dig til de regler der er gældende for dig.
• Din opholdstilladelse er et vigtigt og personligt dokument, som består af 6–12 sider. Det er meget vigtigt, at du passer på din opholdstilladelse og opbevare den et sikkert sted.

Forlængelse af opholdstilladelsen

• Det er udlændingestyrelsen, der bestemmer om du kan få forlænget din opholdstilladelse
• Du er selv ansvarlig for at forlænge din opholdstilladelse, inden den udløber. I din opholdstilladelse kan du se, hvilken dato din opholdstilladelse er gyldig til
• Ofte vil Udlændingestyrelsen kontakte dig et par måneder før din opholdstilladelse udløber, og fortælle dig om hvilke oplysninger de skal bruge, hvis du ønsker din opholdstilladelse forlænget
• Har du ikke hørt fra Udlændingestyrelsen senest 1 måned før din opholdstilladelse udløber, skal du kontakte Udlændingestyrelsen. Du kan kontakte dem via nyidanmark.dk eller på telefon 35 36 66 00
• Har du ansøgt om forlænget opholdstilladelse inden for tidsfristen, har du lovligt ophold i Danmark, imens din ansøgning behandles
• En af betingelserne for at du kan få forlænget din opholdstilladelse er, at grundlaget for din nuværende opholdstilladelse stadig er til stede
• Er du flygtning kan en rejse til dit hjemland betyde, at din opholdstilladelse ikke bliver forlænget
• Du kan ansøge om forlængelse af ophold via nyidanmark.dk

Permanent opholdstilladelse 

Det er udlændingestyrelsen der afgør, om du kan få permanent opholdstilladelse.

• Du kan indgive ansøgning via nyidanmark.dk.
• Du kan læse om betingelserne på nyidanmark.dk.
• Du kan få vejledning ved, at kontakte Udlændingestyrelsen på telefon 35 36 66 00.

Permanent ophold er det samme som tidsubegrænset ophold. Der er mange regler omkring permanent ophold. 

Du skal kunne opfylde alle grundlæggende betingelser:

• Du skal være 18 år
• Du skal fortsat opfylde betingelserne for din nuværende opholdstilladelse
• Du skal have boet lovligt i Danmark i mindst 8 år. I visse tilfælde 4 år. *Se nedenfor. 
• Du må ikke have begået visse former for kriminalitet
• Du må ikke have forfalden gæld til det offentlige
• Du må ikke have modtaget offentlig hjælp efter aktivloven** eller integrationsloven**.
• Du skal acceptere en opholds- og selvforsørgelseserklæring
• Du skal fortsat være i arbejde
• Du må ikke aktivt have modarbejdet afklaringen af din identitet
• Du skal have bestået Prøve i Dansk 2
• Du skal have været i arbejde i mindst 3 år og 6 måneder (beskæftigelseskravet)

*Supplerende betingelser: Du skal opfylde 2 af 4 betingelser. Hvis du opfylder alle 4 betingelser, kan du opnå permanent ophold efter 4 år: 

• Du skal have bestået Prøve i Dansk 3
• Du skal have været i arbejde i mindst 4 år
• Du skal have bestået en medborgerskabsprøve eller have udvist aktivt medborgerskab
• Du skal have haft en gennemsnitlig årlig indkomst over et vist beløb

**Eksempler på ydelser efter aktivloven og integrationsloven: 

Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, kontanthjælp herunder supplerende kontanthjælp, revalidering, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp.

**Eksempler på ydelser, der ikke har betydning for om du kan få permanent opholdstilladelse:
SU, dagpenge (arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og barselsdagpenge) boligstøtte givet efter lov om individuel boligstøtte, økonomisk støtte til arbejdsgiveren ved ansættelse i løntilskudsjob eller fleksjob (du skal dog være opmærksom på, at ansættelse med løntilskud ikke opfylder beskæftigelseskravet) friplads til børn i børneinstitution, skattefri uddannelsesydelse, førtidspension.

Hos Udlændingestyrelsens Borgerservice kan du få yderligere vejledning og her kan du også bestille tid for betjening af: 

• Biometri
• Pas
• Tilbagerejsetilladelse
• Visumforlængelse
• Afhentning af laissez-passer

Udlændingestyrelsens Borgerservice (Tættest på Faaborg-Midtfyn Kommune er):

Borgerservice Odense (indgang på modsat side af bygningen, ud til Thomas B.Thriges Gade)
Dannebrogsgade 3,1.
5000 Odense C.

Du skal bestille tid på hjemmesiden: nyidanmark.dk.

Har du opholdstilladelse som familiesammenført skal du bruge et gyldigt pas, når du skal forlænge din opholdstilladelse. 

Har du spørgsmål til din opholdstilladelse, dit statsborgerskab eller familiesammenføring, kan du finde hjælp her:

Ny i Danmark

Living in Denmark

Det er Folketinget der kan give udenlandske statsborgere indfødsret ved naturalisation - det vil sige ved lov. 

• Du kan søge om statsborgerskab via borger.dk
• Læs om betingelserne på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside
• Indfødsret er det samme som statsborgerskab.

For at få dansk statsborgerskab skal du opfylde følgende almindelige  betingelser: 

Erklæring om troskab og loyalitet:

• Du skal sværge din troskab og loyalitet til Danmark, de danske love og det danske samfund.
  Det gør du i en erklæring, der følger med den digitale ansøgning, som du underskriver med NemID.
  Læs mere på Afvigelse af erklæring om troskab og loyalitet (uim.dk)

Du har tidsubegrænset opholdstilladelse (også kaldet permanent ophold) og bopæl i Danmark.

• Det er et krav, at du bor fast i Danmark og er registreret på en dansk adresse i CPR-registeret.

Du har 9 års uafbrudt ophold i Danmark. Særlige betingelser gældende for:

• Flygtninge mv. (8 års uafbrudt ophold)
• Nordiske statsborgere (2 år uafbrudt ophold)
• Ægtefælle til danske statsborgere (6-8 år uafbrudt ophold)
• Indrejst inden du fyldte 15 år
• Uddannet i Danmark
• Tidligere dansk statsborgere mv. 
• Født mellem 1. januar 1961 og 31. december 1978 af dansk mor (prinsessereglen)

Hvis du er idømt en straf for visse typer af kriminalitet, kan du ikke få dansk statsborgerskab, så længe sigtelsen opretholdes:

• Har du allerede tjent din straf, pålægges du en "karenstid". Der er særlige regler for karenstid og særlige muligheder for dispensation. 
  Læs mere på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside. 

Gæld til det offentlige:

• Du må ikke have forfalden gæld til det offentlige. Forfalden gæld betyder, at du ikke har betalt din gæld indenfor den aftalte tid. 
• Du skal forsørge dig selv. Det betyder, at du ikke må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de seneste 2 år. 

Beskæftigelse:

• Du skal have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder indenfor de sidste 4 år. 

Bestået indfødsretsprøve:

• Prøven består af 45 skriftlige spørgsmål om danske samfundsforhold, dansk kultur og dansk historie.
  Her kan du hente materiale om prøven Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets hjemmeside.
• Du skal deltage i en grundlovsceremoni hos Faaborg-Midtfyn Kommune. Du vil modtage en indkaldelse med posten.

Du skal dokumentere dine danskkundskaber. Der er forskellige måder at dokumentere det på, det kan f.eks. være: 

• Bestået Prøve i Dansk 3
• Bestået Prøve i Dansk 2, hvis du ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven de sidste 2 år og max i 6 måneder de sidste 9 år.
• Folkeskolens 9. klasse med bestået 02 i gennemsnit.
• Du kan få dispensation for danskprøverne, hvis der er lægelige eller andre særlige forhold, der gør, at du ikke kan bestå danskprøverne.

Særlige undtagelser for visse ansøgere: 

• F.eks. fra Færøerne, Grønland, Norge, Sverige, dansksindede sydslesvigere og visse børn.

Der er mulighed for dispensation ved lægeligt diagnosticeret langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse.
Læs mere på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside. 

Har du spørgsmål til din opholdstilladelse, dit statsborgerskab eller familiesammenføring, kan du finde hjælp her:

Ny i Danmark

Living in Denmark

Hvad er en grundlovsceremoni?

Folketinget vedtager to gange årligt en ny lov, som tildeler dansk statsborgerskab til kommende danske statsborgere.

Hvis du ansøger om statsborgerskab, skal du deltage i en grundlovsceremoni i den kommune, du bor i. Ved grundlovsceremonien skal du blandt andet skrive under på, at du vil overholde grundloven.

Her på siden kan du læse mere om grundlovsceremonien i Faaborg-Midtfyn Kommune og tilmelde dig næste arrangement, når tilmeldingen åbner.

Næste grundlovsceremoni

Grundlovsceremoni i Faaborg-Midtfyn Kommune afholdes den 24. oktober 2024 kl. 17.00 på Rådhuset i Ringe, Tinghøj Allé 2, 5750 Ringe.

Der vil blive afholdt grundlovsceremoni igen i foråret 2025. Datoen vil de fremgår af denne side, når den er på plads.

Tilmelding

Det vil være muligt at tilmelde sig grundlovsceremonien på denne side fra den 17. september 2024.

Du har som ansøger mulighed for at medbringe op til 3 gæster til ceremonien.

Når du har tilmeldt dig en grundlovsceremoni, fremsendes automatisk en kvittering for tilmeldingen i e-Boks. Der kan være ventetid for modtagelse af kvitteringen.

Før grundlovsceremonien

Udlændinge- og Integrationsministeriet har sendt dig en blanket, der hedder ”Tro og loveerklæring”, som du skal huske at udfylde og sende til ministeriet, inden du deltager i grundlovsceremonien.

Under grundlovsceremonien

Til ceremonien skal du medbringe legitimation med foto. Det skal være en af de tre nedenfor:

1. Opholdskort, fremmedpas, konventionspas eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i Danmark.
2. Pas, identitetskort eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i et andet EU- eller EØS-land eller i Schweiz.
3. Pas, som er udstedt af en offentlig myndighed i et andet land, end de nævnte under punkt 1 eller 2, hvor der isat en opholdsmærkat.

Til grundlovsceremonien skal du underskrive en erklæring om overholdelse af grundloven.

Til ceremonien får du udleveret erklæringen af Faaborg-Midtfyn Kommune, og du skal således ikke selv medbringe den.

Under grundlovsceremonien vil du udveksle håndtryk med borgmesteren. Du vil herefter få udleveret dit statsborgerretsbevis som dokumentation på, at du nu er dansk statsborger.

Efter grundlovsceremonien

Efter afholdelsen af grundlovsceremonien sender Faaborg-Midtfyn Kommune din underskrevne erklæring til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet registrerer herefter din ansøgning som dansk statsborger. Registreringen kan tage op til 10 dage fra afholdelsen af ceremonien.

Du skal som ansøger anvende statsborgerretsbeviset, hvis du ønsker at få udstedt et dansk pas på Borgerservice. Registreringen i Udlændinge- og Integrationsministeriet skal være foretaget, inden du kan få udstedt pas ved Borgerservice.

Læs mere om, hvad du skal huske at gøre inden, under og efter grundlovsceremonien på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside.

Når du søger om familiesammenføring, skal din samlever stille en økonomisk sikkerhed overfor kommunen. 

Vi kan hjælpe dig med: 

• Godkendelse af sikkerhedsstillelse (pantsætningserklæring eller anfordringsgaranti)
  
  
• Nedsættelse af sikkerhedsstillesen
  (Danskprøve på A1-/A2-niveau eller Prøve i Dansk 1,2 eller 3). 
  
  
• Vejledning og godkendelse om forlængelse af sikkerhedsstillelsen (tillæg til sikkerhedsstillelsen)
  
  
• Fraflytning
  Flytter den udenlandske ægtefælle fra Faaborg-Midtfyn Kommune, sender vi sikkerhedsstillelsen til den nye bopælskommune.  
  
  
• Bankskifte
  Vi godkender sikkerhedsstillelsen fra ny bank, før vi frigiver sikkerhedsstillelsen fra gammel bank. 
  
  
• Konvertering af sikkerhedstype
  Vi godkender ny sikkerhedstype
  
  
• Inddrivelse
  Har den udenlandske ægtefælle fået udbetalt ydelser efterlov om aktiv social politik eller integrationsloven, foretager kommunen inddrivelse i sikkerhedsstillelsens beløb. 
  
  
• Ophør af sikkerhedsstillelse
  Ved f.eks. permanent opholdstilladelse, nyt opholdsgrundlag, inddraget/udløbet opholdstilladelse. Behandling af sager ved skilsmisse eller dødsfald.
  
  I disse sager anbefaler vi at ringe til Udlændingestyrelsen.
  

  Du finder kontaktoplysninger og åbningstider her. 

• Hvis du vil vide mere om sikkerhedsstillelse ved familiesammenføring

  Du kan få mere information hos Udlændingestyrelsen

• Kontakt
  Du kan kontakte Borgerservice på telefon 72 53 05 30 i vores åbningstid.

Igennem Jobcentret tilbyder vi: 

• Hjælp til jobsøgning og introduktion til det danske arbejdsmarked
• Hjælp med at finde løntilskudsjob og virksomhedspraktik

Hvis du er ledig, kan kommunen tilbyde dig at komme i virksomhedspraktik eller løntilskud. Virksomhedspraktikken kan hjælpe dig til at opnå erfaring og kvalifikationer og i nogle tilfælde fast arbejde.

Løntilskud betyder, at du bliver ansat i en virksomhed og får udbetalt løn, ligesom dine kolleger, men at virksomheden får et tilskud til din løn i den periode du er ansat i løntilskudsjobbet. 

Læs om løntilskud her.

Læs om virksomhedspraktik her. 

Når du starter eller stopper arbejde, skal du huske at give besked til kommunen. Det er tilladt, at have deltidsarbejde og samtidig få selvforsørgelses- og hjemrejseydelse.

Din løn skal fratrækkes i ydelsen. Hvis din løn ikke er så høj, kan du have ret til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse.

• Hvis du starter i arbejde, skal du huske at rette din forskudsopgørelse på SKAT.
• Hvis du stopper arbejde, skal du huske at rette din forskudsopgørelse på SKAT.

I Danmark er der forskel på indtægt herunder SU, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og løn. SKAT kan kontaktes hvis du har spørgsmål til:

• Skattekort, frikort, trækprocent
• Fradrag for fx kørsel og håndværkerudgifter
• Restskat og betaling
• Penge tilbage i skat.

Telefonnummer til SKAT 72 22 28 28

Hvis du har fået ydelse af kommunen og kommer i arbejde, skal du give kommunen besked, så snart du kommer i arbejde.

Når du får arbejde, har du ret til beskæftigelsesfradrag. Du skal derfor meddele SKAT, at du er i beskæftigelse, så du kan få et nyt skattekort og forskudsopgørelse.

Når du er i arbejde, kan du melde dig ind i en A-kasse og/eller fagforening. Når du er medlem af en A-kasse, kan du efter opfyldelse af visse betingelser optjene ret til at modtage dagpenge, hvis du skulle blive ledig.

Når du kommer til Danmark, er det vigtigt at lære dansk og danskuddannelsen er en del af dit selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller dit introduktionsprogram i Danmark.

På Danskuddannelsen lærer du at forstå, tale, læse og skrive dansk. Du får også viden om kultur og samfundsforhold i Danmark - herunder grundlæggende introduktion til det danske arbejdsmarked, uddannelsestilbud og demokrati.

Faaborg-Midtfyn Kommune betaler for din danskuddannelse, og du har ret til undervisning i op til 5 år. Den 5-årige periode begynder den dag, du første gang henvises til danskuddannelse,  uanset om du benytter tilbuddet, eller ej.

Du har ret til en gratis danskuddannelse. Danskuddannelsen er opdelt på 3 niveauer:

• Danskuddannelse 1
• Danskuddannelse 2
• Danskuddannelse 3

På hver danskuddannelse er der 6 moduler. 

Før opstart på danskuddannelse

For at du kan blive placeret på det danskuddannelsesniveau, der er det rigtige for dig, skal du gennemføre en test og en vurdering af din skolegang fra dit hjemlandet. Det er sprogskolen, der tester og vurdere hvilket niveau, du skal tilmeldes. 

Danskuddannelse 1

Er for kursister, som ikke kan læse og skrive på deres modersmål, samt latinske analfabeter, som ikke kan et europæisk skriftsystem. Målet for undervisningen er grundlæggende færdigheder i mundtligt dansk og læse- skrivefærdigheder med henblik på at kunne klare sig på det danske arbejdsmarked og som borger i det danske samfund.

Danskuddannelse 2

Er for kursister, som har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet. Målet for undervisningen er at forstå, tale og læse dansk med henblik på at kunne klare sig på det danske arbejdsmarked, i efterfølgende arbejdsmarkedsuddannelse og som borger i det danske samfund.

Danskuddannelse 3

Er for kursister, som har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund. Det kan være erhvervsuddannelser, en gymnasieuddannelse eller en videregående uddannelse. Målet for Danskuddannelse 3 er, at kursisterne skal kunne få et job eller tage fortsat uddannelse samt kunne fungere aktivt som borger i det danske samfund.

Danskuddannelsen i Faaborg-Midtfyn kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune anvender AFO job og dansk som leverandør af danskuddannelse. AOF har forskellige lokationer som er i Faaborg, Odense og Svendborg.

AOF Faaborg
Herregårdscenteret 109
5600 Faaborg

AOF Odense
Østergade 32
5000 Odense C.

AOF Svendborg
Viebæltet 5
5700 Svendborg

Telefonnummer 76 10 63 70 er til alle AOF afdelinger. 

Du kan læse mere om AOF Jog og dansk og de muligheder de tilbyder på: 

Lær det danske sprog 

Dansk på A1-niveau og A2-niveau er ikke en del af danskuddannelse. Det er Udlændingemyndighederne der tilbyder en danskprøve på A1-niveau og A2-niveau.

Du har selv ansvaret for at forberede sig til prøverne. Du har selv ansvaret for at overholde tidsfristerne for prøveaflæggelsen. Hvis du ikke består indenfor tidsfristerne, kan du miste din opholdstilladelse i Danmark.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig Danskprøve A1 eller Danskprøve A2 på danskprøve.dk. Danskprøverne A1 og A2 er mundtlige prøver, som afholdes hos Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter i Glostrup og hos Sprogcenter Vejle.

Gebyret for tilmelding til Danskprøve A1 og A2 er 2.820,70 kr. (2021-niveau) pr. tilmeldte prøve.

For at du kan tilmelde dig Danskprøve A1 eller A2, skal du enten have et CPR-nr. eller et person ID. Hvis du hverken har et CPR-nr. eller et person ID, skal du kontakte Udlændingestyrelsen på e-mailadressen: danskproven@us.dk. Du kan i den situation få tildelt et person ID, så du kan tilmelde dig Danskprøve A1 eller A2.

Integrationsgrunduddannelsen er for dig der flygtning eller familiesammenført til flygtning i alderen 18-40 år, og har haft folkeregisteradresse i Danmark i mindre end 10 år. Integrationsgrunduddannelsen giver dig kompetencer og praktisk erfaring med det danske arbejdsmarked. Integrationsgrunduddannelsen varer to år. Den kombinerer ansættelse i lønnet praktik på en virksomhed med skoleundervisning. Du modtager uddannelsesgodtgørelse svarende til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse under uddannelsen. I praktikdelen aflønner virksomheden som udgangspunkt IGU-eleven efter de lønsatser, der gælder for erhvervsgrunduddannelsen (EGU).

Uddannelse fra hjemlandet?

Hvis du har en uddannelse fra dit hjemland, har du mulighed for at få den bedømt. 

Læs mere om uddannelse fra dit hjemland

Forberedende voksenundervisning (FVU)

Gennem VUC kan du deltage i forskellige forløb.

Forberedende voksenundervisning er undervisning for dig, der gerne vil blive bedre til at læse, skrive eller regne.
FVU start er for dig der er 2-sproget. Er dansk dit andetsprog, og vil du gerne styrke dine mundtlige evner i dansk, så er FVU-start godt for dig.

Læs mere om FVU-Læsning, skrivning og regning for voksne - HF + VUC Fyn. 

AMU-kurser

Arbejdsmarkedsrettede uddannelsesforløb som afholder erhvervsrettede kurser indenfor mange fag. Her er der mulighed for at få kursus lige fra truckcertifikat, kørebevis til lastbilskørsel til hygiejne bevis.
Betingelserne for at deltage på Amu uddannelse er forskellige i forhold til om man er ledig eller i job.

Læs mere på AMUSyd

Mesterlærling

Læs mere om vejen som mesterlærling

Voksenlærling

Læs mere om voksenlærling her

Hvis du er familiesammenført til din ægtefælle, eller til din samlever, som er flygtning i Danmark, kan du være omfattet af integrationsloven.

Kommunen skal tilbyde dig et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram. Programmet handler om, hvordan du bliver selvforsørgende indenfor et år eller hurtigst muligt derefter. Dette gennem beskæftigelse eller uddannelse.

Anden del af programmet er danskuddannelse. Du skal i samarbejde med jobcentret, lave en plan for hvordan du tilegner dig danskkundskaber.

Du har ret til, at modtage ydelse fra Kommunen, hvis din ægtefælle eller din samlever ikke kan forsørge dig.

Når du skal have hjælp til forsørgelse, er der nogle betingelser, du skal opfylde, og nogle regler, du skal følge.

Hvis du er familiesammenført til din ægtefælle, eller til din samlever, som er flygtning i Danmark, kan du være omfattet af integrationsloven.

Kommunen skal tilbyde dig et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram. Programmet handler om, hvordan du bliver selvforsørgende indenfor et år eller hurtigst muligt derefter. Dette gennem beskæftigelse eller uddannelse.

Anden del af programmet er danskuddannelse. Du skal i samarbejde med jobcentret, lave en plan for hvordan du tilegner dig danskkundskaber.

Du har ret til, at modtage ydelse fra Kommunen, hvis din ægtefælle eller din samlever ikke kan forsørge dig.

Når du skal have hjælp til forsørgelse, er der nogle betingelser, du skal opfylde, og nogle regler, du skal følge.

Du er under 18 år

Du vil blive tilbudt at gå til skole. I Danmark er der 10 år skolepligt for børn under 18 år. Når du kommer til Danmark, har du måske brug for at lære det dansk sprog førend du kan følge undervisningen på en almindelig dansk folkeskole. Derfor kan du starte i en modtagelsesklasse, hvor du modtager intensiv sprogundervisning. Når du forstår sproget bedre, vil du blive flyttet til en almindelig klasse i folkeskolen.

Faaborg-Midtfyn kommune har 3 modtagelsesklasse. Hvis man er under 13 år, skal man gå i skole i Ringe eller Horne og hvis man er over 13 år, kan man blive henvist til skole i Odense.

Du og dine forældre kan få hjælp fra Kommunen til at tilmelde dig skolen.

I Danmark er der 10 år skolepligt for børn under 18 år. Når du kommer til Danmark, har du måske brug for at lære det dansk sprog førend du kan følge undervisningen på en almindelig dansk folkeskole.

Du vil derfor blive tilbudt at gå i skole. Du kan starte i en modtagelsesklasse, hvor du modtager intensiv sprogundervisning. Når du forstår sproget bedre, vil du blive flyttet til en almindelig klasse i folkeskolen.

Faaborg-Midtfyn Kommune har 3 modtagelsesklasser:

• Børn under 13 år kan gå i skole i Ringe eller Horne
• Børn over 13 år kan gå i skole i Odense

Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om, hvilken kommune du skal bo i, når du er meddelt en opholdstilladelse.

Kommunen skal anvise dig en midlertidig bolig indenfor kommunens grænser. I Integrationsloven er der ikke et særligt krav om, at den anviste bolig skal være en selvstændig bolig. Det antages således, at kommunen, efter omstændighederne, f.eks. kan anvise en flygtning til et kollegieværelse eller et bofællesskab.

Faaborg-Midtfyn kommune boligplacerer langt de fleste flygtninge i midlertidige boliger i bofællesskaber.

Når du bor i en midlertidig bolig, vil du blive opkrævet en månedlig afgift (egenbetaling) til betaling af den midlertidige bolig. Egenbetalingen for midlertidige boliger er fastsat i Integrationsloven.

Når du har fået fuldtidsarbejde, kan du ikke bo i en midlertidig bolig. Kontakt boligmedarbejderen i Faaborg-Midtfyn kommune, hvis du har brug for råd og vejledning til boligsøgning.

Hvis du er familiesammenført er kommunen ikke forpligtiget til at finde en bolig til dig. Der forventes, at du bor sammen med den person, der er givet familiesammenføring til. Du kan læse reglerne i din opholdstilladelse.

Fra midlertidig til permanent bolig

Kommunen har kun pligt til at anvise én permanent bolig. Får du senere behov for en anden bolig, f.eks. som følge af familiesammenføring eller flytning til en anden kommune, har kommunen, efter reglerne i integrationsloven ikke, pligt til at anvise en ny bolig.

Hvis du flytter fra midlertidig bolig til permanent bolig, skal du være opmærksom på:

• Du betaler selv for strøm, varme og vand ligesom du har gjort i den midlertidige bolig
• Du skal selv købe eller anskaffe møbler samt stå for flytning
• Du skal fortsat tage hensyn til dine naboer
• Du skal overholde gældende regler for affaldssortering
• Du kan tegne en indboforsikring i et forsikringsselskab

Når dit integrationsprogram slutter (efter 5 år), kan du flytte til en anden kommune, hvis du vil. Du er selv ansvarlig for flytningen og for at finde en bolig. Du har pligt til at meddele flytning og bopæl til kommunen.

Hvis I ønsker at flytte til anden bolig, skal I selv finde den. Hvis I ikke har mulighed for selv at finde en bolig, har I samme adgang til at få hjælp fra kommunen, som alle andre boligtrængende borgere efter de almindelige principper og regler for løsning af de kommunale boligsociale opgaver.

Indeklima

Det er altid godt at have et sundt indeklima i sin bolig. Har du brug for viden om indeklima kan du se følgende video:

Se video om indeklima/skimmelsvamp

Har du boet i Riget (Danmark, Færøerne eller Grønland) i mindre end 9 ud af 10 år, kan du få selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Det hed tidligere integrationsydelse. Du skal opfylde de samme betingelser for at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse som for at modtage kontanthjælp eller uddannelseshjælp, hvilket betyder at du blandt andet skal:

• Du skal bo og opholde dig i Faaborg-Midtfyn Kommune
• Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet (dvs. du skal kunne tage et job med én dags varsel)
• Du skal være aktivt jobsøgende (dvs. du skal søge alle de typer job, du kan klare med kort oplæring)
• Du skal deltage aktivt i dit selvforsørgelses- og hjemrejseprogram som jobcentret tilbyder dig. (dvs. du skal komme til danskundervisning, virksomhedspraktik og andre tilbud)

Du kan læse mere om betingelserne på borger.dk 

Du har også ret til: 

• Orlov i forbindelse med graviditet, fødsel og/eller adoption
• Samtaler med din sagsbehandler
• At få udarbejdet en integrationskontrakt, en jobplan eller en uddannelsesplan
• Hjælp til jobsøgning og introduktion til det danske arbejdsmarked
• Hjælp med at finde virksomhedspraktik og/eller løntilskudsjob
• Mentor-ordning
• Vejledning om danskuddannelse
• Danskuddannelse

For at kunne modtage ydelse er der en række ting, du skal huske:

• At have et aktivt og opdateret CV på jobnet.dk
• Dagligt tjekke og reagere på henvendelser fra jobcentret. For eksempel: Du skal tage telefon når jobcentret eller anden aktør ringer til dig. Du skal tjekke din e-Bokse, da det er her det offentlige sender indkaldelse til samtale mv. 
• Møde op til de samtaler, du bliver indkaldt til, eller de samtaler som du selv booker.
• Give besked hvis du er syg og ikke kan deltage i en samtale, et møde eller fremmøde i det tilbud du deltager i.

Når du modtager ydelse fra kommunen, har du oplysningspligt. Det betyder, at du skal give besked, når der sker ændringer i dine forhold.

Dette kan f.eks. være:

• Du bor i midlertidig bolig og får fast arbejde
  Når du får arbejde, kan du ikke længere bo i din midlertidige bolig. Du skal derfor kontakte kommunen så snart du får fast arbejde, så du kan flytte til en permanent bolig.
  
  
• Du flytter
  Når du flytter, skal du huske at give besked til kommunen. Det kan have betydning for dine ydelser herunder selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, SU og boligstøtte.
  
  
• Du starter arbejde eller selvstændig virksomhed
  Når du starter arbejde eller har besluttet at starte selvstændig virksomhed, skal du kontakte kommunen, da det at være selvforsørgende har indflydelse på de ydelser du modtager fra kommunen. Det er også altid en god idé at kontakte SKAT på telefon 72 22 28 28 som kan vejlede dig i forhold til:
  • Skattekort, frikort og trækprocent
  • Fradrag for fx kørsel
  • Restskat og betaling
  
  
• Du bliver gift eller skilt
  Hvis du bliver gift, skal du oplyse det til kommunen. At blive gift kan have betydning i forhold til de ydelser, du modtager fra kommunen, f.eks. på din selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og boligstøtte.

  Hvis du bliver skilt fra din ægtefælle, skal du oplyse det til kommunen. At blive skilt kan have betydning i forhold til de ydelser du modtager fra kommunen, f.eks. på din selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og boligstøtte.

• Du får børn
  Hvis du får børn, skal du oplyse det til kommunen. At få børn kan have betydning i forhold til de ydelser, du modtager fra kommunen, f.eks. på din selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og boligstøtte. Du skal også give besked om, at du får børn til Udbetaling Danmark.
  
  
• Du køber eller sælger en bil
  Når du køber bil, skal du oplyse til kommunen, hvilken bil du har købt og hvad bilen har kostet. Kommunen skal også vide, hvor pengene kommer fra. Kommunen skal altid vurdere om din formue som overstiger: 20.000 kr. (ægtepar) eller 10.000 kr. (ugifte)
  
  Når du sælger en bil, skal kommunen vide, hvor meget du får for din solgte bil. Kommunen skal vurdere om din formue overstiger: 20.000 kr. (ægtepar) eller 10.000 kr. (ugifte)
  
  
• Du er tilmeldt SU-berettiget uddannelse
  Når du er tilmeldt en SU-berettiget uddannelse, vil du få din SU (statens uddannelsesstøtte) fra SU-styrelsen. SUen bliver udbetalt den 1. i måneden og er forudbetalt. Når du er tilmeldt en SU-berettiget uddannelse, er det ikke tilladt også at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse i slutningen af måneden op til starten af din uddannelse, da selvforsørgelses- og hjemrejseydelse er bagudbetalt.
  Eksempel: 
  Den 15. december 2021 tilmelder du dig en SU-berettiget uddannelse. Uddannelsen starter den 7. januar 2022. Du er berettiget til SU fra den 1. januar 2022, og du vil få udbetalt din SU den 1. januar 2022, da SU er forudbetalt. Du må derfor ikke modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse den 31. december 2021, da du derved ville få dobbeltforsørgelse.
  Det er derfor vigtigt, at du giver kommunen besked så snart du er tilmeldt en uddannelse, så du ikke modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samtidig med udbetaling af SU.
  
  
• Du modtager anden form for indtægt
  Du skal give besked til kommunen, hvis du modtager anden form for indtægt. Det kan være arv, lottogevinst eller anden gevinst eller udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med arbejdsskade eller lignende.

I Danmark er der en lang tradition for, at de fleste børn og voksne går til en aktivitet i deres fritid. 

Med et aktivt fritidsliv har du mulighed for at møde nye mennesker, få nye venner og udvikle dit sprog, dine talenter, dine interesser og få et sundere liv.

Du kan gå til gymnastik, svømning, kampsport, fodbold, håndbold, badminton, musik, kunst og meget mere. Du deltager ofte 1 gang om ugen, henover en sæson. For nogle fritidsaktiviteter kan der også være kampe i weekenderne.

Hvis du vælger holdsport, er det vigtigt at vide, at trænerne er frivillige. At være frivillig betyder, at man ikke får løn. Derfor skal du som forældre, følge dit barn til aktiviteten, bliver der under træning og følge dit barn hjem igen. Din tilstedeværelse er vigtig, fordi det hjælper dig til at kunne hjælpe dit barn med at forstå og overholde reglerne. Det er vigtigt, at man møder op så tit som muligt og helst hver gang.

Der er mange tilbud og du kan finde inspiration her på kommunens hjemmeside eller hos de enkelte foreninger. 

For de fleste fritidsaktiviteter gælder det, at man kan kontakte foreningen og aftale en gratis prøvegang for at se om, det er den rigtige aktivitet, man har valgt.

Du kan søge på en aktivitet på fritidsportalen og se om, der er noget i nærheden af, hvor du bor:

Læs mere på fritidsportalen

Få inspiration til hvad du kan melde dig eller dit barn til: 

0-6 år og opefter:

Gymnastik

I mange gymnastikforeninger tilbyder de ”Forældre – barn gymnastik”. Du kan med dit barn fra ca. 1– 3 år lege og udvikle dit barns motorik og færdigheder.

Se eksempler på hold her: Børne- og ungdomshold - Faaborg Gymnastikforening

Svømning

Danmark har 8.750 km. kystlinje og du er aldrig mere end 52 km fra kysten. Altså adgang til rigtigt meget vand.
Derfor vælger mange forældre at gå til svømning med deres børn fra en tidlig alder. Helt ned til dit barn er 4 uger. Svømning handler ikke kun om at lære at svømme men også udvikle motorikken og udvikle de sociale kompetencer.

Se eksempler på hold her

Spejder

Man kan gå til Spejder hele livet. Spejder handler om fællesskab og at være ude i naturen. Det handler om at lære at lave bål, snitte med knive, bruge et kompas, bygge bivuakker og meget mere.

Læs mere om Hvad er en spejder?

Se eksempler på hold her

5-18 år: 

Fodbold

Når dit barn er fem år, kan du beslutte, om de er klar til at komme på et fodboldhold. Programmerne til denne aldersgruppe handler mere om at have det sjovt, kammeratskab og mindre om konkurrence. Børnene lærer spillet at kende med lette øvelser og grundlæggende teknikker. Når de er syv eller ældre, kan de få mere konkurrencedygtig træning og begynde at deltage i rigtige kampe. På de små hold spiller piger og drenge sammen. Det er vigtigt at børnene har tøj på, de kan træne i og rigtige fodboldsko. I vinterhalvåret er der træning indenfor og resten af året foregår det udenfor.

Se eksempler på hold her

Billedskole

Hvis dit barn kan lide det kreative og kunst aktiviteter; male, tegne, arbejde med skulptur, designe m.m. findes der forskellige billedskoler i kommunen.

Se eksempler på hold her

Karate

Karate er en kampsport der styrker evnen til koncentration og koordination, opbygger selvtillid og giver en god kondition.

Se eksempler på hold her

7. kl. - 18 år

Det kan være rigtig svært at være ung og finde ud af hvem man er og hvad man trives med.

For unge med flygtningebaggrund og som måske har udfordringer med det danske sprog, er det ekstra svært at udvide sit netværk og få gode venner og finde noget fornuftigt at bruge sin fritid på.

Ungdomsskolen er et tilbud, skoleelever kan bruge i deres fritid. Her kan de tilmelde sig sammen med andre unge til fx E-sport, filmskole, gå i filmklub, få knallert-kørekort, sejle i kajak, være med i et ungdomsråd og meget mere.

Du som forældre kan hjælpe den unge i kontakt med ungdomsskolen eller bede skolen om hjælp.

Se eksempler på hold her

15-30 år

Dansk flygtningehjælp ungdom har flere forskellige aktivitetsgrupper rundt i hele landet.
Her mødes unge med og uden flygtningebaggrund til mad, sport, brætspil, kunst og meget andet. De har en afdeling i Odense.

Læs mere om DFUNK - Dansk Flygtningehjælp

Det koster penge at gå til en aktivitet, men der er gode muligheder for at søge økonomisk hjælp.

Du kan udfylde denne pjece og aflevere på dit barns skole – så bliver i kontaktet af en fritidsvejleder Fra Red Barnet.

Læs mere om Aktivitetstilbud til udsatte børn og unge i Faaborg-Midtfyn Kommune

Du kan også kontakte den koordinerende fritidsvejleder i Red Barnet på: 

Mail: godfritidfaaborgmidtfyn@redbarnet.dk  eller telefon: 24 79 94 14

Er du under den 5-årige integrationsperiode, kan du også kontakte:

Familiekonsulent Lise Toudal Simonsen / Telefon: 72 53 73 38 eller mail: litos@fmk.dk

Du kan også søge økonomisk støtte til kontingent gennem fritidspuljen i Dansk flygtningehjælp:

DRC Ansøgning

I Faaborg-Midtfyn kommune har vi mange frivillige som er klar til at hjælpe dig. Mange frivillige er repræsenteret igennem forskellige organisationer og du kan læse om nogle af tilbuddene her: 

Frivillig sprogmentorer 

Faaborg-Midtfyn Kommune og Røde Kors Midtfyn har et samarbejde om, at stille frivillige sprogmentorer til rådighed.

Formålet med at have en frivillig sprogmentor er at støtte den sproglige udvikling i forbindelse med en praktikplads. Sprogmentor deltager gerne på praktikstedet, men sprogtræningen kan også ske udenfor praktikstedet, hvor der stadig er fokus på det fagsprog som der bruges i praktikken.

Du kan få en frivillig sprogmentor, når du deltager i en praktik. Det vil være enten din Jobkonsulent eller Jobmentor der starter forløbet op. Har du brug for en sprogmentor, så snak med din Jobkonsulent, Jobmentor eller sagsbehandler om det.

Kontakt aktivitetsleder Knud Rasmussen på mail knud.rasmussen48@outlook.dk

Gældsrådgivningen

Er din gæld blevet uoverkommelig, kan du få gratis hjælp og rådgivning hos Gældsrådgivningen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Rådgivningen er fortrolig, uvildig og gratis.

Den frivillige gældsrådgivning i Faaborg Midtfyn c/o Frivilligcenter & Selvhjælp Midtfyn, Østre Ringvej 39, 5750 Ringe. Telefon 53 97 95 18 eller mail Gaeldsraadgivningen@gmail.com

Den Frie Rådgivning i Odense

Problemer i hverdagen kan hurtigt blive uoverskuelige, hvis der ikke bliver reageret på dem. Den Frie Rådgivning i Odense kan hjælpe dig med at få overblik og få løst problemet, så du selv får indblik i løsningen.

Hvad kan Den Frie Rådgivning i Odense hjælpe med:

• Forstå vanskelige breve fra eksempelvis sagsbehandlere, myndigheder mv.
• Udfylde skemaer til for eksempel kommunen og Udlændingestyrelsen
• Ringe eller skrive til myndigheder eller firmaer
• MitID, Digital Post og netbank

Hjælp til selvhjælp:

Den Frie Rådgivning i Odense arbejder ud fra et princip om hjælp til selvhjælp. Det gør de ved at inddrage dig i processen og løsningen omkring de problemstillinger, du henvender sig med.

Hjælpen er desuden af praktisk art. Det vil sige, at de for eksempel hjælper med at udfylde skemaer og ansøgninger, formidler kontakt til diverse myndigheder og private instanser.

Her kan du læse mere om Den Frie Rådgivning og se deres åbningstider. 

Dansk Flygtningehjælp, Ringe

Ved Dansk Flygtningehjælp i Ringe har du mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter. 

Læs mere på frivillige gruppen´s hjemmeside

Kontakt:
Helene Jakobsen
Telefon 30 34 68 30
Mail helene@ravno.dk

Dansk Flygtningehjælp, Faaborg

Frivilliggruppen, under Dansk Flygtningehjælp i Faaborg har mange spændende aktiviteter henvendt til dig som flygtning. Du har blandt andet mulighed for at deltage i:

• Lektiehjælp til både voksne og børn
• At få en kontaktfamilie
• Kulturelle aktiviteter
• Udflugter
• Svømning for kvinder og for familier
• Støtte til idrætsaktiviteter, bl.a. fitness
• Hverdagsrådgivning
• Samtalecaféer

Vil du høre mere om dine mulighed for at deltage i en aktivitet, kan du kontakte Dansk Flygtningehjælps formand i Faaborg:

Jens Bruntse
Telefon 22 30 82 58
Mail jorgenbachler59@gmail.com

Snaksammen - Et onlinetilbud til dig, der mangler nogen at snakke med

SnakSammen er et Røde Kors tilbud til dig der mangler nogen at snakke med. I kan se hinanden under snakken, som foregår via video på enten pc, tablet eller smartphone. SnakSammen er for alle, der ønsker social kontakt i det daglige.

De frivillige du møder i samtalerne er helt almindelige mennesker. Sammen finder I ud af, hvad I skal snakke om. 

Samtalerne varer 15-30 minutter, og du kan booke tider i de tidsrum, der passer dig bedst.

Læs mere på snaksammen

Hvis du er bekymret for, om en borger i kommunen er radikaliseret, eller i risiko for at blive det, skal du kontakte en af følgende personer:

SSP-konsulent
Betina Karlby
Telefon 72 53 83 58

Socialfaglig gruppeleder i Opvækst & Læring
Mette Wulf
Telefon 72 53 31 90

Teamkoordinator i Sundhed & Omsorg
Stig Frederiksen 
Telefon 72 53 65 79

Nedenfor kan du læse mere om radikalisering og ekstremisme, og hvilke tegn, du skal være opmærksom på. 

Hvis du er vidende om, at der er sket eller vil ske ulovlige handlinger skal du kontakte politiet på telefon 114.
Hvis din bekymring er akut, skal du ringe 112.

Politi kan også kontakte på mail Fyn.radikalisering@politi.dk

Hvad er radikalisering og ekstremisme

Radikalisering

Radikalisering betegner en kortere eller længerevarende proces, hvor en person tilslutter sig ekstremistiske synspunkter eller legitimerer sine handlinger efter ekstremistisk ideologi.
Radikalisering er ofte et udtryk for mistrivsel, frustration og følelsen af eksklusion og marginalisering.

Ekstremisme

Ekstremisme betegner personer eller grupper, som begår eller søger at legitimere vold eller andre ulovlige handlinger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med. Betegnelsen omfatter bl.a. venstreekstremisme, højreekstremisme og militant islamisme.

Bekymringstegn

Der findes ikke entydige tegn, der med sikkerhed betyder, at en borger er inde i en radikaliseringsproces. Tilstedeværelsen af et bekymringstegn hos en borger, fx deltagelse i kriminalitet er heller ikke nødvendigvis ensbetydende med, at borgeren er ved at blive radikaliseret. Hvorvidt der er grund til at være bekymret, afhænger af en samlet og konkret vurdering i de enkelte tilfælde. For at understøtte vurderingen, giver det mening at opdele de konkrete observationer i to grupper af bekymringstegn.

Alvorlige bekymringstegn

Alvorlige bekymringer ved en borger vil være en adfærd, hvor borger udøver eller udtrykker ønsker om at deltage i eller søger at legitimere vold og andre kriminelle handlinger. Disse tegn vil som hovedregel give anledning til handling fra den professionelles side.

Alvorlige bekymringstegn kan f.eks. være, at personen:

• Er involveret i voldshandlinger eller voldelige sammenstød
• Færdes i miljøer, hvor der er let adgang til våben
• Truer, chikanerer eller udøver socialt pres, som krænker andres personlige frihed og integritet
• Er involveret i ildspåsættelser eller hærværk, herunder graffiti med hadefulde og voldslegitimerede budskaber
• Udbreder voldslegitimerede budskaber, f.eks. på sociale medier eller via stickers, plakater mv.
• Har social omgang med personer eller grupper, som er kendt for at have ekstreme eller voldslegitimerede holdninger
• Søger at presse andre til ikke at deltage i demokratiske valg
• Viser interesse for at rejse til udlandet for at deltage i konflikter eller træningsaktiviteter, hvor ekstreme grupper er involveret
• Argumenterer for ’absolutte løsninger’, fx at en bestemt forestillet gruppe skal dræbes eller fjernes, eller at noget skal bombes.

Andre tegn: 

• Andre tegn, der isoleret set i mange tilfælde kan være udtryk for en del af en naturlig identitetsudvikling og/eller en legitim samfundskritik, og som primært giver anledning til bekymring, når de ses i sammenhæng med øvrige bekymringstegn.
• Hvis en person viser alvorlige bekymringstegn, eller hvis klynger af adfærdsændringer og bekymrede tegn pludselig optræder samme tid, kan der være grund til at handle.

Andre tegn kan f.eks. være, at personen: 

• Deltager i møder, demonstrationer, koncerter eller andre begivenheder med ekstremistiske eller voldslegitimerede budskaber
• Opsøger hjemmesider, litteratur eller film med ekstremistiske eller voldslegitimerede budskaber
• Dyrker fortællinger om uretfærdighed, trusler, undertrykkelse eller lignende, og at en kamp mod bestemte grupper er retfærdig Fx jøder, muslimer, danskere, kapitalister, indvandrere, homoseksuelle, eliten, de vantro, eller andre
• Dyrker helteforestillinger historiske figurer og hændelser knyttet til forestillinger om retfærdiggjort kamp, vold, eller selvmord som er forbundet med disse fortællinger.
• Benytter sig af totalitære symboler, for eksempel ved sin påklædning, tatoveringer og plakater på værelset.
• Giver udtryk for intolerance over for andres synspunkter, afviser demokratiske principper eller er moraliserende og prøver at pådutte andre sine overbevisninger
• Har taget afstand fra familien eller hidtidig prosociale venskaber og aktiviteter.

Nogle går med tanker om at vende hjem til sit hjemland. Hvis du gør dig overvejelser om at vende hjem vil vi anbefale, at du altid tager en snak med Dansk Flygtningehjælp om det.

Find mere viden ved Dansk Flygtningehjælp på dit eget sprog.

Dansk Flygtningehjælp yder rådgivning til borgere om at vende frivilligt tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland. Flygtninge, indvandrere og personer med dobbelt statsborgerskab har mulighed for at få økonomisk støtte med, hvis de vender hjem. Om du kan få støtte, afhænger af, hvornår du kom til Danmark, og hvilken type opholdstilladelse du har.

Hvis du vil vide mere om at vende hjem eller du ønsker en samtale med Dansk Flygtningehjælp kan du finde oplysningerne her. 

Økonomisk støtte ved repatriering

Hvis du vælger at rejse tilbage til dit hjemland, kan du få støtte til en række udgifter, der er forbundet med det.

Støtten kan blandt andet være: 

• Et beløb til at starte et nyt liv i hjemlandet. Her får man både etableringsudgifter til voksne og børn. Pengene udbetales i to rater – første del ved udrejsen og anden del efter ét år i hjemlandet.
• Rejseudgifter
• Transport af ejendele eller hjælp til udgifter til køb af personlige ejendele
• Erhvervsudstyr og transport af erhvervsudstyr
• Sygeforsikring / udgifter til behandling i 4 år
• Medicin til 1 års forbrug
• Nødvendige hjælpemidler
• Udgifter til skolegang i 4 år for børn på 5-16 år
• Støtte til anskaffelse af rejsedokumenter.

Hvis du er fyldt 55 år: 

Hvis du er mindst 55 år og vender hjem, kan du også få udbetalt et fast beløb i bistand fra Danmark hver måned.

Vil du tale med Faaborg-Midtfyn Kommune om repatriering?

Har du ønsker vejledning i forhold til repatriering af Faaborg-Midtfyn Kommune, kan du kontakte:

Team Integration 
Skriv sikkert til Integration
Telefon 72 53 11 69

Føler du, at andre styrer og kontrollerer, hvad du må og ikke må?

• Oplever du, at din ægtefælle, forældre, svigerfamilie eller andre slægtninge forhindrer dig i at tage en uddannelse eller et arbejde eller stiller krav til, hvilken uddannelse eller arbejde du må tage?
• Må du ikke selv vælge din omgangskreds og venner?
• Må du ikke deltage i samme aktiviteter som dine venner, studiekammerater eller kolleger?
• Er du bange for, at du selv - eller dine børn - bliver sendt til udlandet mod din/deres vilje?
• Oplever du, at dine forældre, ældre søskende, ægtefælle eller svigerfamilie hele tiden holder øje med, hvad du gør, hvordan du går klædt, og hvem du snakker med?

... så er du måske udsat for æresrelateret social kontrol.

Æresrelateret social kontrol findes i alle samfund og kulturer og kan komme til udtryk på mange forskellige måder.

Æresrelateret social kontrol kan forekomme mellem:

• Børn og forældre
• Far og mor / ægtefæller
• Samlevende
• Familien i Danmark og i oprindelseslandet
• Børn og unge
• Forskellige etniske grupper
• Forskellige religiøse grupper
• Samfundet og familien.

Æresrelateret social kontrol kan blive et problem og begrænse dine handlemuligheder og selvbestemmelse.

Det kan blive et brud på rettigheder; altså et menneskes ret til at bestemme over egen krop, følelser, relationer og identitet.

Det kan føre til mistrivsel og blive en hindring for at deltage i samfundet som aktiv og fuldgyldig borger.

Bryd tavsheden - tal med nogen om det.

Det kan være en rigtig god idé at tale med nogen om din situation - uanset om du er barn, ung eller voksen. Du kan eventuelt tage fat på en lærer, en kollega eller en jobkonsulent eller sagsbehandler i kommunen, du har tillid til.

Du kan også kontakte Integration på telefon 72 53 73 38. 

Eller: 

BørneTelefonen Børns Vilkår

BørneTelefonen tilbyder rådgivning, trøst eller en voksen, der har tid til at lytte. Du er altid anonym, når du kontakter BørneTelefonen. Man kan ikke se dit nummer, hvis du ringer eller sms'er, og man kan heller ikke se på telefonregningen, hvis du har ringet eller hvis du skrevet en sms. Ring eller SMS til 116 111 (åben mandag til fredag fra kl. 09.00 om morgenen til 02.00 om natten. Lørdag og søndag er der åbent fra kl. 11.00 til kl. 02.00).

Læs mere på deres hjemmeside.

Hvis du frygter for din sikkerhed RED Safehouse

Frygter du for din sikkerhed og har brug for akut hjælp, kan du kontakte RED Safehouse. Det er et sikkert bosted for personer, som er på flugt fra tvangsægteskab eller æresrelateret vold.

Ring 45 11 78 00 – de har åbent døgnet rundt.

Læs mere på deres hjemmeside.

Frygter du at blive sendt til udlandet mod din vilje?

Hvis du er bange for, at du bliver sendt til udlandet mod din vilje, kan du ringe til Etnisk Konsulentteam på 51 36 84 54 eller 24 87 10 53 (inden for normal kontortid).

Du kan også ringe til RED Rådgivning, som har åbent døgnet rundt og kan kontaktes på 70 27 76 66.

Du kan også ringe til udenrigsministeriets globale vagtcenter, hvis du er bange for, at dine forældre, ægtefælle eller andre planlægger at sende dig til udlandet mod din vilje.

Ring 33 92 11 12 – de har åbent døgnet rundt.