Forslag til landskabsbyen Ny Stenderup

Lokalplanen åbner mulighed for ny udvikling og bosætning ved at muliggøre udstykning af nye byggegrunde. Lokalplan giver også mulighed for at flytte huse længere væk fra vejen og ind i landskabet. Høringsfrist: 26. januar 2024

Luk alle
Åben alle

Orienteringsmøde

Der afholdes orienteringsmøde om forslaget mandag 15. januar 2024, kl. 19.00 på Trente Mølle, Trentevej 7, 5672 Broby, hvor alle interesserede er velkomne.

Tilmelding skal ske på planogkultur-post@fmk.dk senest torsdag 11. januar 2024.

Forslag til Lokalplan 2023-11

Lokalplanområdet omfatter ca. 22 ha med bygninger, haver og de nære omgivelser, der opleves som en del af Ny Stenderup landsby. Formålet med lokalplanen er at åbne mulighed for ny udvikling og øget bosætning ved at muliggøre begrænset udstykning af nye byggegrunde, give mulighed for at bebyggelse kan placeres med en øget afstand fra Ny Stenderupvej. Samtidig sikrer lokalplanen, at landsbyens grønne områder og tilknytning til landskabet bevares.

Lokalplanen indeholder bestemmelser der bl.a. giver mulighed for:

  • at udstykke nye boliggrunde til åben-lav og, i et begrænset omfang, tæt-lave boliger
  • at boliger langs Ny Stenderupvej kan trækkes tilbage fra vejen i højere grad end i dag
  • at fastholde åbne landskaber i udpeget udsigtszoner, hvor der ikke må bebygges for at trække landskabet ind i byen.

Baggrunden

I 2015 blev der udarbejdet en handleplan for Ny Stenderup i samarbejde med lokalsamfundet. Handleplanen indeholder et katalog af ideer til at forskønne og udvikle landsbyen. I 2019, i forbindelse med Kommuneplanrevision, blev Ny Stenderup udpeget som omdannelseslandsby. For at muliggøre visionerne for omdannelseslandsbyen, skal der udarbejdes lokalplan.

Indsigelser, ændringsforslag eller bemærkninger til planforslagene skal skriftligt indsendes og være kommunen i hænde senest 26. januar 2024.

Høringssvar skal sendes til:

  • planogkultur-post@fmk.dk
  • Plan, Mellemgade 15, 5600 Faaborg
  • Ved sikker post vælg: skriv ny post -> vælg modtager -> Faaborg-Midtfyn Kommune -> fysisk planlægning -> fysisk planlægning

Høringsfrist: 26. januar 2024

Forslag til Lokalplan 2023-11

Retsvirkninger

Forslaget til lokalplanen betyder, at det ikke er tilladt at bebygge eller udnytte ejendomme inden for lokal-planområdet på en måde, der tager forskud på den endelige plans indhold. Det gælder indtil den endelige plan er vedtaget og offentliggjort. Dog gælder det højest et år efter forslaget er offentliggjort.

Eksisterende lovlig bebyggelse eller anvendelse, der er etableret før offentliggørelse af lokalplanforslaget, kan fortsætte som hidtil.

Miljøvurdering

Forslag til lokalplanen er screenet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Planens virkeliggørelse medfører ikke væsentlige indvirkninger eller ændringer på miljøet, og det vurderes, at der ikke skal foretages miljøvurdering af planen.

Hvis du ønsker at klage over kommunens afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering, kan du klage til Planklagenævnet, inden 4 uger fra 1. december 2023, hvor afgørelsen er offentliggjort på plandata.dk, altså senest 29. december 2023.

Miljøvurdering

Klagevejledning

Hvis du ønsker at klage over kommunens afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering, kan du klage til Planklagenævnet, inden 4 uger fra 1. december 2023, hvor planen er indlæst i www.plandata.dk, altså senest 29. december 2023. Du klager via Klageportalen, her finder du også en vejledning til, hvordan du klager.

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Du kan læse mere om gebyrerne og forventet sagsbehandlingstid på www.naevneneshus.dk.

Klagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til kommunen. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Hvis du vil indbringe Klagenævnets afgørelse for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra den dato hvor afgørelsen er meddelt eller offentliggjort.

Spørgsmål? Kontakt os

Plan

Mellemgade 15
5600 Faaborg

Telefon: 72 53 20 36

Send en mail

Skriv sikkert til os