Stress-, depressions- og angstkurser
Lider du af stress, lettere depressioner eller angst. Forløbet foregår i Pipstornskov, Lucienhøj 16A, 5600 Faaborg.
Kursusforløbet strækker sig over 9 gange á 2,5 timer. - 6 gange med psykolog, alle gange foregår i naturen med deltagelse af naturvejleder og mindfulnessinstruktør, der som kursusleder deltager alle 9 gange.
Derefter et selvhjælpsgruppeforløb i minimum 3 måneder i Huset, Færgevej, Faaborg.
2022
Sensommer 2022
Opstart onsdag d. 31. august kl. 9.30-12.00 og de efterfølgende 8 onsdage.
Kursusforløbet er rettet mod at sætte en selvhjælpsproces i gang ved at give deltagerne indsigt i de mekanismer, der fremkalder og vedligeholder negative tanke- og reaktionsmønstre. Deltagerne lærer at bruge værktøjer til at kunne tackle uro, bekymring og angst. Der tages afsæt i kognitiv terapi, meditation, nærværs-træning og naturterapi.
Kurserne er gratis og kræver lægehenvisning.