§ 16 ansøgning til husdyrbrug

Bagmarken 4, 5672 Broby

Faaborg-Midtfyn Kommune har den 30. maj 2023 modtaget en ansøgning om godkendelse efter husdyrbruglovens (lovbekendtgørelse nr. 520 af 5. maj 2019) § 16 a, stk. 1 til udvidelse af svineproduktion på Bagmarken 4, 5672 Broby.
Husdyrbrugets nuværende godkendelse giver ret til at producere 25.480 smågrise og 1.500 slagtesvin, svarende til 162,1 DE, på ejendommen.

Der ansøges om at udvidelse af husdyrbrugets produktionsareal fra 1.790 m2 til 6.140 m2. I forbindelse med det ansøgte projekt er ønsket at opføre to nye stalde til smågrise samt en ny gyllebeholder. Antallet af dyr i hver stald reguleres af de gældende regler for dyrevelfærd, og vurderes derfor ikke i den ansøgte godkendelse.

Det ansøgte projekt skal overholde krav om blandt andet anvendelse af de bedste, tilgængelige teknologier (BAT), krav til lugtemission og krav til ammoniakemission. Dette skal sikre at projektet ikke medfører væsentlig påvirkning af naboer, naturområder m.v. Om kravene overholdes vil blive vurderet i forbindelse med sagsbehandlingen.

Ansøgningsmaterialet er offentligt tilgængeligt. Ansøgningen er annonceret på kommunens hjemmeside den 1. juni 2023 og enhver kan se og kommentere det ansøgte projekt indtil d. 26. juni 2023. Enhver kan desuden ønske at modtage udkast til afgørelsen senest denne dato.

Mindst 30 dage inden der træffes en afgørelse, vil et udkast til afgørelsen blive sendt i høring hos relevante naboer og parter og samtidig gjort offentligt tilgængeligt på Faaborg-Midtfyn Kommunes hjemmeside.
Enhver har ret til at anmode om aktindsigt i sagen. Enhver, der berøres af afgørelsen, herunder bestemte organisationer og foreninger, har ret til at kommentere udkastet til afgørelse samt oplysninger indhentet til brug for afgørelsen.
Når afgørelsen er truffet, kan den påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, samt bestemte organisationer og foreninger. Afgørelsen ledsages af en klagevejledning.

Nærmere oplysninger kan fås på tlf. 7253 3330 eller jespc@fmk.dk. Kommentarer og spørgsmål til projektet skal være skriftlige og sendes til jespc@fmk.dk eller Faaborg-Midtfyn Kommune, Miljø, Mellemgade 15, 5600 Faaborg.

Ansøgningsskema, Bagmarken 4, 5672 Broby

Miljøkonsekvensrapport, Bagmarken 4, 5672 Broby

 

Spørgsmål? Kontakt os

Miljø

Mellemgade 15
5600 Faaborg

Telefon: 72 53 21 40

Send en mail

Skriv sikkert som borger

Skriv sikkert som virksomhed

Telefontider

Mandag 10.00 - 12.00
Tirsdag 10.00 - 12.00
Onsdag Lukket
Torsdag 15.00 - 17.00
Fredag  10.00 - 12.00

Uden for telefontiden for Miljø kan du ringe til 72 53 05 30, hvor du kan efterlade en besked med ønske om opringning. Du har også mulighed for at sende mail.

Ved akut forurening, fx. olieudslip, skal du ringe til alarmcentralen på 112 og give besked om forureningsulykken.