Erhvervsområde ved Håndværkervej i Gislev

Planen er vedtaget 25. januar 2024. Planen giver mulighed for udvidelse af fødevarevirksomheden Zelected Foods. Klagefrist: 28. februar 2024

Luk alle
Åben alle

Lokalplan 2023-2

Formålet med lokalplanen er at give mulighed for den ønskede udvidelse af Zelected Foods ved at udlægge lokalplanområdet til erhvervs- og centerformål med mindre tekniske anlæg til områdets forsyning og samtidig sikre grønne stiforbindelser i området.

Lokalplanområdet udgør den nordvestlige del af Gislev, og er en del af det nuværende erhvervsområde ved Håndværkervej, Skelvænget og Bygmestervej.

Lokalplanen fastsætter krav til omfang, størrelse, materialer og farver på bebyggelsen. Disponeringen af området er en videreførelse fra den tidligere lokalplan, der har omfattet den nordlige del af lokalplanområdet. Det nye plangrundlag giver mulighed for mere bebyggelse og indeholder derudover bestemmelser, der sikrer, at parkering og mulighed for højere mast til kommunikationsudstyr er reguleret i planerne.

Planen var i offentlig høring i perioden 12. maj til 9. juni 2023 og de indkomne høringssvar har givet anledning til nedenstående ændringer.

Et høringssvar fra Fyens Stift givet anledning til en afgrænsning af placering af eventuel fremtidig telemast inden for lokalplanområdet på kortbilag 2. Derudover er der tilføjet et afsnit om vejbyggelinjer og tilføjet en vejbyggelinje på kortbilag 3 på baggrund af bemærkninger fra Vejdirektoratet.

Vedtaget på Teknik- og Miljøudvalgets møde 25. januar 2024

Klagefrist: 28. februar 2024

Lokalplan 2023-2 Erhvervsområde ved Håndværkervej i Gislev

Retsvirkninger

Vedtagelsen af lokalplanen betyder, at ændret anvendelse, udstykning, nybyggeri eller renovering skal ske som anført i lokalplanen.

Klagevejledning

Det er efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 3 muligt at klage til Planklagenævnet over retlige spørgsmål. Det vil sige, at du fx kan klage, hvis du mener, at kommunalbestyrelsen ikke har haft hjemmel til at træffe afgørelsen. Du kan derimod ikke klage over, at kommunalbestyrelsen efter din opfattelse burde have truffet en anden afgørelse.

Hvis du ønsker at klage over kommunens afgørelse, kan du klage til Planklagenævnet, inden 4 uger fra 31. januar 2024, hvor afgørelsen er offentliggjort eller meddelt, altså senest den 28. februar 2024. Du klager via Klageportalen https://kpo.naevneneshus.dk/, her finder du også en vejledning til, hvordan du klager.

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Du kan læse mere om gebyrerne og forventet sagsbehandlingstid på https://naevneneshus.dk

Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til kommunen. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Hvis du vil indbringe Planklagenævnets afgørelse for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra den dato hvor afgørelsen er meddelt eller offentliggjort.

Klageportalen

Klager til Mæglingsteamet for Miljø- og Fødevareklagenævnet eller Planklagenævnet indsendes via klageportalen for Nævnenes Hus.

Du skal bruge Klageportalen ved Nævnenes Hus, hvis du vil sende en klage.

Her finder du en oversigt over alle nævn i Nævnenes Hus. 

Send din klage via Nævnenes Hus


Du betaler et gebyr for at klage

Når du klager, skal du betale et gebyr. 

Klagen sendes til Faaborg-Midtfyn Kommune, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Faaborg-Midtfyn Kommune.

Klagen skal være tilgængelig for Faaborg-Midtfyn Kommune i Klageportalen (det vil sige, at klager har godkendt og betalt gebyr/bestilt en faktura i Klageportalen) senest på dagen for klagefristens udløb.

Hvis du ikke er tilfreds med afgørelsen og vil klage til domstolene, skal det ske senest seks måneder efter, du har fået afgørelsen. test

Dispensation fra Klageportalen

Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet skal afvise klager, der kommer uden om Klageportalen. Der kan dog ske undtagelser, hvis der er særlige grunde til det.

Hvis du har en god grund til, at du ikke kan bruge portalen og gerne vil fritages for kravet, skal du sende os en mail og fortælle hvorfor.

Vi sender din anmodning videre til Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet, som afgør, om du kan slippe for at bruge portalen. 

Du kan anlægge sag ved domstolene

Når Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet en afgørelse, kan du ikke klage over det til en anden administrativ myndighed.

Du kan i stedet prøve en afgørelse ved domstolene. Hvis du vil anlægge sag, skal det ske senest seks måneder efter, at afgørelsen er gjort offentlig.