Forslag til solcelleanlæg ved Sallingelunde

Planerne giver mulighed for at etablere er teknisk anlæg i form af et jordbaseret solcelleanlæg. Høringsfristen er blevet forlænget til 26. januar 2024

Luk alle
Åben alle

Orienteringsmøde

Der afholdes orienteringsmøde mandag 8. januar 2024 kl. 19.00-21.00 på Rådhuset, Tinghøj Allé 2, 5750 Ringe.

Alle interesserede er velkomne, men vi beder om tilmelding på planogkultur-post@fmk.dk senest fredag 4. januar 2024.

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 36 og Lokalplan 2023-10

Baggrunden for planlægning i området er et ønske fra ansøgeren European Energy om at etablere et teknisk anlæg i form af et jordbaseret solcelleanlæg ved Sallingelunde. Projektet omfatter et samlet areal på ca. 25 ha. Området ligger langs Sallingelunde knap 1 kilometer øst for Sallinge.

Forslag til tillæg nr. 36 til Kommuneplan 2019 er udarbejdet med det formål at muliggøre etablering af teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved at udlægge området til tekniske anlæg. Området er ikke tidligere kommuneplanlagt, og formålet med kommuneplantillægget er at muliggøre etablering af teknisk anlæg i form af et jordbaseret solcelleanlæg, samt eventuelt byggeri af anlæg i tilknytning dertil.

Lokalplanens formål er ligeledes at give mulighed for at etablere et jordbaseret solcelleanlæg, samt tilhørende tekniske installationer til driften af anlægget. Lokalplanen sikrer at solcelleanlægget fremtræder diskret og harmonisk i landskabet og er til minimal gene for naboer. Lokalplanen sikrer derudover at solcelleanlægget fjernes senest et år efter endt brug og reetableres til natur eller landbrugsformål.

Projektområdet er reduceret med ca. 3 ha i forhold til arealerne som indgik i projektet indledningsvist. Arealerne indenfor åbeskyttelsen mod Sallinge Å er udtaget af hensyn til de natur- og landskabsinteresser, som skal varetages indenfor beskyttelsesområdet.

Indsigelser, ændringsforslag eller bemærkninger til planforslagene skal skriftligt indsendes og være kommunen i hænde senest 26. januar 2024.

Høringssvar skal sendes til:

  • planogkultur-post@fmk.dk
  • Plan, Mellemgade 15, 5600 Faaborg
  • Ved sikker post vælg: skriv ny post -> vælg modtager -> Faaborg-Midtfyn Kommune -> fysisk planlægning -> fysisk planlægning

Høringsfristen er blevet forlænget til 26. januar 2024

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 36

Forslag til Lokalplan 2023-10

Retsvirkninger

Forslaget til lokalplanen betyder, at det ikke er tilladt at bebygge eller udnytte ejendomme inden for lokal-planområdet på en måde, der tager forskud på den endelige plans indhold. Det gælder indtil den endelige plan er vedtaget og offentliggjort. Dog gælder det højest et år efter forslaget er offentliggjort.

Eksisterende lovlig bebyggelse eller anvendelse, der er etableret før offentliggørelse af lokalplanforslaget, kan fortsætte som hidtil.

Miljøvurdering

Der er har ikke været udført screening for miljøvurdering med tilhørende afgørelse om miljøvurderingspligt. Ifølge Miljøvurderingsloven §15 kan bygherren i forbindelse med projektansøgning anmode om, at et projekt optaget på lovens bilag 2 skal undergå en miljøvurdering uden forudgående screening - en såkaldt frivillig miljøvurdering. Der er siden gennemført en afgrænsning af miljøvurderingens temaer i dialog med andre relevante myndigheder og bygherre European Energy. Miljøvurdering af planforslagene er gennemført for nedenstående temaer og planforslagene er vurderet samlet. Miljørapporten er udformet jf. Miljøvurderingslovens §12.

  • landskab og visuelle forhold
  • natur, flora og fauna
  • energi og klimatiske forhold

De hensyn, som miljørapporten peger på, at der skal tages, er indarbejdet i planforslagene. Det konkluderes at realisering af planforslagenes muligheder vil resultere i

  • lille til middel påvirkning på landskab og visuelle forhold
  • ubetydelig påvirkning på natur, flora og fauna
  • lille positiv påvirkning for klima, luft og ressourcer

I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer er der derudover udarbejdet VVM-tilladelse for solcelleanlægget.

Udkast til VVM-tilladelse

Miljøvurdering (MV) af lokalplan 2023-10 og kommuneplantillæg

Miljøkonsekvensvurdering (VVM) af ansøgt projekt

Klagevejledning

Hvis du ønsker at klage over kommunens afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering, kan du klage til Planklagenævnet, inden 4 uger fra 3. november 2023, hvor planen er indlæst i www.plandata.dk, altså senest 1. december 2023 Du klager via Klageportalen, her finder du også en vejledning til, hvordan du klager.

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Du kan læse mere om gebyrerne og forventet sagsbehandlingstid på www.naevneneshus.dk.

Klagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til kommunen. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Hvis du vil indbringe Klagenævnets afgørelse for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra den dato hvor afgørelsen er meddelt eller offentliggjort.

Spørgsmål? Kontakt os

Plan

Mellemgade 15
5600 Faaborg

Telefon: 72 53 20 36

Send en mail

Skriv sikkert til os