Forslag til Bryggergården, Faaborg

Planerne skal sikre bevaring af Bryggergårdens bygninger og give mulighed for indretning af kontorer, udstillings- og mødelokaler, selskabs- og forsamlingslokaler samt café og socialt opholdssted. Klagefrist: 14. juli 2023

Luk alle
Åben alle

Orienteringsmøde

Der afholdes orienteringsmøde mandag d. 14. august kl. 19.00 på Mellemgade 15, Faaborg.

Tilmelding skal ske senest torsdag d. 10. august på planogkultur-post@fmk.dk

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 33 og lokalplan 2023-6

Formålet med planerne er at udlægge området til centerformål, at bevare områdets bygninger og forhindre opførelse af yderligere bebyggelse i området.

Området må anvendes til kontorer, udstillings- og mødelokaler, selskabs- og forsamlingslokaler, café og socialt opholdssted for dagophold. Lokalplanområdet er inddelt i 3 delområder med forskellige anvendelsesmuligheder.

Lokalplanen fastlægger bestemmelser, som skal sikre at bygningerne bevares i deres eksisterende form og udtryk, herunder at områdets bygninger ikke må nedrives, ombygges eller på anden måde ændre udseende uden dispensation fra lokalplanen.

Af hensyn til bevaring af eksisterende bygninger og på grund af begrænsede friarealer i lokalplanområdet fastlægger lokalplanen, at der ikke må bebygges yderligere eller ske matrikulære ændringer i området.

Indsigelser, ændringsforslag eller bemærkninger til planforslagene skal skriftligt indsendes og være kommunen i hænde senest d. 1. september 2023.

Høringssvar skal sendes til:

  • planogkultur-post@fmk.dk
  • Plan, Mellemgade 15, 5600 Faaborg
  • Ved sikker post vælg: skriv ny post -> vælg modtager -> Faaborg-Midtfyn Kommune -> fysisk planlægning -> fysisk planlægning

Høringsfrist: 1. september 2023.

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 33 – Faa.C.13. Bryggergården, Faaborg

Forslag til Lokalplan 2023-6. Bryggergården, Faaborg

Retsvirkninger

Forslaget til lokalplanen betyder, at det ikke er tilladt at bebygge eller udnytte ejendomme inden for lokal-planområdet på en måde, der tager forskud på den endelige plans indhold. Det gælder indtil den endelige plan er vedtaget og offentliggjort. Dog gælder det højest et år efter forslaget er offentliggjort.

Eksisterende lovlig bebyggelse eller anvendelse, der er etableret før offentliggørelse af lokalplanforslaget, kan fortsætte som hidtil.

Miljøvurdering

Forslag til kommuneplantillægget og lokalplanen er screenet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Planens virkeliggørelse medfører ikke væsentlige indvirkninger eller ændringer på miljøet, og det vurderes, at der ikke skal foretages miljøvurdering af planen.

Hvis du ønsker at klage over kommunens afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering, kan du klage til Planklagenævnet, inden 4 uger fra d. 16. juni 2023, hvor afgørelsen er offentliggjort på plandata.dk, altså senest d. 14. juli 2023.

Miljøscreening

Klagevejledning

Hvis du ønsker at klage over kommunens afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering, kan du klage til Planklagenævnet, inden 4 uger fra d. 16. juni 2023, hvor planen er indlæst i www.plandata.dk, altså senest d. 14. juli 2023 Du klager via Klageportalen, her finder du også en vejledning til, hvordan du klager.

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Du kan læse mere om gebyrerne og forventet sagsbehandlingstid på www.naevneneshus.dk.

Klagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til kommunen. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Hvis du vil indbringe Klagenævnets afgørelse for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra den dato hvor afgørelsen er meddelt eller offentliggjort.

Spørgsmål? Kontakt os

Plan

Mellemgade 15
5600 Faaborg

Telefon: 72 53 20 36

Send en mail

Skriv sikkert til os