Campus Faaborg

Tilbud om et nyt og attraktivt unge- og uddannelsesmiljø for unge på Faaborgegnen

Campus Faaborg

Som ung i Faaborg-Midtfyn skal du have de bedste muligheder for at uddanne dig og have en spændende fritid.

Derfor har vi skabt Campus Faaborg, som er et tæt samarbejde mellem en række lokale skoler og uddannelser, Faaborg-Midtfyn Kommune og det lokale erhvervsliv.

Din uddannelse

Formålet med samarbejdet er at skabe et attraktivt unge- og uddannelsesmiljø for alle unge på Faaborg-egnen. Målet er, at alle unge skal have det godt på deres uddannelse og have mulighed for at være en del af fede, fællesskabende aktiviteter.

Campus Faaborg består af:

  • Faaborg Gymnasium
  • Dalum Landbrugsskole i Korinth
  • HF & VUC Fyn i Faaborg
  • FGU Syd- og Midtfyn i Faaborg
  • Svendborg Erhvervsskole og Gymnasium
  • Social- og Sundhedsskolen Fyn
  • Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd
  • Faaborg-Midtfyn Kommune med Ungdomsskolen i Faaborg og Campus10

Du vælger én uddannelse at gå på, men bliver en del af fællesskabet på tværs af skoler og adresser.

Campus Fritid

Som elev på Campus Faaborg får du også masser af spændende muligheder efter skole, og langt de fleste er gratis. Campus Fritid inviterer dig både til ugentlige hold og særlige events, hvor du kan deltage sammen med dine venner og møde nye.

Du finder aktiviteter her:

Bliv en del af Campus Faaborg

Du søger om optagelse på en af Campus Faaborgs uddannelser via optagelse.dk.

Er du 15-25 år og i tvivl om dit valg af uddannelse? Så kan du kontakte den kommunale ungeindsats og få hjælp.