Vandforsynings-plan, vandværks-afsnittet, Del 2

2 Del 2 - Vandværksafsnit - Introduktion
1. Indholdsfortegnelse

1.2 Oversigtskort
1.3 Tekniske oplysninger
1.4 Den tekniske kapacitetsberegning
1. Introduktion til vandværksafsnittene
1.4.1 Maksimalt døgn- og timeforbrug
1.4.2 Grundlag for beregning af vandværkets tekniske kapacitet
1.4.3 Boringernes pumpekapacitet
1.4.4 Filterkapaciteten
1.4.5 Beholdervolumen
1.4.6 Pumpekapacitet
1.4.7 Forsyningsevnen i timer, døgn og år
1.4.8 Forsyningssikkerhed
1.5 Prognose for fremtidige tilslutninger
1.6 Overskud/underskud ved fuld udbygning
1.7 Vandanalyser 2010-2025
1.8 Generelle oplysninger
1.9 Planer der angår vandværket
1.9.1 Vandværkets handlingsplan
1.9.2 Overordnede planbestemmelser
1.9.3 Bestemmelser i henhold til vandforsyningsplanen

2. Fortegnelse over vandværksafsnit

Del 2 indeholder 23 vandværksafsnit (filer); et for hvert alment vandværk.

Opbygningen af det enkelte vandværksafsnit er følgende:

• Forside med bilagets nummer og vandværkets navn
• Oversigtskort
• Tekniske oplysninger
• Kapacitetsberegninger og prognose, overskuds/underskudsberegning
• Analyseprogram 2010-2025
• Generelle oplysninger
• Planer der vedrører vandværket

Dette kapital behandler generel information i vandværksafsnittene. Det kan være en hjælp at have et vandværksafsnit at kigge på når dette kapital skal læses, særligt ved kapitel 1.4, som omhandler kapacitetsberegningsskemaet.

1.2 Oversigtskort.

På side 2 i vandværksafsnittet vises oversigtskortet for det enkelte vandværks vandforsyningsområde.

Kortet er et udsnit af Faaborg-Midtfyn Kommunes samlede kort over vandværkerne og deres forsyningsområde.

De vandværker, som geografisk har forskellige tilslutningsafgifter, har på kortet område for ledningsbidrag i byområde og eventuelt forhøjet ledningsbidrag i landområdet.

For disse vandværker er det almindelige ledningsbidrag for landområdet hvidt. Når der ikke er vist takstområder for et vandværk, er det fordi der er enhedstakst i hele vandværkets forsyningsområde (almindeligt ledningsbidrag).

Kortet viser kun takstområder i forhold til en almindeligt vandforbrugende husholdning i parcelhus. Der kan være andre takster for landbrugsejendomme, erhverv, lejligheder, rækkehuse m.v.

Signaturforklaringen er ens for alle kort, derfor vil ledningsbidrag for byområde, forhøjet ledningsbidrag, selvforsyningsområde og rød prik for ejendomme der ikke er tilsluttet vandværk også være i signaturforklaringen på kort hvor disse signaturer ikke optræder.

1.3 Tekniske oplysninger

På siden om tekniske oplysninger i vandværksafsnittet findes et foto af vandværket, ved siden af opgives vigtige nøgletal for vandværket. Ved nøgletallene står vandets hårdhedsgrad angivet. Det er en vigtig oplysning for dosering af vaskemidler, indstilling og vedligehold af vaske- og opvaskemaskiner, kaffemaskiner m.v.

Ved nøgletallene er der også en anlægsvurdering kendetegnet ved farvede bokse, hvor vedligeholdelsestilstanden og vandkvalitet har fået en karakter. Vedligeholdelsestilstanden har 4 trin og vandkvaliteten har 3 trin i karakterskalaen. Skalaerne er vist i figur 1.

Figur 1. Karakterskalaen for vandværkets vedligeholdelsestilstand og vandkvaliteten

Forklaring til skalaen for vedligeholdelsestilstand

Særdeles god: Vandværket er velholdt. Der vedligeholdes med fremsyn.

God: Der vedligeholdes når behovet opstår. Eventuel påtale ved tilsyn efterkommes hurtigt.

Jævn: Der vedligeholdes efter behovet er opstået. Eventuel påtale ved tilsyn efterkommes ikke umiddelbart.

Problematisk: Der er store fejl og mangler i vedligeholdet.

Under foto er en beskrivelse af vandværkets indhold af teknik og ydeevne for de forskellige dele af vandværket. Tallene for ydeevnen er opgivet af vandværket. Oplysningerne bruges til at udregne vandværkets kapacitet.

1.4 Den tekniske kapacitetsberegning

Den tekniske kapacitetsberegning skal måle om vandværkets teknik er tilstrækkelig, om der er mulighed for udvidelse af produktionen uden investering i ny teknik, eller måske med ringe investering i ny teknik.

I hvert vandværksafsnit er der lavet et skema med kapacitetsberegninger for vandværket, for de fleste vandværker er det afsnittets side 4. Kapacitetsberegningen er udført for den udpumpning som vandværket havde i 2009 og i næste kolonne, for den beregnede mulige årsproduktion (maks.). Maks. beregningen er foretaget for at vise, hvilket element i vandværket der er begrænsende for ved fuld produktion. I eksemplet herunder er det pumpekapaciteten der bliver begrænsende ved fuld produktion.


Tal i den grønne rubrik ”Forsyningsevne” skal i samme række være højere end tal i den gule rubrik ”Forsyningskrav”.

Figur 2. Eksempel på et skema for kapacitetsberegning

Kapacitetsberegningen viser alene teknikkens ydeevne. Der er i beregningerne ikke taget højde for om der er tilstrækkelige vandmængder.

Hvis den mulige teknisk årsproduktion overstiger den tilladte indvindingsmængde, skal det overvejes om der er mulighed for at udvide indvindingstilladelsen. Er det ikke muligt, er det indvindingsmængden, som er den begrænsende faktor.

Vandkvaliteten kan også være afgørende. Selv om det teknisk er muligt at indvinde større mængder, kan en højere udnyttelse af ressourcen være medvirkende til højere indhold af uønskede stoffer, som f.eks. arsen eller klorid.

Kapacitetsberegningen er et redskab, der sammenholdt med indvindingsmuligheden, vandkvaliteten og den fremtidige udvikling, kan give vandværkets bestyrelse et overblik over vandværkets teknik og om der er dele som er over- eller underdimensioneret.

1.4.1 Maksimalt døgn- og timeforbrug

Årsforbruget er den mængde vand som vandværket pumper ud i løbet af et år. Udpumpningen sker dog ikke jævnt over tid. Der er perioder, hvor der er høj belastning på vandværket, både over året og over døgnet.

F.eks. kan vandværker med sommerhusområder mærke en højere belastning i ferieperioden. Det samme gør sig gældende over døgnet, hvor vandværker med en høj andel husholdninger vil have spidsbelastninger morgen og aften. Kapacitetsberegningen skal tage højde for perioderne med høj belastning, så der ikke opstår tekniske nedbrud eller vandmangel.

Figur 3. Skitse som illustrerer fordelingen af timeforbruget over et døgn.

Det vigtigste er at få bestemt den maksimale døgnfaktor (fd) og den maksimale timefaktor (ft). Faktorerne kan fastsættes enten erfaringsmæssigt eller ved at sammenholde middelforbrug med maksimal forbrug i vandforsynings driftsjournaler eller SRO system over en årrække.

Hvis f.eks. fd = 1,8 betyder det at der ved ekstremt højt forbrug leveres der 0,8 gang mere vand på et døgn end ved et gennemsnitsdøgn. Ligeledes hvis ft = 2. betyder det at der på en time kan være behov for at pumpe dobbelt så meget vand ud som på en gennemsnitstime i et døgn med et maksimalt døgnforbrug.

Det maksimale døgnforbrug=[årsforbruget]x[døgnfaktoren] / 365 døgn

Det maksimale timeforbrug=[maks. døgnforbrug]x[timefaktoren] / 24 timer

Hvor der ikke er noget andet anført i vandværksbilaget, er fd og ft taget fra forrige vandforsyningsplan. Faktorerne er skrevet ind skemaet under rubrikken ”Forbrugsvariation”. Kun i særlige tilfælde, hvor der ved beregningen af den maksimale årsproduktion, også er væsentlige ændringer i forbrugsmønstret, er fd og ft ændret i kolonnen maks. i forhold til kolonnen 2009.

1.4.2 Grundlag for beregning af vandværkets tekniske kapacitet

Resultatet af en kapacitetsberegning er den mulige udpumpede mængde. Når der laves en kapacitetsberegning, er det ikke nok at tage et mål for de enkelte dele, og derudfra beregne vandværkets kapacitet. Der skal også, inden vandet pumpes ud til forbrugerne, være tilstrækkelig vand til filterskyl og rengøring af vandværk.
Rentvandsbeholderen bør heller ikke tømmes helt, fordi det kan give udslip af partikler der har bundfældet sig i beholderen.

Kravet til et vandforsyningsanlæg er, at det skal kunne levere maksimalt timeforbrug på et maksimalt døgn i en maksimal uge. Der er fire hovedelementer i vandværket som er af væsentlig betydning for vandværkets leveringskapacitet. Det er:

• Råvandskapaciteten, det vil sige boringens pumpekapacitet.
• Filterkapaciteten, hvor hurtigt vandet kan iltes og filtreres.
• Beholdervolumen, det vil sige rentvandsbeholderens effektive størrelse.
• Pumpekapaciteten, hvor meget der kan pumpes ud i ledningsnettet.

Skemaet til kapacitetsberegning er opdelt i "Forsyningskrav" og "Forsyningsevne".

Forsyningskravet viser hvor meget hvert enkelt hovedelement skal præstere for at vandværket kan yde en årsproduktion. Forsyningsevnen er det hovedelementerne hver for sig kan præstere. Tallene kan også ses på vandværksafsnittets tekniske side.

1.4.3 Boringernes pumpekapacitet

 Hvor meget den enkelte vandværksboring kan yde, står i vandværksafsnittet på siden med tekniske oplysninger under rubrikken ”Indvindingsanlæg”. I kapacitetsberegningen er alle boringernes ydeevne sammenlagt til en sum. Der tages ikke hensyn til om boringerne normalt kører på skift. I skemaet for vandværkets kapacitets beregning skrives boringernes samlede ydeevne ind i rubrikken ”Råvandskapacitet” under ” ”Forsyningsevne”.

Kravet til hvor meget boringerne skal yde beregnes på følgende måde:

Til vandværkets eget forbrug, til filterskyl og vask, beregnes en time af døgnforbruget. Boringerne skal derfor
på 23 timer levere vand til hele døgnets udpumpning til ledningsnettet.

Råvandskapaciteten= [Maks. døgnforbrug] / 23 timer

1.4.4 Filterkapaciteten

Filtret skal kunne behandle den mængde vand der kommer fra boringerne. I skemaet er kravet til filterkapaciteten lig med råvandskapaciteten.

1.4.5 Beholdervolumen

Når rentvandsbeholderens kapacitet skal beregnes skal der foruden timefaktoren også være en fordeling af timeforbruget over døgnet.

Den faktiske fordeling kan beskrives i en normalfordelingskurve, se figur 4, illustration 1 på side 7.

Udpumpningen vil variere fra det ene døgn til det andet og kan derfor ikke beskrives nøjagtigt. For at kunne udføre en beregning forenkles normalfordelingskurven til en så kaldt hatkurve, se figur 4, illustration 2.

Figur 4. Skitse som illustrerer hvordan rentvandsbeholderens ideelle størrelse beregnes i forhold til timeforbruget gennem døgnet.

Beregning af [Maks. forbrug i timer pr. døgn]:

Foruden at forenkle kurven, skal der også fastsættes andre forudsætninger for at kunne udføre beregningerne. Med et jævnt forbrug over dagtimerne, det vil sige at timefaktoren er mindre end 1,6 forudsættes det at døgnforbruget udpumpes hurtigst muligt. I figur 4, illustration 3 bliver det vist, at hele det skraverede felt er 2/3 af det maksimale døgnforbrug. Det maksimale døgnforbrug [maks. døgnforbrug] er følgelig=1.

Det betyder at vi får følgende udregninger:

a) [Maks. forbrug i timer pr. døgn]x[maks. timeforbrug]=2/3 af [maks. døgnforbrug]

b) [maks. timeforbrug]=[maks.døgnforbrug]x[timefaktoren]/24=1x[timefaktoren]/24= ft/24

Ved at indsætte resultatet af udregning b) ind i udregning a)bliver resultatet følgende.

a) [Maks. forbrug i timer pr. døgn] x ft/24= 2/3 af [maks. døgnforbrug]

Der divideres med ft og ganges med 24 på begge sider af lighedstegnet:

[Maks. forbrug i timer pr. døgn]= (2/3x24)/ft, den højre side af ligningen forkortes:

Altså er:

[Maks. forbrug i timer pr. døgn]=16/ft, hvis der er jævnt døgnforbrug.

Når timefaktoren er lig med eller større end 1,6 er beregningen lidt mere omstændelig. Det forudsættes nu at 2/3 af døgnforbruget udpumpes over 10 timer og der i en del af perioden på 10 timer er et maks. timeforbrug.

På forrige side, illustration 4, figur 4, fremgår det at det skraverede døgnforbrug ikke har samme højde og bredde over alt. Herunder ses figuren igen, men med nogle andre dele fremhævet, for at illustrere den beregning der skal laves for at finde [Maks. forbrug i timer pr. døgn] når timefaktoren er over 1,6.

Kurve for vandværk med ujævnt forbrug i dagtimerne

Figur 5. Beregning af det skraverede areal. Siderne a og b skal findes for at få arealet af de to små skraverede rektangler i hatkurven.

Den midterste del af hatkurven beregnes lige som i udregningen for jævnt døgnforbrug på side 7.

[Maks. forbrug i timer pr. døgn] ganges med [maksimalt timeforbrug]:

[Maksimalt forbrug i timer pr. døgn] x (ft/24)

De to små skraverede rektangler med siderne a og b beregnes således:

De to rektangler lægges sammen til én rektangel så der kun er ét areal der skal findes.

Siderne a er sammenlagt = (10 timer – [Maks. forbrug i timer pr. døgn])

For at kunne beregne den anden (side b), er det nødvendigt at bruge arealet fra de ternede rektangler og siderne c, for at kunne finde siden b, som de ternede rektangler har til fælles med de små skraverede rektangler.

Side c = 14 timer. Det ternede areal er 1/3 af [maks. døgnforbruget]. Beregningen bliver:
14 x side b = 1/3,

Ved at gange med 1/14 på begge sider af lighedstegnet bliver side b = 1/42

Hele det skraverede areal kan nu beregnes:

[Maks. forbrug i timer pr. døgn] x  (ft/24) + (10 timer – [Maks. forbrug i timer pr. døgn])+ x (1/42)
= 2/3 af [maks. døgnforbrug]


Fællesnævneren for 1/24 og 1/42 er 168, det bliver 7/168 og 4/168. Sat ind i ligningen og ganget med 168 på begge sider fås:


[Maks. forbrug i timer pr. døgn] x (7 x ft + (10) - [ Maks. forbrug i timer pr. døgn]) x 4 = 336/3

Der divideres med 4 på begge sider af lighedstegnet:

[Maks. forbrug i timer pr. døgn] x ((7x ft)/4) + (10 - [Maks. forbrug i timer pr. døgn])+ = 336/12

Der trækkes 10 fra på begge sider af lighedstegnet (336/12 = 28 og minus 10 bliver 18)

[Maks. forbrug i timer pr. døgn] x ((7x ft) /4) - [Maks. forbrug i timer pr. døgn]) = 18

Den venstre side af ligningen kan forenkles:

[Maks. forbrug i timer pr. døgn] x (7 x ft)/4 - 1) = 18

Der divideres med ((7xft)/4) - 1 på begge sider af lighedstegnet


[Maks. forbrug i timer pr. døgn] =  18 / ((7xft)/4 -1)

7/4 = 1,75 og det gør det mere overskueligt, når der ikke er så mange brøker. Derfor skrives beregningen:

[Maks. forbrug i timer pr. døgn] = (18/ (1,75 x ft -1)

Ovenstående har vist at:

Maks. forbrug i timer pr. døgn er på hatkurven den tid, hvor forsyningsområdet aftager det maksimale timeforbrug.

På kapacitetsberegningsskemaet i vandværksafsnittet, under rubrikken "Forsyningssikkerhed", er det maksimale forbrug pr. døgn indført.

Figur 4 viser, at det blå skraverede areal er den andel af forbruget, der skal leveres af rentvandsbeholderen. Den nederste del er afgrænset af en linie som er middeltimeforbruget i et døgn med maksimalt forbrug. Det blå areal bliver derfor beregnet således:

Den reelle beholderkapacitet står i kapacitetsberegningsskemaet i rubrikken om forsyningsevne. Den ideelle beholderkapacitet står nederst i rubrikken om forsyningskrav.

Det skal bemærkes at den beregnede beholdervolumen er fremkommet ved at antage et vist forbrugs- og udpumpningsmønster. Et vandværk kan altså godt fungere med en beholder der har en mindre kapacitet end den ideelle rentvandsbeholder. Risikoen for at vandværket i en ekstrem situation ikke har vand nok, bliver dog større.

Det er underordnet hvor i forsyningsområdet beholderen er placeret, eller om der er flere beholdere. Beholderen skal udjævne driften på boringerne og i vandværket. På vandværket skal der dog være mindst en pumpesump og tilstrækkelig vand i rentvandsbeholderen til at kunne foretage de nødvendige filterskylninger.

1.4.6 Pumpekapaciteten

Et vandtårn eller en højdebeholder kan reducere udpumpningskapaciteten. Men ingen af de vandværker der ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune har højdebeholder eller vandtårn. Derfor beregnes der kun på at udpumpningsanlægget skal kunne klare forsyningskravet til hver en tid.

Det betyder at udpumpningsanlægget skal kunne klare maksimalt timeforbrug. Det er også en forudsætning at udpumpningsanlægget kan pumpe det maksimale døgnforbrug ud på 23 timer.

Pumpekapaciteten udtrykkes derfor:

Pumpekapacitet= Den største af ([maks. timeforbrug]) eller [maks. døgnforbrug])/ 23 timer

1.4.7 Forsyningsevnen i timer, døgn og år

Der er i de foregående kapacitetsberegninger blevet regnet på de tekniske krav der stilles til vandværket for at det skal kunne tilstrækkeligt vand ud til forbrugerne. I dette kapitel regnes der på, hvor meget vandværket kan yde, med den teknik der er til rådighed. I skemaet med kapacitetsberegninger er der i rubrikken ”Forsyningsevne” betegnet leveringskapacitet i timen, døgnproduktion og mulig årsproduktion. Som beskrevet i kapitlet om vandværkets kapacitet, er der fire elementer i vandværket der er afgørende for hvor meget vand der kan produceres.

1. Råvandskapaciteten,
2. Filterkapaciteten.
3. Beholdervolumen
Pumpekapaciteten

Det er ”det svageste led”, som afgør forsyningsevnen.

Leveringskapaciteten i timen er det mindste tal af:

[Pumpekapaciteten] eller {det mindste tal af [råvandskapaciteten] eller [filterkapaciteten] + rentvandsbeholderen x 80% og divideret med [maks. forbrug i timer pr. døgn]. Læg mærke til at der ved råvandskapaciteten og filterkapaciteten indbyrdes vælges mindste tal. For at være afgørende for leveringskapaciteten skal de også være mindre end pumpekapaciteten og udregningen af rentvandsbeholderens anvendelige kapacitet.

Ligningen vil komme til at se sådan ud:

 Grunden til at leveringskapaciteten er 24 timer og råvands/filterkapaciteten er 23 timer er at der skal tilbageholdes 1 times forbrug i vandværket til filterskyld. Når vandet pumpes ud af værket sker det i 24 timer. Timefaktoren skal divideres ind i leveringskapaciteten for, at få det maksimale døgnforbrug. Se kapitel 1.4.1 ”Maksimalt døgn- og timeforbrug” hvor det blev vist at:

Det maksimale timeforbrug= ([maks. døgnforbrug] x [timefaktoren]) / 24 timer

Årsproduktionen= ([mulig døgnproduktion]x365 dage)/ døgnfaktoren

Døgnfaktoren skal divideres ind i døgnproduktionen for at man skal få det maksimale årsforbrug. Se kapitel 1.4.1 "Maksimal døgn-og timeforbrug", hvor det blev vist at:

Det maksimale døgnforbrug= ([årsforbruget]x[døgnfaktoren])/365 døgn

1.4.8 Forsyningssikkerhed

Længst nede i kapacitetsberegningsskemaet er vandværkets forsyningssikkerhed angivet som faktor.

I den første række er årsforbruget beregnet som mulig årsproduktion fra rubrikken om forsyningsevne, divideret med årsforbruget i rubrikken om forsyningskrav. Det vil i kolonnen for 2009 give en faktor, som viser hvor meget forsyningssikkerheden er i forhold til 1,0 som er balancen mellem evne og krav til vandværket. I kolonnen maks. vil faktoren altid være 1,0 fordi der netop måles på de forskellige elementers kapacitet når der er balance mellem evne og krav.

Vandværker der har en faktor under 1,0, er vandværker som i den almindelige drift er afhængige af vand fra andre vandværker. Vandværker med 1,3 eller derover er vandværker med en god forsyningssikkerhed. Men når forsyningssikkerheden skal vurderes, er det væsentligt om vandværket har en eller flere nødvandsforbindelser til andre vandværker og om nødforsyningen kan forsyne hele vandværkets forsyningsområde over længere tid eller om der kun kan nødvandforsynes i begrænset omfang.

De to følgende rækker, faktoren for maks. døgn og maks. time, er beregnet på samme måde som årsproduktionen og er et mål på vandværkets forsyningssikkerhed på døgn og timebasis. Den sidste række maks. timeforbrug pr. døgn er beskrevet i kapitlet om beholdervolumen.

1.5 Prognose for fremtidige tilslutninger

I vandværksafsnittets skema ”Prognose for fremtidige tilslutninger” er der angivet to kategorier. Den ene handler om eksisterende byggeri, som ikke er tilsluttet vandværk, den anden omhandler de muligheder der er for nybyggeri ifølge kommuneplanen.

Et eksempel på et skema er vist i figur 6.

Figur 6. Eksempel på skema med prognose for det enkelte vandværk.

I kategorien eksisterende byggeri er enkeltindvindingerne til husholdningsforbrug inddelt i indvindinger i det naturlige forsyningsområde og i det fremtidige forsyningsområde.

Det er fordi vandforsyningslovens § 45 forpligter vandværket til at overtage forsyningen af de ejendomme der ligger inden for det naturlige forsyningsområde. Det vil sige, at der hvor der ligger forsyningsledninger, kan vandværket ikke nægte at overtage forsyningen af en ejendom, medens vandværket i den del af forsyningsområdet, hvor der endnu ikke er lagt forsyningsledninger, kan nægte at overtage forsyningen.

Udtrykket ”alternativt forsynet”, dækker over ejendomme der ikke har egen indvinding, men er forsynet på anden måde, f.eks. ved at være tilsluttet en naboejendoms anlæg, eller ved slet ikke at have vand indlagt og hvor vand derfor må transporteres til ejendommen i beholder.

I de tilfælde, hvor erhverv har brug for af større mængder vand, og der ikke er tale om vanding, står er de beregnet i den sidste række om eksisterende byggeri.

Når det gælder eksisterende byggeri bygger oplysningerne på kendskabet til antallet af ejendomme. Forsyningen til den enkelte husholdning er sat til 85 m³ pr. år, som er gennemsnitsforbruget af de husholdninger, der i dag er på vandværk. Når det gælder erhverv, er forbruget enten skønnet ud fra virksomhedens størrelse eller taget fra den årlige indberetning.

Kategorien nybyggeri er opmåling på kommuneplanens kort af ubebyggede arealer der er udlagt til bolig, erhverv eller andet. Da antallet boliger og erhverv inden for et areal kan variere meget, er der taget et skønnet gennemsnit for vandforbruget i boligområder på 1200 m³ pr. ha og i erhvervsområder på 3000 m³ pr. ha.

Summen af de to kategoriers beregnede antal kubikmeter pr. år angiver, hvor meget mere vandværket skal kunne levere i forhold til 2009. Det skal understreges, at der er tale om en ekstrem situation, hvor det forudsættes at alle ejendomme der i dag ikke er tilsluttet vandværket bliver tilsluttet og at alle arealer, inden for vandværkets forsyningsområde der er udlagt til byggeri bliver bebygget.

Prognosen i Vandforsyningsplanens Del 1 viser for hele kommunen en begrænset stigning i vandforbruget frem til 2022. Stigningen vil næppe fordele sig ligeligt, nogle områder vil få mere tilvækst end andre. Lige som der i kapacitetsberegningerne er kalkuleret med maksimumsforbrug, så er der i prognosen for det enkelte vandværk beregnet en maksimumstilslutning inden for vandværkets forsyningsområde.

1.6 Overskud/underskud ved fuld udbygning.

Den mulige årsproduktion fratrukket årsforbruget i 2009 og summen af det skønnede forbrug i prognosen, giver et over- eller underskud.

Den mulige døgn og timeproduktion er et gennemsnit af årets over/underskud og skal blot give en antydning om hvilke mængder der er til rådighed eller vil mangle.

Det skal påpeges at overskud/underskud, kun er et mål på en situation, hvor der er sket en maksimumstilslutning inden for vandværkets forsyningsområde og hvor vandværkets teknik er den samme som i dag.

Figur 7. Skema der viser vandværkets over/underskud ved maksimumstilslutning.

Beregningen skal vise om vandværket har overskudskapacitet til at forsyne et større område end sit eget forsyningsområde, og dermed kan være en forsyningssikkerhed, hvis et nabovandværks forsyningsområde skulle få behov for helt eller delvis forsyning udefra.

Er vandværket i underskud ved beregningen, kan der i vandforsyningsplanen tages hensyn til om vandværkets forsyningsområde i fremtiden vil være i behov for supplerende vandforsyning fra et nabovandværk. Udbygning af bolig- og erhvervsarealer sker som regel i eller tæt op ad vandværkets naturlige forsyningsområde, og det vil derfor ikke i alle tilfælde være fysisk muligt blot at indskrænke forsyningsområdet. Derfor kan supplering med vand fra et andet vandværk være en god løsning.

1.7 Vandanalyser 2010-2025

I vandværkets bilag er der et skema som fra 2010 til 2025 viser hvilke analyser der skal foretages og i hvilket år analysen skal udtages.

Vandværkerne er underlagt en regelmæssig kontrol af vandet fra vandværk, ledningsnet og boringer, se Tilsynsbekendtgørelsen. Vandværkets udpumpede mængde er afgørende for omfanget og hyppigheden af kontrollerne.

Ud over den regelmæssige kontrol kan kontrolprogrammet udvides til flere analyser, hvis udfaldet af tidligere undersøgelser taler for det, hvis anlægget ligger i et område med forureningskilder eller der er andre forhold der tyder på, at vandkvaliteten bør overvåges nøjere.

Er der derimod ét eller flere stoffer, som efter gentagne analyser ikke har været til stede, kan kommunen beslutte at kontrolhyppigheden for dette stof nedsættes.

De 28 værker, 80 boringer og de 23 almene vandværkers ledningsnet, er derfor pålagt forskellige kontrolprogrammer og analysehyppigheder. Skemaet skal gøre det nemmere for vandværkerne og kommunen at overskue hvilke analyser der skal tages og på hvilket tidspunkt. Skemaet giver også forbrugerne et indblik i de analyser der tages af drikkevandet.

1.8 Generelle oplysninger

De generelle oplysninger beskriver grundvandsressourcens beskyttelse og mængde, vandkvaliteten, vandværkets vedligeholdstilstand m.v. Formålet er at give en kort oversigt over faktorer der er af betydning for vandværket. Det kan være vigtige faktorer ved fornyelse af indvindingstilladelser, planbestemmelser m.v.

1.9 Planer der angår vandværket

1.9.1 Vandværkets handlingsplan

Hvert vandværks bilag afsluttes med planbestemmelser. Første del er vandværkets egne planer. I Bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning, § 3, står der at vandforsyningsplanen skal indeholde en tidsfølge for renovering, etablering og udbygning af de almene vandforsyningsanlæg, herunder af ledningsnettet.

Det er vandværket der styrer renovering og udbygning. Kun hvis det skønnes nødvendigt for at sikre en rimelig vandforsyning kan miljøministeren pålægge udbygning af vandværket.

Derfor er det også vandværket, der skal opstille en handlingsplan for renovering, etablering og udbygning af vandforsyningsanlægget. Vandværket er ikke forpligtet til at forsyne forbrugere i det fremtidige forsyningsområde, derfor er det også vandværket der styrer udbygningen af ledningsnettet.

Vandværkerne har forskellig måde at agere på når det gælder renovering og udbygning af vandværket. Nogle vandværker arbejder ad hoc, mens andre vandværker har lagt planer og budgetteret for renovering og udbygning flere år i forvejen. Derfor vil afsnittet om vandværkets handlingsplan være meget forskellig fra vandværk til vandværk.

1.9.2 Overordnede planbestemmelser

Vandforsyningsplanen regulerer forsyningssikkerheden og skal sørge for at der er vand af tilfredsstillende kvalitet og i tilstrækkelige mængder til kommunens borgere. Men der er andre overordnede planbestemmelser som sørger for at grundvandsressourcen beskyttes og at der reserveres vand til drikkevandsformål. Det sker blandt andet i Landsplandirektivet, i vandplaner og indsatsplaner.

Overordnede planbestemmelser, som direkte berører det enkelte vandværk er nævnt i dette afsnit.

1.9.3 Bestemmelser i henhold til vandforsyningsplanen

I bestemmelserne i Bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning § 2, nr. 4, står der at vandforsyningsplanen skal oplyse hvilke bestående almene vandværker der skal indgå i den fremtidige vandforsyning.

I vandværksafsnittets sidste rubrik ”Bestemmelser i henhold til vandforsyningsplanen” kan der stå at vandværket skal indgå i den fremtidige vandforsyning. Det er i så fald et vandværk som udgør en del af den decentrale forsyningsstruktur. Sådan et vandværk kan ikke permanent tages ud af drift, uden der laves et tillæg til vandforsyningsplanen. I rubrikken anføres også, hvis vandværket uden tillæg til vandforsyningsplanen helt eller delvist kan overtage den almindelige forsyning af et andet vandværks forsyningsområde.

Hvis der i vandværksafsnittets sidste rubrik ”Bestemmelser i henhold til vandforsyningsplanen” står at vandværket indgår i den fremtidige vandforsyning, men er ikke af afgørende betydning, kan vandværket uden tillæg til vandforsyningsplanen nedlægges og forsyningen kan overtages af et andet vandværk som må udvide sit forsyningsnet. Eller vandværket kan lægges sammen med et andet vandværk som heller ikke er af afgørende betydning, med det formål at forbedre forsyningssikkerheden i vandværkernes forsyningsområde.

Vandværkerne skal være opmærksomme på, at væsentlige ændringer i vandværkets forsyningsstruktur, som ikke er anført under dette afsnit kræver et tillæg til vandforsyningsplanen

Fortegnelse over vandværksafsnittene

Vandværksafsnittene er opdelt i 23 enkelte enheder (filer) et for hvert vandværk. Det skal gøre det lettere at finde oplysninger om et konkret vandværk. Afsnittene er også beregnet til at være grundlag for kommunens tekniske tilsyn med vandværket. Til det brug er inddelingen i separate filer mest praktisk.

Afsnittene kommer i denne rækkefølge:

• Allested-Vejle Vandværk
• Assensvejens Vandværk
• Avernakø Vandværk
• Bjørnø Vandværk
• Brobyværk Andelsvandværk
• Faldsled Vandværk
• Ferritslev Vandværk
• FFV VAND
• Gislev Vandværk
• Horne Vandværk
• Korinth Vandværk
• Kværndrup Vandværk
• Lyø Vandværk
• Midtfyns Vandforsyning
• Nr. Broby Vandværk
• Nr. Lyndelse Vandværk
• Nr. Søby Vandværk
• Rolfsted Vandværk
• Ryslinge Vandværk
• Sdr. Nærå Vandværk
• Vester Hæsinge Vandværk
• Vester Aaby Vandværk
• Aastrup Vandværk

Allested-Vejle Vandværk

Andelsselskab

Fig 1. Oversigt over Allested-Vejle Vandværk, forsyningsområde, vandværk og boringer.

Allested-Vejle vandværk

Indvindingstilladelse

Tilladelsesdato: 21. oktober 1992 og 10. november 1999.
Udløbsdato: 1. november 2022
Tilladt indvindingsmængde 150.000 m³/år

Nøgletal

Indvinding i 2009: 112.800 m³/år.
Forbrugsenheder pr. 1. januar 2010: 701
Vandets hårdhedsgrad: 17,8° dH

Anlægsvurdering:

Vedligeholdelsestilstand:  GOD
Vandkvalitet:  TILFREDSSTILLENDE

Indvindingsanlæg

Boring DGU nr. 154.177, pumpeydelse 11 m³/t
Boring DGU nr. 154.225, pumpeydelse 30 m³/t
Boring DGU nr. 155.307, pumpeydelse 20 m³/t
Boring DGU nr. 154.796, pumpeydelse 36 m³/t
Boring DGU nr. 154.839, pumpeydelse 38 m³/t

Pumpestrategi: pumperne kører kontinuerligt i turnus.

Vandmåler på boringerne: Én elektronisk vandmåler for alle boringer

Vandbehandlingsanlæg

Iltningsanlæg: Iltningsbassin med oliefri sidekanalblæser samt reaktionsbassin
Filteranlæg: 3 parallelle åbne filtre, med en kapacitet på 95 m³/t.

Filterskylning foregår automatisk. Der skylles hver 6. dag. Til filterskyllevandet er der etableret bundfældningsbassin. Filterskyllevandet afledes til vandhul/gravet sø. Tilladelse meddelt af Fyns Amt den 14. marts 1994.

Rentvandsbeholder: 2 separate beholdere, med en volumen på i alt 350 m³

Udpumpningsanlæg: 5 stk. rentvandspumper, type CR 15-4, samlet pumpekapacitet 106 m³/t

Trykstyring: Frekvensstyring

Afgangstryk: 40 mVS, med natsænkning 35 mVS

Terrænkote vandværk: 38 m

Trykforøgerstationer: Ingen

Vandmåler: Elektronisk

Øvrig teknik: Affugter, indbrudsalarmanlæg på vandværk og boringer.

Mulighed for nødvandsforsyning: Sammenkoblet med Brobyværk Andelsvandværk, Nr. Broby Vandværk og Fangel vandværk.

Kapacitetsberegninger for vandforsyningsanlægget

Prognose for fremtidige tilslutninger

Overskud / underskud ved fuld udbygning

Kommentar til skemaet:

Det er pumpekapaciteten og beholderkapaciteten der er begrænsende ved maksimal årsproduktion.
Prognosen angiver, at der behøves ca. 22.000 m³ mere pr. år end det der blev produceret i 2009. Dette kan indvindes inden for vandværkets kapacitet og indvindingstilladelsens rammer.

Vandanalyser 2015-2025

Figur 2. Plan for vandanalyser 2015-2025

Bemærkninger til analyseprogrammet:

Broby Kommune har i brev af 1. februar 2002 fastlagt supplerende analyser ud fra kendskab til forureningskilder i nærheden af vandværkets boringer.

Faaborg-Midtfyn Kommune har i brev af 12. november 2010, skærpet overvågningen af vandkvaliteten i boring DGU nr. 154.225, for stofferne Bentazon og Mechlorprop.

Grundvandsressource: beskyttelse og mængde

Vandværket har fem boringer.

To boringer DGU nr. 154.177 og 154.796 ligger ved vandværket i terrænkote 37 m.
Boring DGU nr. 154.225 ligger i terrænkote 34 m 170 m syd for værket.
Boring DGU nr. 154.839 ligger i terrænkote 38 m 170 m sydvest for værket.
Boring DGU nr. 154.307 ligger i terrænkote 31 m 500 m sydsydvest for værket.

De fire førstnævnte boringer indvinder fra et filtersat sandlag i kote ca. 14 m – 3 m. Boring DGU nr. 154.796 er desuden filtersat i kote -4 m til -7 m. Boring DGU nr. 154.307 indvinder fra to filtersatte sandlag i kote 0 m til -6 m og -22 m til -26 m.

Indvindingsmulighederne er gode for så vidt angår ressourcens størrelse.

Sandlaget i boring DGU nr. 154.177 og 154.307 er overlejret af mindre end 15 m ler, hvilket betegnes som sårbart i forhold til nitrat.

De nordligste boringer ligger i bynært område, hvilket betyder risiko for tilstedeværelse af byrelaterede punktkilder. I oplandet er der registreret 18 forurenede grunde, hvoraf flere mistænkes for at være grundvandstruende.

Vandkvaliteten

Generelt har analyser af vandet fra boringerne vist en tilfredsstillende råvandskvalitet. I boring DGU nr. 154.225 er der dog i 2010 påvist indhold af Bentazon og Mechlorprop i to prøver. Kommunen har givet påbud om årlig kontrol i boringerne for de to stoffer.

Analyserne af rentvandet viser, at kravene til drikkevandskvalitet er overholdt. Miljøafdelingen vurderer at kvaliteten af rentvand er tilfredsstillende.

Vandværkets vedligeholdelsestilstand

Miljøafdelingen vurderer, at vedligeholdelsestilstanden generelt er god, og at den hygiejniske tilstand er blevet væsentligt bedre ved det seneste tilsyn den i oktober 2010.

Ledningsnet og ledningstab

Miljøafdelingen har opgjort ledningstabet i 2009 til 4 %. Vandværket efterser ledningsnettet, når der er vejarbejder, der muliggør eftersyn.

Nødforsyning

Vandværket er sammenkoblet med Brobyværk Andelsvandværk og 2 steder med Nr. Broby Vandværk. Disse to vandværker er sammenkoblet med V. Hæsinge Vandværk. Der er etableret nødvandsforbindelse til Fangel Vandværk. Der er ingen nødstrømsgenerator.

Kommende forbrugere

Der er i vandværkets forsyningsområde 43 ejendomme, der forsynes fra eget drikkevandsanlæg. Af dem ligger 35 inden for vandværkets naturlige forsyningsområde. Derudover er der 11 ejendomme, der forsynes fra et enkeltindvindingsanlæg der ikke ligger på ejendommen. Der er ca. 1 ha byggegrunde til parcelhuse, og kommuneplanen giver mulighed for omkring 5 ha nye udstykninger til parcelhuse. Miljøafdelingen har beregnet, at vandbehovet ved fuld tilslutning for husholdninger i planperioden vil blive ca. 14.000 m³/år.
Eventuel tilslutning af Løgismose Mejeri beregnes til 10.000 m³/år.

I vandværkets forsyningsområde er der 12 væksthusgartnerier med tilladelser til at indvinde i alt 116.000 m³/år fra egne indvindingsboringer. Disse indvindinger påregnes at fortsætte.

Eksport

Vandværket forsyner 5 ejendomme i Odense Kommune. Der er ingen planer om at vandværket skal forsyne flere ejendomme uden for Faaborg-Midtfyn Kommunes grænser.

Forsyningssikkerhed

Vandværket har i dag en forsyningssikkerhedsfaktor på 1,9. Prognosen viser at der vil være et overskud på ca. 78.000 m³/år ved fuld udbygning.

Allested-Vejle Vandværks handlingsplan

Stikledninger og jordledninger udskiftes fra jern til plastik. Udskiftningen sker løbende.

Overordnede planbestemmelser

Efter de nugældende retningslinier i Fyns Amts Regionplan 2005 (nu ophøjet til Landsplandirektiv) kan der i Allested-Vejle Vandværks forsyningsområde normalt ikke meddeles nye tilladelser til indvinding af vand til erhvervsmæssig vanding af landbrugs– og gartneriafgrøder, herunder vanding i væksthuse.

Det vil ikke være i overensstemmelse med retningslinierne, hvis vandværket leverer vand til nye erhvervsmæssige formål.

Hvis de eksisterende væksthusgartnerier ophører med at indvinde fra egen boring, må vandværket levere den nødvendige vandmængde i det omfang, det kan lade sig gøre inden for vandværkets nugældende indvindingstilladelse.

I Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Nr. Søby, juni 2005 er der nordøst for Vejle udlagt en ny kildepladszone for vandværket, hvis der opstår problemer i den eksisterende bynære indvinding.

Bestemmelser i henhold til vandforsyningsplanen

Allested-Vejle Vandværk skal indgå i den fremtidige vandforsyning i kommunen.

Hvis behovet opstår kan Allested-Vejle Vandværk, helt eller delvis forsyne i Nr. Broby Vandværks forsyningsområde.

I ”Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Nr. Søby, juni 2005”, er der udpeget et nyt kildepladsområde på Fangelvej, som ligger i et område med gartnerivirksomhed. Vandværket og kommunen er enige om, at kildepladsområdet ikke ligger optimalt.

Ved revidering af indsatsplanen vil kommunen i samarbejde med Allested-Vejle, undersøge muligheden for at flytte den udlagte kildepladszone til en mere egnet lokalitet.

Assensvejens Vandværk

Andelsselskab

Fig 1. Oversigt over Assensvejens Vandværk, forsyningsområde, vandværk og boringer.

Assensvejens Vandværk

Indvindingstilladelse

Tilladelsesdato: 22. september 2008.
Udløbsdato: 1. september 2038
Tilladt indvindingsmængde 130.000 m³/år

Nøgletal

Indvinding i 2009: 73.600 m³/år.
Forbrugsenheder pr. 1. januar 2010: 905
Vandets hårdhedsgrad: 16,2° dH

Anlægsvurdering:

Vedligeholdelsestilstand:  SÆRDELES GOD
Vandkvalitet:  ACCEPTABEL

Indvindingsanlæg

Boring DGU nr. 163.160, pumpeydelse 5 m³/t
Boring DGU nr. 163.161, pumpeydelse 5 m³/t
Boring DGU nr. 163.209, pumpeydelse 5 m³/t

Pumpestrategi: pumperne er i drift samtidigt.

Vandmåler på boringerne: Elektronisk vandmåler for hver boring.

Vandbehandlingsanlæg

Iltningsanlæg: Iltningsbassin med kompressor
Filteranlæg: 2 parallelle åbne filtre, med en kapacitet på 40 m³/t.

Filterskylning foregår automatisk. Der skylles efter en produceret mængde på 200 m³. 
Til filterskyllevandet er der etableret bundfældningsbassin. Filterskyllevandet afledes til regnvandskloak.

Rentvandsbeholder: 200 m³ (Kildevej) + 800 m³ (Saugstedlund)

Udpumpningsanlæg: 4 stk. rentvandspumper, type CR 16, samlet pumpekapacitet 64 m³/t

Trykstyring: VTL PMU 2000

Afgangstryk: Ikke oplyst

Terrænkote vandværk: 5 m

Trykforøgerstationer: Saugstedlund 28A, Terrænkote 15m. Afgangstryk: Ikke oplyst.

Vandmåler: Elektronisk

Øvrig teknik: Affugter, alarmanlæg på vandværk.

Mulighed for nødvandforsyning: Sammenkoblet med FFV Vand ved vandværket på Kildevej og ved rentvandsbeholderen på Saugstedlund.

Kapacitetsberegninger for vandforsyningsanlægget

Prognose for fremtidige tilslutninger

Overskud / underskud ved fuld udbygning

Kommentar til skemaet:

*Døgn- og timefaktorene er sænket i forhold til forrige vandforsyningsplan, fordi vandværket har en meget stor beholderkapacitet og derfor ikke er så følsom over for døgn og timevariationer.

Indholdet af natrium og klorid er højt i råvandet. For at opnå en tilfredsstillende vandkvalitet fortyndes der med vand fra FFV VAND. Mængden af vand til fortynding er medtaget i beregningerne, så det er det fulde behov for kapacitet, der regnes på.

Det er råvandskapaciteten, der er begrænsende ved maksimal årsproduktion.

Vandanalyser 2015-2025

Figur 2. Plan for vandanalyser 2015-2025

Bemærkninger til analyseprogrammet:

Vandværkets boringer ligger tæt ved kysten. Indholdet af klorid og natrium har i mange år været højt. Der fortyndes med vand fra FFV VAND, for at opnå acceptabel vandkvalitet.

For at følge udviklingen i indholdet af klorid og natrium, føres der ekstra kontrol med disse stoffer. Jf. Faaborg-Midtfyn Kommunes vandindvindingstilladelse af 22.09.2008.

Vandværket foretager frivilligt supplerende analyser for BAM i boringerne hvert år, efter aftale med kommunen den 10. marts 2011.

Det øvrige kontrolprogram er fastsat af Faaborg Kommune den 29.januar 2002.

Grundvandsressource: beskyttelse og mængde

Indvindingen sker fra 3 boringer, der er 12-13 m dybe.

Boringerne ligger ca. 60 m fra kysten i terrænkote ca. 5 m. Det vandførende sandlag er overlejret af et ca. 5 m tykt lag af moræneler, og det er som sådan sårbart over for forurening. Rovandspejlet ligger fra omkring kote 0 m til kote ca. – 2 m.

Boringernes kystnære beliggenhed er skyld i, at indholdet af klorid er over grænseværdien for drikkevand og at indholdet af natrium er over grænseværdien for drikkevand i to af boringerne.

Indvindingsmulighederne må betegnes som ikke gunstige.

Vandkvaliteten

Størstedelen af vandværkets indvindingsopland ligger i bymæssig bebyggelse, hvilket betyder risiko for tilstedeværelse af byrelaterede punktkilder.

I to af boringerne er der i de nyeste kontroller af vandkvaliteten påvist BAM (2,6-dichlorbenzamid). Indholdet af BAM i rentvand er ca. 1/3 af grænseværdien.

Indholdet af natrium og klorid er højt i råvandet. Der opnås en tilfredsstillende vandkvalitet ved at opblande med vand fra FFV Vand.

Vandværkets vedligeholdelsestilstand

Vandværket er meget velholdt.

Ledningsnet og ledningstab

Ledningstabet i 2009 var 5,1 %.

Nødforsyning

Vandværket er sammenkoblet med FFV Vand. der kan  dække det samlede vandbehov fuldt ud i en nødsituation. 

Kommende forbrugere

Kommuneplanen har udlagt, et erhvervsområde på ca. 19 ha. i Assensvejens Vandværks forsyningsområde.
Fordi de forudgående kapacitetsberegninger og vandkvaliteten viste, at vandværket ikke kunne levere eget vand til så stor en udbygning, er vandforsyningsområdet blevet indskrænket. Se videre under rubrikken ”Bestemmelser i henhold til vandforsyningsplanen”.

Inden for det nye forsyningsområde ligger der en ejendom, som ikke er tilsluttet vandværket. Derudover beregnes der en udbygning på 1 ha boliger og 4 ha erhverv.

Eksport

Vandværket eksporterer ikke til ejendomme uden for kommunen.

Forsyningssikkerhed

Alene på grund af forbindelsen til FFV VAND, kan vandværket levere den mængde vand der forbruges i forsyningsområdet.

Indtil der er etableret en tilfredsstillende kildeplads, er vandværket til stadighed afhængigt af vand udefra.
Vandværket beregnes ikke at have tilstrækkelig kapacitet ved fuld udbygning

Assensvejens Vandværks handlingsplan

Assensvejens Vandværk har planer om at etablere en ny boring for at forbedre vandkvaliteten og gøre vandværket uafhængigt af vand til fortynding fra andre vandværker. Planerne er indtil videre ikke konkrete med hensyn til beliggenhed og tidspunkt for udførelse.

Overordnede planbestemmelser

Efter de nugældende retningslinier i Fyns Amts Regionplan 2005 (nu ophøjet til Landsplandirektiv) kan der i Assensvejens Vandværks forsyningsområde bortset fra området syd for Bjerne Krog normalt ikke meddeles nye tilladelser til indvinding af vand til erhvervsmæssig vanding af landbrugs– og gartneriafgrøder af hensyn til beskyttelse af vandløbsinteresser.

Assensvejens Vandværks indvinding påvirker ikke vandløb eller andre naturinteresser. Det vil ikke være i strid med retningslinierne, hvis vandværket leverer vand til nye erhvervsmæssige vandingsformål

Bestemmelser i henhold til vandforsyningsplanen

Assensvejens Vandværk indgår i den fremtidige vandforsyning, men er ikke af afgørende betydning.
Vandværket er i god teknisk stand, men der skal gøres en indsats for at få en bedre vandkvalitet.

I indsatsplan for Faaborg-Egebjerg, vil kommunen i samarbejde med vandværket, søge en ny egnet kildeplads, til afløsning for den nuværende kildeplads.

I kommuneplanen er der udlagt et erhvervsområde på ca. 19 ha i Assensvejens forsyningsområde. I umiddelbar tilknytning til erhvervsområdet ligger der 6 ejendomme på Grubbemøllegyden med egen vandforsyning. Vandværket har næret betænkeligheder ved at lægge ledning til den del af Grubbemøllegyden, fordi kommunen har planer om eventuelt at ændre vejføringen.

Ved at forsyne Grubbemøllegyden og erhvervsområdet direkte fra FFV VAND via Nyborgvej/Hornelandevej, kan forbrugerne i Grubbemøllegyden umiddelbart forsynes, lige som erhvervsområdet vil kunne forsynes uden at Assensvejens Vandværk skal importerer ekstra vand til formålet fra FFV VAND.

Vandværkets forsyningsområde ændres således at Grubbemøllegyden fra nr. 20 til nr. 29, samt det udlagte erhvervsområde øst for Grubbemøllegyden overgår til FFV Vand.

Assensvejens Vandværk kan ikke uden tillæg til denne vandforsyningsplan, udvide sit forsyningsområde eller levere vand til andre vandværker, hvis det ikke er til akut nødforsyningsformål.

Avernakø Vandværk

Andelsselskab

Fig 1. Oversigt over Avernakø Vandværk, forsyningsområde, vandværk og boringer.

Avernakø Vandværk

Indvindingstilladelse

Tilladelsesdato: 2. marts 1978 og 28. november 2007.
Udløbsdato: Efter 1. april 2010
Tilladt indvindingsmængde 15.000 m³/år

Nøgletal

Udpumpning i 2009: 11.000 m³.
Forbrugsenheder pr. 1. januar 2010: 98
Vandets hårdhedsgrad: 20,1° dH

Anlægsvurdering:

Vedligeholdelsestilstand:  GOD
Vandkvalitet:  TILFREDSSTILLENDE

Indvindingsanlæg

Boring DGU nr. 163.191, pumpeydelse 6 m³/t
Boring DGU nr. 163.989, pumpeydelse 6 m³/t.

Pumpestrategi: Pumperne kører automatisk på skift

Vandmåler på boringen: På DGU nr. 163.191 er der vandmåler, men ikke på nr. DGU 163.989

Vandbehandlingsanlæg

Iltningsanlæg: Iltningstårn

Filteranlæg: 2 parallelle åbne filtre, med en kapacitet på 5 m³ /t. Filterskylningen foregår manuelt. Der skylles efter behov (skøn). Der er ikke etableret bundfældningsbassin til filterskyllevandet, som afledes til vandhul.

Rentvandsbeholder: 40 m³

Udpumpningsanlæg: 2 stk. rentvandspumper CRIE 10-06, med en samlet pumpekapacitet 20 m³/t

Trykstyring: VLT

Afgangstryk: 30 mVS

Terrænkote: 13 m

Trykforøgerstationer: Nej

Vandmåler: Elektronisk vandmåler

Øvrig teknik: Affugter, nødstrømsgenerator.

Mulighed for nødvandforsyning: Ingen

Kapacitetsberegninger for vandforsyningsanlægget

Prognose for fremtidige tilslutninger

Overskud / underskud ved fuld udbygning

Kommentar til skemaet:

Det er filterkapaciteten der er begrænsende ved maksimal årsproduktion.

Vandværket kan ikke få nødvandsforsyning fra andre vandværker, og skal derfor reservere en tredjedel af forsyningsevnen til eventuelle ekstreme situationer. Ved fuld udbygning har vandværket derfor et beregnet overskud på 5.000 m³/år.

Vandanalyser 2015-2025

Figur 2. Plan for vandanalyser 2015-2025

Bemærkninger til analyseprogrammet:

Analyseprogrammet er det ordinære program, der skal foretages i henhold til Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, nr. 1449 af 11/12/2007.

Grundvandsressource: beskyttelse og mængde

Begge indvindingsboringer ligger i terrænkote ca. 13 m, og indvindingen sker fra et filtersat vandførende sandlag i kote ca. -15 m til -21 m. Det vandførende sandlag er overlejret af mere end 17 m ler. Grundvandspotentialet ligger i kote ca. 1 m. Det vandførende sandlag anses for at være velbeskyttet i forhold til nitrat.

Boringerne ligger i det åbne land uden kendte forureningskilder.

Indvindingsmulighederne er gode.

Vandkvaliteten

Boringskontrollerne for de to boringer i henholdsvis 2005 og 2009 har vist god råvandskvalitet. Siden istandsættelsen af vandværket i efteråret 2007 har rentvandsanalyser vist en fin mikrobiologisk kvalitet og at vandbehandlingsanlægget fungerer tilfredsstillende.

Vandværkets vedligeholdelsestilstand

Vandværket er sat i meget flot stand i efteråret 2007. Efterfølgende er vandværket moderniseret. Hydroforen er udskiftet med automatisk styrede pumper. Der er etableret en ny produktionsboring, som supplement til den første boring.

Ledningsnet og ledningstab

Ved indberetningerne 2008 og 2009 er eget forbrug på vandværket (filterskyl. m.v.) lig med differensen mellem indvinding og solgt mængde vand. Det vil sige at ledningstabet indgår i eget forbrug og dermed ikke kan måles.

Nødforsyning

Vandværket har ingen muligheder for at være nødvandsforbundet med andre vandværker. Vandværket har nødstrømsgenerator.

Kommende forbrugere

Der er 2 eksisterende ejendomme på Avernakø der forsynes fra egen indvinding. En af disse ligger inden for vandværkets naturlige forsyningsområde og kan derfor umiddelbart tilsluttes, hvis behov herfor skulle opstå.

Eksport

Der er ingen mulighed for eksport.

Forsyningssikkerhed

Forsyningssikkerheden bedømmes at være god. Ved fuld udbygning, er der stadig et overskud på omkring 5.000 m³/år, som er reserveret til drikkevandsforsyning.

Vandværkets handlingsplan

Udover løbende vedligehold, har vandværket ingen planer om udbygning eller større renoveringsopgaver.

Overordnede planbestemmelser

Efter de nugældende retningslinier i Fyns Amts Regionplan 2005 (nu ophøjet til Landsplandirektiv) kan der normalt ikke meddeles nye tilladelser til indvinding af vand til erhvervsmæssig vanding af landbrugs– og gartneriafgrøder, herunder vanding i væksthuse på Avernakø. Denne bestemmelse er begrundet i den sparsomme grundvandsressource på Avernakø.

Det vil ikke være i overensstemmelse med retningslinierne, hvis vandværket leverer vand til nye erhvervsmæssige vandingsformål.

Bestemmelser i henhold til vandforsyningsplanen

Avernakø Vandværk skal indgå i den fremtidige vandforsyning i kommunen.

Avernakø er knap 4 km², som følge deraf har vandværket et begrænset område til indvinding af grundvand.
Det er derfor meget vigtigt at grundvandet ikke forurenes gennem gamle brønde og boringer. Kommunen vil opprioritere, at søge efter overflødige brønde og boringer på Avernakø med henblik på sløjfning.

Avernakø Vandværk kan ikke uden tillæg til denne vandforsyningsplan, udvide sit forsyningsområde.

Bjørnø Vandværk (Vandforsyning til Bjørnø overdraget til FFV Vand A/S i 2019 og Bjørnø Vandværk er nedlagt)

A.m.b.a.

Fig 1. Oversigt over Bjørnø Vandværk, forsyningsområde, vandværk og boringer.

Indvindingstilladelse

Tilladelsesdato: 26. juni 1998 og 18. januar 2001.
Udløbsdato: 30. juni 2028
Tilladt indvindingsmængde 2.500 m³/år

Nøgletal

Udpumpning i 2009: 2.000 m³.
Forbrugsenheder pr. 1. januar 2010: 21
Vandets hårdhedsgrad: 20,7° dH

Anlægsvurdering:

Vedligeholdelsestilstand:  SÆRDELES GOD
Vandkvalitet:  TILFREDSSTILLENDE

Indvindingsanlæg

Boring DGU nr. 163.603, pumpeydelse 2,5 m³/t


Vandmåler på boringen: Nej

Vandbehandlingsanlæg

Iltningsanlæg: Ilt tilføres alle tre filtre fra kompressor.

Filteranlæg: 3 serieforbundne trykfiltre, med en kapacitet på 2,5 m³/t. Filterskylning foregår automatisk, samt ved skylleprøver manuelt. Der skylles efter tid, forfilter 2 gange pr. uge, mellem- og efterfilter 1 gang om ugen. Til filterskyllevandet er der etableret bundfældningsbassin. Filterskyllevandet afledes til et mindre vandhul. Udledningstilladelse meddelt af Fyns Amt den 26. juni 1998.

Rentvandsbeholder: 45 m³.

Udpumpningsanlæg: 2 stk. rentvandspumper, type Hydro 2000, samlet pumpekapacitet 4,5 m³/t.

Trykstyring: Trykstyret anlæg fra Grundfos.

Afgangstryk: 30 mVS

Terrænkote vandværk: 7 m.

Vandmåler: Elektronisk flowmåler.

Øvrig teknik: Affugter, alarmanlæg på vandværk.

Mulighed for nødvandforsyning: Ingen

Kapacitetsberegninger for vandforsyningsanlægget

Prognose for fremtidige tilslutninger

Overskud / underskud ved fuld udbygning

Kommentar til skemaet:

Vandværket er dimensioneret til et forbrug der er 5 gange højere end det nuværende. Der er derfor rigelig kapacitet til kommende forbrug. Det selvom der skal reserveres en tredjedel af vandværkets kapacitet til akutte situationer, fordi vandværket ikke kan nødvandforsynes med andre vandværker.

Vandanalyser 2015-2025

Figur 2. Plan for vandanalyser 2015-2025

Bemærkninger til analyseprogrammet:

Analyseprogrammet er fastlagt af Faaborg-Midtfyn Kommune i brev af 28. oktober 2010.

Grundvandsressource: beskyttelse og mængde

Vandværkets boring ligger i terrænkote ca. 12 m, og indvindingen sker fra et filtersat sandlag som ligger i kote -17 m til -23 m.

Grundvandspotentialet ligger i kote ca. 2 m. Sandlaget er overlejret af ca. 20 m ler. Det vandførende sandlag vurderes at være godt beskyttet i forhold til nitrat.

Indvindingsmulighederne er begrænsede på grund af øens lille størrelse.

Analyser af vandet fra boringerne viser tilfredsstillende råvandskvalitet.

Vandkvaliteten

Den nyeste analyse af vandet fra boringen viser råvand af tilfredsstillende kvalitet.

Ved den seneste kontrol af vandkvaliteten ved afgang vandværk var grænseværdien for indhold af nitrit overskredet. Den sandsynlige årsag er fundet og afhjulpet. Ny analyse vil sandsynligvis vise tilfredsstillende nitritindhold.

Vandværkets vedligeholdelsestilstand

Der er tale om et ca. 12 år gammelt vandværk, der fremtræder i en god vedligeholdt stand.

Ledningsnet og ledningstab

I vandværkets indberetning fra 2009 er der ingen difference mellem den udpumpede vandmængde og den solgte vandmængde, det er derfor ikke muligt at beregne ledningstabet.

Nødforsyning

Vandværket har ingen muligheder for at være nødvandsforbundet med andre vandværker. Der er ikke nødstrømsgenerator.

Kommende forbrugere

Der er 3 ejendomme på Bjørnø, som ikke er tilsluttet vandværket, den ene forsynes fra enkeltindvindingsanlæg og de to andre er uden vandforsyning. If. kommuneplanen skal der ikke ske udbygning på Bjørnø.

Eksport

Der er ingen mulighed for eksport.

Forsyningssikkerhed

Vandværket har stor overkapacitet. Derudover er vandværket relativt nyt. Derfor beregnes forsyningssikkerheden af være god.

Vandværkets handlingsplan

Vandværket mål er løbende vedligeholdelse på højt niveau.

Overordnede planbestemmelser

Efter de nugældende retningslinier i Fyns Amts Regionplan 2005 (nu ophøjet til Landsplandirektiv) kan der normalt ikke meddeles nye tilladelser til indvinding af vand til erhvervsmæssig vanding af landbrugs– og gartneriafgrøder, herunder vanding i væksthuse på Bjørnø. Denne bestemmelse er begrundet i den sparsomme grundvandsressource på Bjørnø.

Det vil ikke være i overensstemmelse med retningslinierne, hvis vandværket leverer vand til nye erhvervsmæssige vandingsformål.

Bestemmelser i henhold til vandforsyningsplanen

Bjørnø Vandværk skal indgå i den fremtidige vandforsyning i kommunen.

Bjørnø vandværk er relativt nyt, og bibeholder sit forsyningsområde. Der er i denne vandforsyningsplan ikke bestemmelser om væsentlige ændringer i forhold vandværket.

Brobyværk Andelsvandværk

Andelsselskab

Fig 1. Oversigt over Brobyværk Vandværk, forsyningsområde, vandværk og boringer.

Brobyværk Andelsvandværk

Indvindingstilladelse

Tilladelsesdato: 23. november 1983, 28. november 1996, 10. november 1999 og 21. marts 2006
Udløbsdato: 1. januar 2014
Tilladt indvindingsmængde: 155.000 m³/år

Nøgletal

Udpumpning i 2009: 101.000 m³.
Forbrugsenheder pr. 1. januar 2010: 617
Vandets hårdhedsgrad: 14,3° dH

Anlægsvurdering:

Vedligeholdelsestilstand:  SÆRDELES GOD
Vandkvalitet:  ACCEPTABEL

Indvindingsanlæg

Boring DGU nr. 154.194, pumpeydelse 18 m³/t
Boring DGU nr. 154.291, pumpeydelse 18 m³/t
Boring DGU nr. 154.654, pumpeydelse 45 m³/t
Boring DGU nr. 154.859, pumpeydelse 18 m³/t
Boring DGU nr. 154.1171, pumpeydelse 36 m³/t

Pumpestrategi: Pumperne kører på skift

Vandmåler på boringerne: Nej

Vandbehandlingsanlæg

Iltningsanlæg: Iltningsbassin og reaktionsbassin

Filteranlæg: parallelle åbne filtre, bestående af 2 parallelle forfiltre og 2 parallelle efterfiltre. Filterkapaciteten er 95 m³/t. Filtrene skylles automatisk, når der sker opstuvning i filtrene. Til filterskyllevandet er der etableret bundfældningsbassin. Filterskyllevandet afledes til regnvandssystem.

Rentvandsbeholder: 410 m³

Udpumpningsanlæg: 3 stk. rentvandspumper, type CR 32-2, + 1 stk. CR15-2.

Samlet pumpekapacitet 112 m³/t.

Trykstyring: VLT

Afgangstryk: 40 mVS i dagtimerne, 35 mVS i nattetimerne.

Terrænkote vandværk: 30 m

Trykforøgerstationer: Nej

Vandmåler: Elektronisk

Øvrig teknik: Affugter, alarmanlæg på vandværk

Mulighed for nødvandforsyning: Allested-Vejle Vandværk, Nr. Broby Vandværk og V. Hæsinge Vandværk

Kapacitetsberegninger for vandforsyningsanlægget

Prognose for fremtidige tilslutninger

Overskud / underskud ved fuld udbygning

Kommentar til skemaet:

Det er pumpekapaciteten og beholderkapaciteten der er begrænsende ved maksimal årsproduktion.

Prognosen angiver, at der behøves ca. 35.000 m³ mere pr. år end det der blev produceret i 2009. Dette kan med god margin indvindes inden for vandværkets kapacitet og indvindingstilladelsens rammer.

Vandanalyser 2015-2025

Figur 2. Plan for vandanalyser 2015-2025

Bemærkninger til analyseprogrammet:

Der er kortlagt 3 gamle industrigrunde i umiddelbar nærhed til vandværket og de boringer der ligger ved vandværket. Industrigrundene er alle beliggende indenfor beskyttelsesområdet for boring DGU nr. 154.859

Kontrolprogrammet er fastsat af Broby Kommune den 1. februar 2002.
Prøvetagningsårene for DGU 154.1171 er rykket to år efter aftale med Miljøafdelingen den 11. august 2011.

Grundvandsressource: beskyttelse og mængde

Brobyværk Vandværk har 5 indvindingsboringer, fordelt på 3 kildepladser:

3 boringer DGU nr. 154.194, 154.291 og 154.859 ligger ved vandværket,
1 boring DGU nr. 154.654 ligger ca. 350 m øst herfor i nærheden af Odense Å
1 boring DGU nr. 154.1171 ligger i en skov ca. 700 m sydvest for vandværket.

Indvindingen i de fire førstnævnte boringer sker fra forholdsvis tynde filtersatte sandlag i varierende dybde, der er overleret af mindre end 10 m ler. Grundvandsmagasinet må betegnes som sårbart.

Boring DGU nr. 154.1171 er filtersat i et sandlag fra 30 m til 36 m under terræn. Sandlaget er overlejret af ca. 24 m ler, hvilket betegnes som velbeskyttet i forhold til nitrat.

Kildepladsen ved vandværket ligger i bynært område, hvilket betyder risiko for tilstedeværelse af byrelaterede punktkilder.

Indvindingsmulighederne vurderes at være gode.

Vandkvaliteten

I den ene boring ved vandværket er der i 2006 påvist BAM (2,6-dichlorbenzamid). I en anden boring ved vandværket er der et forhøjet indhold af arsen.

I boring DGU nr. 154.654, der ligger i nærheden af Odense Å, er der et kloridindhold på 260 mg/l. Dette ses flere steder i boringer langs Odense Å.

Den nyeste analyse af vandet fra boring DGU nr. 154.1171 viser råvand med en tilfredsstillende kvalitet, dog er arsenindholdet lettere forhøjet.

I rentvandet er indholdet af stofferne langt under grænseværdien.

Vandværkets vedligeholdelsestilstand

Ved tilsynet i 2010 blev der ikke påtalt mangler eller fejl ved vandværket og de ældste boringer, men det blev konstateret, at den nye boring DGU nr. 154.1171 fortsat ikke er indhegnet.

Vedligeholdelsestilstanden vurderes til særdeles god.

Ledningsnet og ledningstab

Ledningstabet var i 2009 på 1,3 %.

Nødforsyning

Brobyværk Andelsvandværk er nødvandsforbundet med Allested-Vejle - Nr. Broby - og V. Hæsinge vandværker.

Kommende forbrugere

I vandværkets forsyningsområde er der 30 ejendomme der har eget vandindvindingsanlæg. Af disse ligger 24 ejendomme inden for vandværkets naturlige forsyningsområde, hvilket medfører at ejendommens ejer har ret til at få vand til almindeligt brug indlagt.

6 af ejendommene i det naturlige forsyningsområde ligger inden for en takstzone, hvor vandværket opkræver 4 gange ledningsbidraget i forhold til byområdet Brobyværk/Sdr. Broby. Hvilket i 2009 gav et samlet tilslutningsbidrag på 70.200 kr. før moms. Disse ejendomme vil få særlige bestemmelser, se videre under rubrikken ”Bestemmelser i henhold til vandforsyningsplanen”.

Eksport

I overensstemmelse med Assens Kommunes vandforsyningsplan, forsynes et område med 5 ejendomme på Dorthealundsvej fra Brobyværk Andelsvandværk. Der kan forsynes yderligere en ejendom på Dorthealundsvej. Derudover er der ikke planer om eksport.

Forsyningssikkerhed

Forsyningssikkerheden vurderes at være god. Vandværket har en tilstrækkelig stor kapacitet og værket formår at producere vand der overholder grænseværdierne.

Vandværkets handlingsplan

Der er ikke planer om udvidelse eller væsentlige ændringer af vandværket.

Overordnede planbestemmelser

Efter de nugældende retningslinier i Fyns Amts Regionplan 2005 (nu ophøjet til Landsplandirektiv) er der i Brobyværk Vandværks forsyningsområde bortset fra det østlige område ved Ølsted mulighed for at meddele nye tilladelser til indvinding af vand til erhvervsmæssig vanding af gartneriafgrøder, men ikke til vanding af landbrugsafgrøder.

Det vil derfor ikke være i strid med retningslinierne, at vandværket leverer vand til nye erhvervsmæssige vandingsformål for så vidt angår gartneriafgrøder.

Bestemmelser i henhold til vandforsyningsplanen

Brobyværk Andelsvandværk skal indgå i den fremtidige vandforsyning i kommunen.

Vandværkets forsyningsområde udvides til at gælde det selvforsyningsområde, der er i Vandforsyningsplan for Broby Kommune 2004-2008 ligger rundt om vandværkets nuværende forsyningsområde. På kortet på side 2 er området markeret som ”Takst landområde 2”. Vandværket har forsyningsledninger i området.

Inden for ”Takst landområde 2”, opkræver vandværket et ledningsbidrag der er 4 gange højere end bidraget i byområder.

Hvis kommunen efter vandforsyningslovens § 20, stk. 2 skal kunne kræve en ejendom tilsluttet vandværket, kan det kun ske på betingelse af at det sker på økonomisk rimelige vilkår. Udgifterne til at blive tilsluttet vandværk kan i ”Takst landområde 2” blive for høj i forhold til den værdistigning vandværkestilslutningen har for ejendommen. Etablering af egen boring kan i sådanne tilfælde vise sig at være en billigere løsning.

Allerede etablerede brønde og boringer i ”Takst landområde 2”, vil blive behandlet som indvindinger der ligger i selvforsyningsområder, jf. vandforsyningsplanens hoveddel om selvforsyningsområder.

Derfor vil det i ”Takst landområde 2” , også der hvor vandværket har forsyningsledning i umiddelbar nærhed, være muligt at etablere en boring til indvinding af vand til husholdningsbrug, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldte.

Hvis behovet opstår kan Brobyværk Andelsvandværk helt eller delvist forsyne i forsyningsområdet for Nr. Broby -, eller V. Hæsinge Vandværker.

Faldsled Vandværk

Andelsselskab

Fig 1. Oversigt over Faldsled Vandværk, forsyningsområde, vandværk og boringer.

Faldsled Vandværk

Indvindingstilladelse

Tilladelsesdato: 13. oktober 1999 og 13. september 2001
Udløbsdato: 1. oktober 2029
Tilladt indvindingsmængde: 62.000 m³/år

Nøgletal

Indvinding i 2009: 44.000 m³.
Forbrugsenheder pr. 1. januar 2010: 448, heraf 187 sommerhuse.

Vandets hårdhedsgrad: 17,1° dH

Anlægsvurdering:

Vedligeholdelsestilstand:  SÆRDELES GOD
Vandkvalitet:  TILFREDSSTILLENDE

Indvindingsanlæg

Boring DGU nr. 154.804, pumpeydelse 13 m³/t
Boring DGU nr. 154.845, pumpeydelse 21 m³/t

Pumpestrategi: Pumperne kører på skift

Vandmåler på boringerne: ja, fjernpejling på DGU nr. 154.845

Vandbehandlingsanlæg

Iltningsanlæg: Iltningstårn

Filteranlæg: 2 åbne parallelle filtre, med en kapacitet på 28 m³/t.

Filterskylningen foregår manuelt. Der skylles efter 1.500 m³ produceret mængde. Der er ikke etableret bundfældningsbassin til filterskyllevandet, der nedsives i nærliggende skov. Tilladelse meddelt af Fyns Amt den 12. september 1994.

Rentvandsbeholder: består af en lille beholder og en stor beholder, som ikke kan separeres (40 m³) og en ståltank (50m³). Den samlede volumen er på i alt 90 m³

Udpumpningsanlæg: 3 stk. rentvandspumper, type Grundfos CR 10-6, samlet pumpekapacitet 30 m³/t.

Trykstyring: VLT

Afgangstryk: 3,6 mVS

Terrænkote vandværk: 5 m

Trykforøgerstationer: nej

Vandmåler: elektronisk

Øvrig teknik: Affugter, nødstrømsgenerator.

Mulighed for nødvandforsyning: nej

Kapacitetsberegninger for vandforsyningsanlægget

Prognose for fremtidige tilslutninger

Overskud / underskud ved fuld udbygning

Kommentar til skemaet:

Vandværket har ingen nødforsyningsforbindelse med andre vandværker, derfor skal der tilbageholdes kapacitet til overbelastning ved brand m.m. Dette medfører at der ved fuld udbygning beregnes at mangle ca. 4.000 m³ årligt. Etableres der nødforsyningsforbindelse, vil kapaciteten være tilstrækkelig, med et overskud på ca. 9.000 m³/år.

Det er pumpekapaciteten og rentvandsbeholderen der er begrænsende ved maksimal årsproduktion.

Vandanalyser 2015-2025

Figur 2. Plan for vandanalyser 2015-2025

Bemærkninger til analyseprogrammet:

Vandindvindingen fra de to boringer sker fra et sandlag med meget dårlig beskyttelse, derfor skal råvandet kontrolleres for indhold af pesticider. Jf. Fyns Amts vandindvindingstilladelse af 13.10.1999.

Grundvandsressource: beskyttelse og mængde

Vandværkets to indvindingsboringer DGU nr. 154.804 og 154.845 ligger i terrænkote ca. 7 m. Boringerne er 14-15 m dybe. Grundvandspotentialet er ca. 4 m under terræn.

I Fyns Amts Regionplan 2005 er størstedelen af vandværkets indvindingsopland betegnet som nitratfølsomt indvindingsområde med lertykkelse på mindre end 15 m. På grund af manglende lerlag over grundvandsmagasinet i begge boringer og betegnelsen ”nitratfølsomt indvindingsområde”, må grundvandsressourcen i området betegnes som sårbar.

Faldsled Vandværk har opkøbt og lejet arealer omkring boringerne med henblik på bedre beskyttelse af grundvandsressourcen.

Vandkvaliteten

Rentvandskvaliteten er udmærket. Analyser viser generelt en tilfredsstillende råvandskvalitet, dog er der i 2009 påvist bentazon lige over detektionsgrænsen i den ene boring.

Vandværkets vedligeholdelsestilstand

Vedligeholdelsen er meget fin, og der sker løbende modernisering af vandværket.

Ledningsnet og ledningstab

Ledningstabet i 2009 var på 9,1 %. Hvilket er en stigning fra året før, hvor ledningstabet var 7,7 %. Stigningen skyldes at der i 2009 var mange vandbrud. Vandværket har skærpet overvågningen af natudpumpningen, så der kan sættes lækagesøgning i gang når udpumpningen mellem kl. 2:00 -5:00 overstiger 1,5 m³/t.

Vandværket har oplyst, at jordledninger på andelshavernes ejendomme skiftes af vandværket helt ind til fundament, når det er nødvendigt. Det er med til at formindske vandspild fra jordledningerne

Nødforsyning

Vandværket har egen nødstrømsgenerator. Der er ikke etableret nødvandforsyning.

Kommende forbrugere

Inden for vandværkets forsyningsområde er der kun ganske få ejendomme der endnu ikke er på vandværksvand. Det drejer sig om 5 ejendomme der har egen indvinding og 3 ejendomme der er uden vandforsyning.

I henhold til kommuneplanen er der både ældre og nyudlagte arealer til opførelse af boliger. I sommerhusområdet syd for Faldsled er der ca. 2,5 ha, der endnu ikke er bebygget.

Eksport

I overensstemmelse med vandforsyningsplanen for Assens Kommune, forsyner Faldsled Vandværk et område med 7 ejendomme beliggende på Landevejen i Assens kommune.

Forsyningssikkerhed

Forsyningssikkerheden er ringe i situationer med høj belastning.

Fordi der ikke er nødforsyningsforbindelse til andre vandværker, kan vandværket ikke lukkes ned ved reparationer eller forureninger, uden betydelige gener for forbrugerne.

Vandværket skal desuden have en overkapacitet svarende til faktor 1,3 i døgn og time forbrug til akut vandforbrug ved brande m.m. Der vil efter beregningerne mangle 11 m³/døgn og time kapaciteten vil gå i nul.

Rentvandsbeholderen er ikke tilstrækkelig stor til at kunne fungere som buffer ved højbelastnings-situationer. En nødvandsforbindelse til et andet vandværk og/eller en udvidelse af beholderkapaciteten ville forbedre forsyningssikkerheden.

Vandværkets handlingsplan

I perioden 2010-2020 vil målsætningen for vandværket være:

1. Etablering af ny rentvandstank og nedsivningsanlæg til filterskyllevand.
2. Forbindelse til FFV VAND, eller en ekstra boring.
3. Udskiftning af en meget tæret forsyningsledning på Violstræde.
4. Udskiftning af gammel 56 mm forsyningsledning af jern, fra vandværk til Lykkevej. Inkl. nye stik og jordledninger til berørte ejendomme.
5. Etablere sektionsmålere.

Opgaverne vil blive udført efterhånden som økonomien tillader det.

Overordnede planbestemmelser

Fyns Amts Regionplan 2005 (nu ophøjet til Landsplandirektiv) indeholder retningslinier for muligheden for at meddele tilladelser til indvinding af vand til erhvervsmæssig vanding af afgrøder.

Faldsled Vandværks indvindingsboringer ligger kystnært, og indvindingen vurderes ikke at påvirke vandløbsinteresser.

Der er i Regionplanen ikke taget stilling til, hvorvidt der kan meddeles tilladelse til at indvinde vand til erhvervsmæssige vandingsformål i Faldsled Vandværks forsyningsområde.

Det vil ikke være i strid med retningslinierne, hvis vandværket leverer vand til erhvervsmæssige vandingsformål.

Bestemmelser i henhold til vandforsyningsplanen

Faldsled Vandværk indgår i den fremtidige vandforsyning, men er ikke af afgørende betydning.

Efter aftale med vandværket indskrænkes vandværkets forsyningsområde til kun at omfatte bebyggede og planlagt bebyggede områder i og omkring Faldsled.

Vandværket har oplyst, at jordledninger udskiftes af vandværket. Dette stemmer ikke overens med Faldsled Vandværks regulativ kapitel 6 om jordledninger. Vandværket skal inden udgangen af 2011, sørge for at regulativet er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Et nyt regulativ skal udfærdiges af vandværket og godkendes af Faaborg-Midtfyn Kommune.

Faldsled Vandværk kan ikke uden tillæg til denne vandforsyningsplan, udvide sit forsyningsområde eller levere vand til andre vandværker, hvis det ikke er til akut nødforsyningsformål.

Ferritslev Vandværk

A.m.b.a.

Fig 1. Oversigt over Ferritslev Vandværk, forsyningsområde, vandværk og boringer.

Ferritslev Vandværk

Indvindingstilladelse

Tilladelsesdato: 15. maj 1979 og 26. november 2003
Udløbsdato: Efter 1. april 2010
Tilladt indvindingsmængde: 85.000 m³/år

Nøgletal

Indvinding i 2009: 43.000 m³, for 10 mdr.
Forbrugsenheder pr. 1. januar 2010: 438
Vandets hårdhedsgrad: 15,6° dH

Anlægsvurdering:

Vedligeholdelsestilstand:  GOD
Vandkvalitet:  TILFREDSSTILLENDE

Indvindingsanlæg

Boring DGU nr. 146.486, pumpeydelse 12 m³/t
Boring DGU nr. 146.613, pumpeydelse 18 m³/t

Pumpestrategi: pumperne kører én ad gangen

Vandmåler på boringerne: nej

Vandbehandlingsanlæg

Iltningsanlæg: Beluftningstårn med iltindblæsning

Filteranlæg: Forfilter og 2 parallelle åbne efterfiltre med en kapacitet på 16 m³/t. Filterskylningen foregår ved automatisk returskylning. Der skylles efter tid med forfilter og et efterfilter hvert døgn. Til filterskyllevandet er der etableret bundfældningsbassin. Filterskyllevandet afledes til kloak.

Rentvandsbeholder: 2 beholdere med indbyrdes forbindelse med en samlet volumen på i alt 80 m³

Udpumpningsanlæg: 3 stk. rentvandspumpe, type CRIE 10-6. Samlet pumpekapacitet er 39 m³/t.

Trykstyring: VLT

Afgangstryk: 40 mVS

Terrænkote vandværk: 42 m

Trykforøgerstationer: Nej

Vandmåler: Elektronisk

Øvrig teknik: ingen

Mulighed for nødvandforsyning: Rolfsted Vandværk.

Kapacitetsberegninger for vandforsyningsanlægget

Prognose for fremtidige tilslutninger

Overskud / underskud ved fuld udbygning

Kommentar til skemaet:

Fordi udpumpningen 2009 kun omfatter 10 mdr. er udpumpningsvolumen for 2008 anvendt. I perioden er der kun tilkommet 3 husholdninger og der er en institution mindre i 2009 end i 2008. Derfor kan 2008 udpumpningen bruges.

Det er rentvandsbeholderens volumen der er begrænsende ved maksimal årsproduktion.

Prognosen angiver, at der ved fuld udbygning behøves ca. 25.000 m³ mere pr. år end det der blev produceret i 2009. Dette vil give et underskud på ca. 5.000 m³/år.

Vandanalyser 2015-2025

Figur 2. Plan for vandanalyser 2015-2025

Bemærkninger til analyseprogrammet:

Kontrolprogrammet er fastsat af Årslev Kommune den 19. april 2002 ud fra kendskabet til forureningskilder i området.

Grundvandsressource: beskyttelse og mængde

Vandværkets to indvindingsboringer ligger i terrænkote 41 m - 43 m. Indvindingen sker fra tynde filtersatte sandlag i intervallet kote -2 m - -16 m. Sandlagene er overlejret af ca. 35 m ler, som må betegnes som velbeskyttet i forhold til nitrat.

Boringerne ligger i bymæssig bebyggelse, hvilket betyder risiko for tilstedeværelse af byrelaterede punktkilder.

Indvindingsmulighederne er ugunstige på grund af boringernes beliggenhed.

Vandkvaliteten

Analyser af vandet fra boringerne viser tilfredsstillende råvandskvalitet.

Analyser af rentvand viser tilfredsstillende vandkvalitet.

Vandværkets vedligeholdelsestilstand

Ved de årlige tilsyn bliver der påtalt forhold, der kan have stor betydning for vandkvaliteten. Der er tale om et ældre vandværk, som kræver bestyrelsens fulde opmærksomhed med hensyn til vedligeholdelse.

Ledningsnet og ledningstab

Ved indberetningerne 2008 og 2009 er eget forbrug på vandværket (filterskyl. m.v.) lig med differensen mellem indvinding og solgt mængde vand. Det vil sige at ledningstabet indgår i eget forbrug og dermed ikke kan måles.

Nødforsyning

Ferritslev Vandværk er siden 2009 nødvandsforbundet med Rolfsted Vandværk i Ørbækvej. Ferritslev Vandværk har en meget lille overkapacitet, det er derfor tvivlsomt om Ferritslev Vandværk vil være i stand til at nødvandsforsyne Rolfsted i større omfang.

Kommende forbrugere

I vandværkets forsyningsområde er der 14 ejendomme der ikke er tilsluttet vandværket. 12 af ejendommene har eget indvindingsanlæg og 10 af disse ligger inden for vandværkets naturlige forsyningsområde.

I kommuneplanen er der 10 ha til boligområder og 4 ha til erhvervsområder. Det omfatter både nye og ældre udstykninger, som endnu ikke er bebyggede.

Eksport

Vandværket leverer ikke vand til en nabokommune. Der er heller ikke planer om fremtidig eksport.

Forsyningssikkerhed

Forsyningssikkerheden bedømmes at være ringe. Vandværket er i dag meget tæt på den maksimale ydeevne. Filterkapaciteten er udnyttet til maksimum. Rentvandsbeholderen er ikke stor nok til at yde en reel buffer ved høj belastning af vandværket. Vandværket kan dog i mindre omfang forsynes fra Rolfsted Vandværk.

Vandværkets handlingsplan

Bestyrelsen arbejder i øjeblikket med en plan om at udskifte vandværkets åbne filtre til lukkede trykfiltre og etablere SRO-anlæg til styring, regulering og overvågning af værket.

Et nyt filter påtænkes udvidet til 20 eller 25 m³/t.

Vandværket skal have et nyt tag eller en ny overdækning over den del af rentvandstanken, som er ligger udenfor bygningen.

Vandværket overvejer at bygge ca. 15m² ovenpå tanken til nyt filteranlæg.

Overordnede planbestemmelser

Efter de nugældende retningslinier i Fyns Amts Regionplan 2005 (nu ophøjet til Landsplandirektiv) kan der i Ferritslev Vandværks forsyningsområde normalt ikke meddeles nye tilladelser til indvinding af vand til erhvervsmæssig vanding af landbrugs– og gartneriafgrøder, herunder vanding i væksthuse. Ferritslev Vandværk ligger i dette område.

Det vil ikke være i overensstemmelse med retningslinierne, hvis vandværket leverer vand til nye erhvervsmæssige vandingsformål.

Bestemmelser i henhold til vandforsyningsplanen

Ferritslev Vandværk indgår i den fremtidige vandforsyning, men er ikke af afgørende betydning.

Efter aftale med vandværket er der sket reguleringer af vandforsyningsområdets grænse ved Havndrupvej og ved Ørbækvej, således at forsyningsgrænserne stemmer overens med den faktiske ledningsdragning.

Ferritslev Vandværk kan ikke uden tillæg til denne vandforsyningsplan, udvide sit forsyningsområde eller levere vand til andre vandværker, hvis det ikke er til akut nødforsyningsformål.

Statens Miljøcenter er i gang med at kortlægge Nyborg Vest området, som også indbefatter Ferritslev Vandværks område. I samarbejde med Ferritslev Vandværk vil Faaborg-Midtfyn Kommune i arbejdet med indsatsplanen søge at skaffe vandværket en ny kildeplads, som ved behov helt eller delvist kan erstatte de bynære boringer i Ferritslev.

Der er behov for, at forsyningssikkerheden i Ferritslev Vandværks område udvides, hvis kommende udstykninger i Ferritslev skal vandforsynes fra Ferritslev Vandværk. Det er filterkapaciteten og rentvandsbeholderen der er begrænsende for øget produktion.

Vandværket arbejder på at kunne udvide kapaciteten. Er dette af økonomiske, hydrogeologiske eller andre årsager ikke muligt, skal vandværket kompletteres eller helt forsynes med vand fra et andet vandværk.

FFV VAND

Aktieselskab

Fig 1. Oversigt over FFV VAND, forsyningsområde, vandværk og boringer.

FFV VAND

FFV VAND A/S har 2 vandværker Kaleko Vandværk og Anneksværket. FFV VAND har i planperioden overtaget forsyningsområderne fra Millinge-Østerby Vandværk og Dybskrog Vandværk. Begge vandværker med tilhørende indvindingsboringer er i dag nedlagte.

Kaleko Vandværk
Anneksvandværket

Indvindingstilladelse

Samlet tilladt indvindingsmængde: 1.100.000 m³/år
Se også under det enkelte vandværk

Nøgletal

Indvinding totalt i 2009: 759.000 m³.
Forbrugsenheder pr. 1. januar 2010: 4.972
Vandets hårdhedsgrad: 18,5° dH

Anlægsvurdering:

Se under det enkelte vandværks tekniske oversigt.

FFV VAND
Anneksvandværket

Indvindingstilladelse

Tilladelsesdato: 7. november 1991
Udløbsdato: 1. november 2021
Tilladt indvindingsmængde: 400.000 m³/år m³/år

Nøgletal

Se oplysning om begge værker i oversigten

Anlægsvurdering:

Vedligeholdelsestilstand:  JÆVN
Vandkvalitet:  ACCEPTABEL

Indvindingsanlæg

Boring DGU nr. 163.89, pumpeydelse 64 m³/t
Boring DGU nr. 163.113, pumpeydelse 54 m³/t
Boring DGU nr. 163.133, pumpeydelse 30 m³/t
Boring DGU nr. 163.214, pumpeydelse 90 m³/t

Pumpestrategi: Pumperne trin-styres i forhold til niveau i rentvandstanken.

Vandmåler på boringerne: Ja

Vandbehandlingsanlæg

Iltningsanlæg: lukket iltningsanlæg

Filteranlæg: 4 parallelle åbne filtre, med en samlet kapacitet på 300 m³/t. Filterskylning foregår semiautomatisk. Skylleinterval fastlægges under indkøring af iltningsanlægget. Til filterskyllevandet er der etableret bundfældningsbassin. Filterskyllevandet afledes til vejafvandingsbassin.

Rentvandsbeholder: 1250 m³

Udpumpningsanlæg til Faaborg by:
5 stk. rentvandspumper, type 3x CR60-40 +2xCR30-40, samlet pumpekapacitet 240 m³/t

Afgangstryk: 32 mVS

Trykstyring: VLT

Vandmåler: elektronisk

Udpumpningsanlæg til Svanninge / Haastrup
3 stk. rentvandspumper, type CRE 32-4, samlet pumpekapacitet 90 m³/t

Afgangstryk: 56 mVS

Trykstyring: MPC (Multi Pump Controller, er en styreenhed der kan styre flere pumper) type CU 351

Vandmåler: elektronisk

Terrænkote vandværk: 4 m

Trykforøgerstationer: Pugesø, Rallebæksgyden, Svanninge, Håstrup

Øvrig teknik: Affugter på vandværket og stationerne, Pugesøvej, Svanninge og Haastrup. Nødstrømsforsyning fra FFV EL A/S.

Mulighed for nødvandforsyning: Der er etableret nødvandsforbindelse til Korinth Vandværk ved Nyhavevej.
Pumpestationen kan forsyne til begge sider. Forsyningen er indrettet med MPC (en styreenhed der kan regulere flere pumper) pumpe og Sitrans Magflomåler (Magnetisk induktiv flowmåler). PLC (programmerbar logisk kontrol) styrer vandskifte og vandbalance mellem værkerne.

FFV VAND
Kaleko vandværk

Indvindingstilladelse

Tilladelsesdato: 8. november 1991, 9. marts 1992 og 19. januar 2004
Udløbsdato: 1. december 2021
Tilladt indvindingsmængde: 700.000 m³/år

Nøgletal

Se oplysningerne for begge værker på side 3

Anlægsvurdering:

Vedligeholdelsestilstand: SÆRDELES GOD
Vandkvalitet:       ACCEPTABEL

Indvindingsanlæg

Boring DGU nr. 163.221, pumpeydelse 46,7 m³/t
Boring DGU nr. 163.279, pumpeydelse 67,0 m³/t
Boring DGU nr. 163.503, pumpeydelse 89,5 m³/t
Boring DGU nr. 163.545, pumpeydelse 45,0 ^m3/t

Pumpestrategi: Trinstyret i forhold til tankniveau og tidspunkt.

Vandmåler på boringerne: Samlet måling ved iltningsspor, elektronisk måler.

Vandbehandlingsanlæg

Iltningsanlæg: Tvungen beluftning med blæser, styret af råvandsflow.

Filteranlæg: 5 parallelle åbne filtre, med en kapacitet på 300 m³/t. Filterskylning foregår automatisk; men med mulighed for manuel styring. Der skylles både efter tid og efter produceret mængde.
Skylning starter, når enten antal driftstimer eller produceret vandmængde siden sidste skyl er opnået. Til filterskyllevandet er der etableret bundfældningsbassin. Filterskyllevandet afledes til vandløb

Rentvandsbeholder: 1.200 m3

Udpumpningsanlæg til Faaborg by:
3 stk. rentvandspumper, type CR 60-40 , samlet pumpekapacitet 210-240 m³/t
Trykstyring: VLT
Afgangstryk: 20-32 mVS
Terrænkote vandværk: 21 m
Vandmåler: Elektronisk

Udpumpningsanlæg til Pejrup / Katterød ( Korinth ):

2 stk. rentvandspumper, type CR30-50 , samlet pumpekapacitet 52 m³/t
Trykstyring: VLT
Afgangstryk: 60 mVS

Udpumpningsanlæg til Diernæs:
2 stk. rentvandspumper, type CR 8-30 , samlet pumpekapacitet 24 m³/t.
Trykstyring: VLT

Afgangstryk: 72 mVS

Trykforøgerstationer: Norden og ved nødvandsforbindelsen mellem FFV Vand og Korinth Vandværk på Nyhavevej.

Øvrig teknik: Affugter, elforsyningens generator bruges som nødstrømsgenerator.

Mulighed for nødvandforsyning: sammenkoblet med Anneksværket

Kapacitetsberegninger for FFV VAND

Prognose for fremtidige tilslutninger

Overskud / underskud ved fuld udbygning

Kommentar til skemaet:

Ovenstående kapacitetsberegning skal sammenholdes med kapacitetsberegningerne for hvert værk.

Det skal bemærkes at overskud ved fuld udbygning kun er udregnet på den tekniske kapacitet. Ved fuld udbygning er indvindingstilladelserne overskredet. Der er heller ikke taget hensyn til vandkvaliteten.

Kapacitetsberegninger for Anneksvandværket

Kommentar til skemaet:

Prognose og beregning af vandværkets overskud, kan ses under FFV Vand- samlede kapacitetsberegninger.
Der er 3 udpumpningsanlæg, se tekniske data.

Det er pumpekapaciteten og beholderkapaciteten der er begrænsende ved maksimal årsproduktion. Vandværket kan ikke yde maksimalt inden for indvindingstilladelsens rammer.

Kapacitetsberegninger for Kaleko Vandværk

Kommentar til skemaet:

Prognose og beregning af vandværkets overskud, kan ses under FFV Vand- samlede kapacitetsberegninger.
Den samlede pumpeydelse kommer fra sammenregning af de 3 udpumpnings-anlæg, se de tekniske data.

Det er pumpekapaciteten der er begrænsende ved maksimal årsproduktion. Det skal bemærkes at indvindingstilladelsen også overskrides ved maksimal årsproduktion.

Vandanalyser Anneksvandværket 2015-2025

Figur 2. Plan for vandanalyser fra Anneksvandværket 2015-2025

Bemærkninger til analyseprogrammet:

Analyseprogrammet er fastlagt i Faaborg Kommunes brev af 30. januar 2002.

Vandanalyser Kaleko Vandværk 2015-2025

Figur 2a. Plan for vandanalyser fra Kaleko Vandværk 2015-2025

Bemærkninger til analyseprogrammet:

Kontrol for BAM er aftalt mellem FFV VAND og Miljøafdelingen den 30. oktober 2008, Jf. FFV VAND’s e-post af 22. januar 2009.

Det øvrige kontrolprogram er fastlagt i Faaborg Kommunes brev af 30. januar 2002.

Grundvandsressource

Anneksværket
Vandværkets fire boringer ligger i terrænkote 1 m – 6 m i udkanten af byen. Indvindingen sker fra et sammenhængende sandlag i kote ca. -13 m - -38 m, der er filtersat over 6 – 15 m. Sandlaget er overlejret af 10 – 20 m ler. Grundvandspotentialet er omkring kote 2 m.

En del af vandværkets indvindingsopland ligger i bymæssig bebyggelse, hvilket betyder risiko for tilstedeværelse af byrelaterede punktkilder.

Den ene boring har ikke været i drift siden 2004, hvor der blev konstateret indhold af BAM (2,6-dichlorbenzamid). I en anden boring blev der i 2008 påvist BAM. Kloridindholdet er forhøjet i tre af boringerne, op mod 110 mg/l.

Kaleko Vandværk
Vandværkets fire boringer DGU nr. 163.503, 163.545, 163.221 og 163.279 ligger i nævnte rækkefølge på linie fra nordvest ved vandværket mod sydøst. Terrænet stiger fra kote ca. 21 m ved vandværket til kote ca. 25 m.

Boring DGU nr. 163.503 indvinder fra et filtersat sandlag i kote -27 m - -42 m. Sandlaget er overlejret af ca. 23 m ler. Fra terræn er der ca. 18 m sand.

De tre andre boringer indvinder fra et sandlag af varierende tykkelse, der er filtersat i intervallet kote -10 m - -27 m. Sandlaget er overlejret af mere end 15 m ler, som må betegnes som velbeskyttende i forhold til nitrat.
Grundvandspotentialet stiger i nævnte rækkefølge fra kote ca. 20 m til kote ca. 22 m.

Boring DGU nr. 163.503 har ikke været i drift siden 2002 på grund af påvisning af BAM (2,6-dichlorbenzamid).
Efterfølgende er der også påvist BAM i de øvrige boringer.

Faaborg Vandforsyning har et firma er i gang med at undersøge udbredelsen og omfanget af forureningen, således at der kan træffes de nødvendige beslutninger om den fremtidige indvindingsstrategi.

Vandkvaliteten

Anneksværket
Normalt viser analyser rentvand med en tilfredsstillende kvalitet. I september 2007 blev der dog påvist 3 coliforme bakterier ved afgang vandværk. Det kan meget vel skyldes luftindtaget.

Kaleko Vandværk
Den mikrobiologiske kvalitet ved afgang vandværk er tilfredsstillende.

I alle af boringerne er der påvist BAM (2,6-dichlorbenzamid). Indholdet af BAM i rentvand er i størrelsesordenen 0,01-0,02 µg. Faaborg Vandforsyning er i gang med undersøgelser af boringernes tilstand.
De øvrige parametre er tilfredsstillende.

Vandværkets vedligeholdelsestilstand

Anneksværket
Luftindtaget til iltningstrapperne foregår via lameller. Miljøafdelingen vurderer, at denne konstruktion ikke yder den fornødne beskyttelse mod indtrængende forurenende stoffer, insekter m.v. Der er især risiko for mikrobiologisk forurening af vandet under iltningsprocessen.

Kaleko Vandværk
Der er løbende opmærksomhed om forhold på vandværket, der kan have betydning for vandkvaliteten.

Ledningsnet og ledningstab

Kaleko Vandværk har ledningsnet fælles med Anneksværket. Ledningstabet for 2009 var 6 %.

Nødforsyning

Kaleko Vandværk og Anneksværket supplerer hinanden. Der er nødvandsforsyning til Assensvejens Vandværk, Horne Vandværk og Korinth Vandværk.

Kommende forbrugere

I FFV VAND’s forsyningsområde er der 114 ejendomme der ikke er tilsluttet alment vandværk. Omkring 50 af disse ejendomme ligger inden for det naturlige forsyningsområde og kan tilsluttes umiddelbart, hvis der skulle opstå et behov herfor.

Kommuneplanen har udlagt nye og medtaget ældre områder til bolig, erhverv og sommerhuse. Hvilket beregnes at kræve en ca. 105.000 m³ pr. år. I alt ville det blive en stigning på omkring 115.000 m³/år, hvis prognosen skulle opfyldes fuldt ud.

Eksport

Vandværket leverer ikke vand til en nabokommune.

Forsyningssikkerhed

Prognosen viser en stigning i behovet på 15 %. Det ligger inden for vandværkets kapacitet og indvindingstilladelsen.

Vandværkets handlingsplan

Vandværket har planer om at opgradere de anlæg der styrer, regulerer og overvåger vandværket, så kaldte SRO-anlæg. På Kaleko og Anneksværket bliver der etableret SRO i slutningen af 2010, øvrige stationer tilsluttes fra 2011 og frem. Anneksværket får samtidig med SRO-anlægget etableret et nyt iltningsanlæg.

FFV Vand har planer om at etablere nødforsyningsforbindelse til Aastrup- Vester Aaby- og Faldsled vandværker.

Overordnede planbestemmelser

Efter de nugældende retningslinier i Fyns Amts Regionplan 2005 (nu ophøjet til Landsplandirektiv) kan der i størstedelen af Faaborg Vandforsynings forsyningsområde normalt ikke meddeles nye tilladelser til indvinding af vand til erhvervsmæssig vanding af landbrugs– og gartneriafgrøder, herunder vanding i væksthuse.

I en mindre del af forsyningsområdet kan der normalt meddeles tilladelse til indvinding af vand til erhvervsmæssig vanding af såvel landbrugs– som gartneriafgrøder.

Både Kaleko Vandværk og Anneksværket ligger i det område, hvor der normalt ikke kan meddeles nye tilladelser, og vandværkets indvinding vurderes at påvirke dette område.

Det vil ikke være i overensstemmelse med retningslinierne, hvis vandværket leverer vand til nye erhvervsmæssige vandingsformål.

Bestemmelser i henhold til vandforsyningsplanen

Anneksværket og Kaleko Vandværk skal indgå i den fremtidige vandforsyning i kommunen.

Vandværkerne ligger inden for indsatsområdet Faaborg-Egebjerg. I udarbejdelsen af indsatsplanen, vil kommunen i samarbejde med vandværket, søge nye kildepladser der kan stå i reserve for de nuværende kildepladser, hvor der er påvist BAM.

Forsyningsområdets afgrænsning ændres, så Grubbemøllegyden kommer til at indgå i FFV VAND’s forsyningsområde.

Ved Hesseløjeløkken rettes forsyningsgrænsen så hele udstykningen kommer til at tilhøre Faaborg Vandforsynings forsyningsområde.

Forsyningsgrænsen flyttes så den del af Åsemosen, hvor Horne Vandværk har en forsyningsledning, kommer til at indgå i Horne Forsyningsområde.

Forsyningsgrænsen ved Nakkebølle Gods ændres således at alle bygningerne på godset kommer til at indgå i Aastrup Vandværks forsyningsområde.

Hvis behovet opstår, kan FFV VAND, helt eller delvist forsyne i forsyningsområderne for Assensvejens Vandværk, Horne Vandværk, Faldsled Vandværk og Aastrup Vandværk.

Gislev Vandværk

Andelsselskab

Fig 1. Oversigt over Gislev Vandværk, forsyningsområde, vandværk og boringer.

Gislev Vandværk

Indvindingstilladelse

Tilladelsesdato: 11. december 1979
Udløbsdato: Efter 1. april 2010
Tilladt indvindingsmængde: 250.000 m³/år

Nøgletal

Indvinding i 2009: 161.000 m³
Forbrugsenheder pr. 1. januar 2010: 938
Vandets hårdhedsgrad: 19,3° dH

Anlægsvurdering:

Vedligeholdelsestilstand:  GOD
Vandkvalitet:  ACCEPTABEL

Indvindingsanlæg

Boring DGU nr. 155.194, pumpeydelse 25 m³/t
Boring DGU nr. 155.241, pumpeydelse 25 m³/t
Boring DGU nr. 155.815, pumpeydelse 25 m³/t

Pumpestrategi: pumperne kører på skift

Vandmåler på boringerne: nej

Vandbehandlingsanlæg

Iltningsanlæg: Kompressor

Filteranlæg: 2 parallelle trykfiltre, med en samlet kapacitet på 60 m³/t. Filterskylning foregår automatisk. Der skylles efter en produceret mængde på 1440 m³. Til filterskyllevandet er der etableret bundfældningsbassin i tidligere rentvandsbeholder. Filterskyllevandet afledes til kloak.

Rentvandsbeholder: 200 m³

Udpumpningsanlæg: 3 stk. rentvandspumper, type 16-40, samlet pumpekapacitet 54 m³/t, afgangstryk: 38 mVS og 2 stk. rentvandspumper, type 8-80, samlet pumpekapacitet 22 m³/t, afgangstryk: 60 mVS

Trykstyring: VLT

Terrænkote vandværk: 82 m

Trykforøgerstationer: Ravndrupvej 12-14

Vandmåler: Elektronisk

Øvrig teknik: Affugter.

Mulighed for nødvandforsyning: sammenkoblet med Kværndrup Vandværk og Ryslinge Vandværk.

Kapacitetsberegninger for vandforsyningsanlægget

Prognose for fremtidige tilslutninger

Overskud / underskud ved fuld udbygning

Kommentar til skemaet:

Det er pumpekapaciteten og beholdervolumen som er begrænsende ved maksimal årsproduktion.
Prognosen angiver, at der behøves ca. 30.000 m³ mere pr. år end det der blev produceret i 2009. Dette kan med knaphed indvindes inden for vandværkets kapacitet.

Vandanalyser 2015-2025

Figur 2. Plan for vandanalyser 2015-2025

Bemærkninger til analyseprogrammet:

Kontrolprogram fastlagt af Ryslinge Kommune ved breve af 12. december 2001 og 31. januar 2002.

Grundvandsressource: beskyttelse og mængde

Vandværket har 3 indvindingsboringer. DGU nr. 155.194, 155.241 og 155.814, der ligger i terrænkote ca. 80 m.
Indvindingen sker fra den øverste del af et sandlag, der er filtersat i kote ca. 40 – 50 m. Det vandførende sandlag er overlejret af 10 – 18 m ler. Beskyttelsen kan ikke betegnes som god. Grundvandspotentialet er i kote ca. 71m.
En del af vandværkets indvindingsopland ligger i bymæssig bebyggelse, hvilket betyder risiko for tilstedeværelse af byrelaterede punktkilder.
Der er BAM (2,6-dichlorbenzamid) i to af boringerne.
På grund af råvandskvaliteten kan indvindingsmulighederne ikke betragtes som gode.

Vandkvaliteten

Der er påvist BAM (2,6-dichlorbenzamid) rentvandet. Analyser viser en meget fin bakteriologisk kvalitet.

Rentvandsanalyser viser ligeledes, at behandlingsanlægget fungerer tilfredsstillende.

Vandværkets vedligeholdelsestilstand

Vandværkets vedligeholdelsestilstand vurderes til særdeles god, men boringernes afslutning og overbygning gør, at den samlede vurdering bliver lidt lavere.

Ledningsnet og ledningstab

Ledningstabet 2009, var på 9,2 %. Når ledningstabet overstiger 10 % skal der betales afgift af spildet. Derfor er det vigtigt, at der foretages lækagesøgning så spildet ikke øger yderligere.

Nødforsyning

Vandværket er nødforsyningsforbundet med Kværndrup– og Ryslinge Vandværker. Nødvandsforsyningen er afprøvet ved flere tilfælde og fungerer optimalt. Vandværkets forsyningsområde kan forsynes fra de to andre vandværker over en uge, uden at det påvirker forbrugerne i området.

Kommende forbrugere

Der er 30 ejendomme i vandværkets forsyningsområde, der i dag har egen indvinding, vandforsynes fra naboejendommen eller er uden vandforsyning. 11 af indvindingerne ligger inden for vandværkets naturlige forsyningsområde.

Ifølge kommuneplanen er der ikke udlagt nye områder til bebyggelse, men fra den forrige kommuneplan findes der udlagt arealer til boliger på sammenlagt 13 ha, og til erhverv på 2 ha.

Eksport

I overensstemmelse med Vandforsyningsplanen for Ørbæk Kommune, som er gældende indtil Nyborg Kommune vedtager en ny vandforsyningsplan, forsyner Gislev Vandværk 6 ejendomme på Kullerupvej, 4 ejendomme på Sorteåvej, samt en ejendom på Lamdrup Møllevej, 5853 Ørbæk. Ifølge Vandforsyningsplanen for Ørbæk Kommune kan vandværket forsyne yderligere 3 ejendomme.

Forsyningssikkerhed

Vandværket har i dag ingen problemer med at forsyne området. Ifølge prognosen kan der på et senere tidspunkt være knaphed ved f. eks. maks. timeforbrug. Da vandværket kan importere vand fra Ryslinge og Kværndrup, bedømmes forsyningssikkerheden også ved fuld udbygning at være tilfredsstillende.

Vandværkets handlingsplan

Bestyrelsen arbejder i øjeblikket med en plan om at udskifte vandværkets åbne filtre til lukkede trykfiltre og etablere SRO-anlæg til styring, regulering og overvågning af værket.

Et nyt filter påtænkes udvidet til 20 eller 25 m³/t.

Vandværket skal have et nyt tag eller en ny overdækning over den del af rentvandstanken, som er ligger udenfor bygningen.

Vandværket overvejer at bygge ca. 15m² ovenpå tanken til nyt filteranlæg.

Overordnede planbestemmelser

Efter de nugældende retningslinier i Fyns Amts Regionplan 2005 (nu ophøjet til Landsplandirektiv) kan der i Ferritslev Vandværks forsyningsområde normalt ikke meddeles nye tilladelser til indvinding af vand til erhvervsmæssig vanding af landbrugs– og gartneriafgrøder, herunder vanding i væksthuse. Ferritslev Vandværk ligger i dette område.

Det vil ikke være i overensstemmelse med retningslinierne, hvis vandværket leverer vand til nye erhvervsmæssige vandingsformål.

Bestemmelser i henhold til vandforsyningsplanen

Ferritslev Vandværk indgår i den fremtidige vandforsyning, men er ikke af afgørende betydning.

Efter aftale med vandværket er der sket reguleringer af vandforsyningsområdets grænse ved Havndrupvej og ved Ørbækvej, således at forsyningsgrænserne stemmer overens med den faktiske ledningsdragning.

Ferritslev Vandværk kan ikke uden tillæg til denne vandforsyningsplan, udvide sit forsyningsområde eller levere vand til andre vandværker, hvis det ikke er til akut nødforsyningsformål.

Statens Miljøcenter er i gang med at kortlægge Nyborg Vest området, som også indbefatter Ferritslev Vandværks område. I samarbejde med Ferritslev Vandværk vil Faaborg-Midtfyn Kommune i arbejdet med indsatsplanen søge at skaffe vandværket en ny kildeplads, som ved behov helt eller delvist kan erstatte de bynære boringer i Ferritslev.

Der er behov for, at forsyningssikkerheden i Ferritslev Vandværks område udvides, hvis kommende udstykninger i Ferritslev skal vandforsynes fra Ferritslev Vandværk. Det er filterkapaciteten og rentvandsbeholderen der er begrænsende for øget produktion.

Vandværket arbejder på at kunne udvide kapaciteten. Er dette af økonomiske, hydrogeologiske eller andre årsager ikke muligt, skal vandværket kompletteres eller helt forsynes med vand fra et andet vandværk.

Horne Vandværk

Andelsselskab

Fig 1. Oversigt over Horne Vandværk, forsyningsområde, vandværk og boringer.

Horne Vandværk

Indvindingstilladelse

Tilladelsesdato: 14. juni 1990 og 13. august 1999
Udløbsdato: 1. juli 2020
Tilladt indvindingsmængde: 155.000 m³/år

Nøgletal

Indvinding i 2009: 155.000 m³.
Forbrugsenheder pr. 1. januar 2010: 500
Vandets hårdhedsgrad: 16,5° dH

Anlægsvurdering:

Vedligeholdelsestilstand:  GOD
Vandkvalitet:  PROBLEMATISK

Indvindingsanlæg

Boring DGU nr. 63.522, pumpeydelse 24 m³/t


Vandmåler på boringerne: nej

Vandbehandlingsanlæg

Iltningsanlæg: Lukket iltningsbassin med luftindblæsning (tallerkenbeluftere)

Filteranlæg:Trykfilter bestående af forfilter, mellemfilter og efterfilter. Filterkapaciteten er 20 m³/t.
Filterskylning er automatisk. De tre filtre skylles efter henholdsvis 500 m³, 1000 m³ og 1500 m³ produceret vandmængde. Til filterskyllevand er der etableret bundfældningsbassin. Filterskyllevandet afledes til drænledning. Tilladelse meddelt af Fyns amt den 2. juli 1996.

Rentvandsbeholder: 400 m³

Udpumpningsanlæg: 4 stk. Rentvandspumper, type Grundfos CRIE 15-05, samlet pumpekapacitet 80 m³/t.
Der er plads til en rentvandspumpe med 20 m³/t.

Trykstyring: VLT

Afgangstryk: 38 mVS

Terrænkote vandværk: 46 m

Trykforøgerstationer: Nej

Vandmåler: Elektronisk

Øvrig teknik: Affugter i filterbygning og i pumpebygning

Mulighed for nødvandforsyning: Sammenkoblet med FFV VAND

Kapacitetsberegninger for vandforsyningsanlægget

Prognose for fremtidige tilslutninger

Overskud / underskud ved fuld udbygning

Kommentar til skemaet:

**Døgn og timefaktoren er ændret i forhold til forrige vandforsyningsplan, fordi mejeriet nu modtager 42% af den samlede produktion.

Beregningen gjort på vandværkets indvundne mængde vand, der er derudover importeret 9.000 m³ i 2009.
Det er filter- og råvandskapaciteten der er begrænsende ved maksimal årsproduktion. Selv om der kan indsættes en ekstra pumpe på 20 m³/t, kan vandværket ikke yde mere end 153.000 m³/år på grund af filterkapaciteten.

Prognosen angiver, at der behøves ca. 4.000 m³ mere pr. år end det der blev produceret i 2009.

Vandanalyser 2015-2025

Figur 2. Plan for vandanalyser 2015-2025

Bemærkninger til analyseprogrammet:

Analyseprogrammet er det ordinære program, der skal foretages i henhold til Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, nr. 1449 af 11/12/2007.

Grundvandsressource: beskyttelse og mængde

Vandværket har kun én boring, DGU nr. 163.522, der ligger i terrænkote ca. 45 m.

Det vandførende filtersatte sandlag ligger i kote -15 m til -19 m. Sandlaget er overlejret af 58 m ler, som må betegnes som velbeskyttet i forhold til nitrat. Grundvandspotentialet ligger i kote ca. 3 m.
Boringen ligger i udkanten af byen.

Indvindingsmulighederne på Horne Land er meget vanskelige.

Vandkvaliteten

Analyser af vandet fra boringen viser høje indhold af jern, ammonium, NVOC, klorid og natrium.

I de 11 analyser af prøver udtaget afgang vandværk de sidste 5 år har grænseværdien for ammonium været overskredet 10 gange og 6 gange for nitrit.

Der er foretaget forskellige tiltag i de sidste par år. Den nyeste analyse viser, at grænseværdien er overholdt.

Kommende analyser må vise om grænseværdien fortsat kan overholdes. Hvis ikke, kan det meget enkelt gøres ved at blande vandet op med mere vand fra FFV VAND.

Vandværkets vedligeholdelsestilstand

Vedligeholdelsestilstanden vurderes at være særdeles god. Der sker løbende vedligeholdelse på vandværket.

Ledningsnet og ledningstab

Ledningstabet er skønnet ud fra observationer over nattimeflow, som foretages 1 gang om ugen. Det gennemsnitlige nattimeflow ligger på 0,2 m³/t . Det bliver for 24 timer 365 dage til 1.753 m³/år. Antaget at der ikke er forbrug på nettet og det gennemsnitlige nattimeflow derfor alene er lækage, bliver det årlige lækagetab o,02%.

Nødforsyning

Horne Vandværk er forbundet til FFV VAND, og kan derfor i nødstilfælde få alt vandet der fra.

Kommende forbrugere

I vandværkets forsyningsområde er der 18 ejendomme der forsynes fra egen indvinding eller er uden vandforsyning. Af disse har 8 ejendomme indvindinger, der ligger inden for Horne Vandværks naturlige forsyningsområde.

Der er ca. 2 har af de i kommuneplanen udlagte boligområder, der endnu ikke er bebyggede.

Eksport

Ingen eksport.

Forsyningssikkerhed

Kapacitetsberegningerne og prognosen for Horne vandværk er meget usikre, idet én virksomhed forbruger 42 % af den solgte mængde vand.

Forsyningsforbindelsen med FFV Vand, øger sikkerheden for at forbrugerne i Horne Vandværks forsyningsområde har en stabil forsyning også hvis prognosen holder.

Vandværkets handlingsplan

Vandværket har ingen planer om udvidelse eller væsentlige ændringer af vandværket. Vandværket vil fortsætte med høj vedligeholdelsesstandard.

Vandværket undersøger muligheden af en ny boring og vil etablere en boring, hvis der bliver fundet grundvand med god vandkvalitet.

Overordnede planbestemmelser

Fyns Amts Regionplan 2005 (nu ophøjet til Landsplandirektiv) indeholder retningslinier for muligheden for at meddele tilladelser til indvinding af vand til erhvervsmæssig vanding af afgrøder. Der er dog områder, hvor muligheden for at meddele tilladelse ikke er vurderet, enten fordi området ligger kystnært, eller fordi indvindingsforholdene er vanskelige.

Horne Vandværk ligger i et område, hvor muligheden for at meddele tilladelser ikke er vurderet.

Bestemmelser i henhold til vandforsyningsplanen

Horne Vandværk indgår i den fremtidige vandforsyning, men er ikke af afgørende betydning.

Vandværket har etableret forsyningsledning ved Åsemosen i et område der ifølge Vandforsyningsplanen for Faaborg, tilhørte FFV Vand’s forsyningsområde. Forsyningsgrænsen flyttes så området kommer til at indgå i Horne Forsyningsområde.

Ved Hesseløjeløkken rettes forsyningsgrænsen så hele udstykningen kommer til at tilhøre FFV Vand’s forsyningsområde.

Horne Vandværk havde et ønske om at flytte forsyningsgrænsen ved Faldsled Vandværks forsyningsområde. På kortet så det ud som en ejendom beliggende 500 m fra Horne Vandværks forsyningsledning, nemmere kunne forsynes fra Strandholmen. Men da området er skovklædt og kuperet, vurderer kommunen at nedlægning af forsyningsledning bedst foregår ved vejen ind til ejendommen. Ejendommen bliver derfor inden for Horne Vandværks forsyningsområde.

Horne Vandværk kan ikke uden tillæg til denne vandforsyningsplan, udvide sit forsyningsområde eller levere vand til andre vandværker, hvis det ikke er til akut nødforsyningsformål.

I arbejdet med indsatsplanen for Faaborg-Egebjerg undersøges det om der er en egnet kildeplads, hvor Horne Vandværk, alene eller sammen Assensvejens Vandværk, kan have mulighed for at etablere en ny boring.

Korinth Vandværk

Andelsselskab

Fig 1. Oversigt over Korinth Vandværk, forsyningsområde, vandværk og boringer.

Korinth Vandværk

Indvindingstilladelse

Tilladelsesdato: 27. september 1995 og 19. december 2002
Udløbsdato: 1. oktober 2025
Tilladt indvindingsmængde: 107.000 m³/år

Nøgletal

Indvinding i 2009: 73.000 m³.
Forbrugsenheder pr. 1. januar 2010: 527
Vandets hårdhedsgrad: 15,2° dH

Anlægsvurdering:

Vedligeholdelsestilstand:  GOD
Vandkvalitet:  TILFREDSSTILLENDE

Indvindingsanlæg

Boring DGU nr. 154.131, pumpeydelse 24 m³/t
Boring DGU nr. 154.288, pumpeydelse 30 m³/t
Boring DGU nr. 154.802, pumpeydelse 36 m³/t

Pumpestrategi : Pumper kører på skift. Alle pumper er frekvensstyret.


Vandmåler på boringerne: nej

Vandbehandlingsanlæg

Iltningsanlæg: iltningstårn og reaktionsbassin

Filteranlæg: 2 parallelle åbne filtre. Filterkapaciteten er 45 m³/t. Filterskylning foregår manuelt. Der skylles efter en produceret mængde på 1000 m³. Til filterskyllevandet er der etableret bundfældningsbassin. Filterskyllevandet afledes til vandløb.

Rentvandsbeholder: 115 m³

Udpumpningsanlæg: 3 stk. rentvandspumper, type Grundfos CR 16 samlet pumpekapacitet 48 m³/t.

Trykstyring: frekvensregulering

Afgangstryk: 42 mVS

Terrænkote vandværk: 43 m

Trykforøgerstationer: Ved Høbbet, til ca. 10 forbrugsenheder.

Vandmåler: Elektronisk

Øvrig teknik: Affugter, fjernovervågning af vandværket

Mulighed for nødvandforsyning: FFV Vand, ved Nyhavevej

Kapacitetsberegninger for vandforsyningsanlægget

Prognose for fremtidige tilslutninger

Overskud / underskud ved fuld udbygning

Kommentar til skemaet:

Det er pumpekapaciteten og beholderkapaciteten der er begrænsende ved maksimal årsproduktion.

Prognosen angiver, at der behøves ca. 29.000 m³ mere pr. år end det der blev produceret i 2009. Dette kan indvindes inden for vandværkets kapacitet og indvindingstilladelsens rammer.

Vandanalyser 2015-2025

Figur 2. Plan for vandanalyser 2015-2025

Bemærkninger til analyseprogrammet:

Boringskontrollen er fastsat i Faaborg-Midtfyn Kommunes brev af 29.01.2002.

Grundvandsressource: beskyttelse og mængde

Vandværket har tre boringer, der ligger i terrænkote ca. 43 m i udkanten af byen.

Boringerne DGU nr. 154.131 og 154.288 indvinder fra et sandlag, der er filtersat i kote 19 m – 14 m.

Boring DGU nr. 154.802 indvinder fra et sandlag, der er filtersat i kote 1 m – -5 m.

Sandlagene er overlejret af henholdsvis 16 m og 30 m ler, som må betegnes som velbeskyttet i forhold til nitrat.

Grundvandspotentialet er omkring kote 36 m.

Indvindingsmulighederne er gode.

Vandkvaliteten

Analyser af vandet fra boringerne viser tilfredsstillende råvandskvalitet, dog er der lettere forhøjet indhold af arsen i den ene boring.

Råvandet indeholder meget jern, mangan og ammonium, men vandbehandlingsanlægget er i stand til at producere en rentvandskvalitet under grænseværdierne.

Vandværkets vedligeholdelsestilstand

Der er tale om et ældre vandværk, der er godt på vej til at blive moderniseret.

Ledningsnet og ledningstab

Ledningstabet var i 2009 på 4,1 %, hvilket tyder på et godt ledningsnet.

Nødforsyning

Vandværket har etableret nødforsyning til FFV VAND i 2010.

Kommende forbrugere

Der er 36 ejendomme i Korinth Vandværks forsyningsområde der ikke er tilsluttet vandværksvand. 17 af disse ligger inden for vandværkets naturlige forsyningsområde.

Ifølge kommuneplanen er der udstykningsmuligheder til boligformål i Lykkemarken og ved Viadukten/ Fleningevej, i alt 9 ha. Derudover er der i erhvervsområderne ca. 5 ha, som er ubebyggede.

Eksport

Der er ingen eksport.

Forsyningssikkerhed

Vandværket vil være i stand til at levere vand til hele forsyningsområdet også ved fuld udbygning.

Vandværket arbejder med at få en større eller ekstra rentvandstank, hvilket også vil øge forsyningssikkerheden

Vandværkets handlingsplan

Vandværket har en 5-årig handleplan der indeholder følgende punkter:

1. Undersøge muligheder og behov for alternativ kildeplads.
2. Undersøge muligheder og behov for nødvendig forbindelse med andet nabovandværk end Faaborg Vandforsyning.
3. Kontinuerligt optegnes/kortlægges ledningsnettet digitalt.
4. Renovering af ledningsnettet på Kaj Lykkes Vej, Reventlowsvej, Flidsager, Plantagen og Skovvej.
5. Kontrol af målere.
6. Anlægge nye forsyningsledning fra Reventlowsvej 96 til 98.
7. Beredskabsplanen kontrolleres og opdateres løbende.
8. Ændringer på Vandværket:

Udføre nuværende boringer til stationer over jord
Undersøge muligheder og behov for modernisering af vandværket
Undersøge muligheder og behov for ekstra eller større rentvandstank.

Overordnede planbestemmelser

Efter de nugældende retningslinier i Fyns Amts Regionplan 2005 (nu ophøjet til Landsplandirektiv) kan der i Korinth Vandværks forsyningsområde normalt ikke meddeles nye tilladelser til indvinding af vand til erhvervsmæssig vanding af landbrugs– og gartneriafgrøder, herunder vanding i væksthuse. Korinth Vandværk ligger i dette område.

Det vil ikke være i overensstemmelse med retningslinierne, hvis vandværket leverer vand til nye erhvervsmæssige vandingsformål.

Bestemmelser i henhold til vandforsyningsplanen

Korinth Vandværk skal indgå i den fremtidige vandforsyning i kommunen.

Efter aftale med vandværket tages Brændegårds Sø og naturområderne vest for søen ud af vandværkets forsyningsområde. Der er ingen bebyggelse eller aktuelle planer om bebyggelse der berøres af ændringen.
Ændringen sker for at tydeliggøre, at vandværket ikke er forpligtet til at forsyne i området.

Korinth Vandværk kan ikke uden tillæg til denne vandforsyningsplan, udvide sit forsyningsområde eller levere vand til andre vandværker, hvis det ikke er til akut nødforsyningsformål.

I arbejdet med indsatsplanen for Faaborg-Egebjerg, undersøges det om det er muligt at finde en egnet kildeplads, som vandværket kan have i reserve, hvis behovet skulle opstå.

Kværndrup  Vandværk

Andelsselskab

Fig 1. Oversigt over Kværndrup Vandværk, forsyningsområde, vandværk og boringer.

Kværndrup Vandværk

Indvindingstilladelse

Tilladelsesdato: 26. maj 1989 og 15. marts 2004
Udløbsdato: Efter 1. april 2010
Tilladt indvindingsmængde: 245.000 m³/år

Nøgletal

Indvinding i 2009: 224.000 m³.
Forbrugsenheder pr. 1. januar 2010: 1020
Vandets hårdhedsgrad: 19,0° dH

Anlægsvurdering:

Vedligeholdelsestilstand:  GOD
Vandkvalitet:  ACCEPTABEL

Indvindingsanlæg

Boring DGU nr. 155.163, pumpeydelse mindre end 15 m³/t
Boring DGU nr. 155.190, pumpeydelse 15 m³/t
Boring DGU nr. 155.192, pumpeydelse 15 m³/t
Boring DGU nr. 155.193, pumpeydelse 15 m³/t
Boring DGU nr. 155.237, pumpeydelse 15 m³/t
Boring DGU nr. 155.978, pumpeydelse 15 m³/t

Pumpestrategi: 2 boringer i drift ad gangen. Styres automatisk efter vandforbrug.

Vandmåler på boringerne: ja, bortset fra DGU nr. 155.163.

Vandbehandlingsanlæg

Iltningsanlæg: Iltningstårn med kompressor.

Filteranlæg: Åbent filteranlæg bestående af 4 forfiltre og 5 parallelle efterfiltre. Filterkapaciteten er ca. 100 m³/t. Filterskylning foregår automatisk. Der skylles for hver 2.000 m³. Til filterskyllevandet er der etableret bundfældningsbassin. Filterskyllevandet afledes til Kværndrup Å.

Rentvandsbeholder: 2 adskilte beholdere med en volumen på i alt 700 m³.

Udpumpningsanlæg: 4 stk. rentvandspumper, type Grundfos CRE 20-5, samlet pumpekapacitet 80-100 m³/t. Monteret oktober 2007.

Trykstyring: VLT

Afgangstryk: 40 mVS

Terrænkote vandværk: 78 m

Trykforøgerstationer: Trunderup og Vængerne

Vandmåler: elektronisk flowmåler

Øvrig teknik: Affugter.

Mulighed for nødvandforsyning: Gislev Vandværk og Ryslinge Vandværk

Kapacitetsberegninger for vandforsyningsanlægget

Prognose for fremtidige tilslutninger

Overskud / underskud ved fuld udbygning

Kommentar til skemaet:

*If. kommuneplanen vil bystrukturen være væsentlig ændret ved fuld udbygning, derfor er døgn- og timefaktorerne ændrede ved maks. udbygning i forhold til 2009.

Det er pumpekapaciteten der er begrænsende ved maksimal årsproduktion.

Prognosen angiver, at der behøves ca. 104.000 m³ mere pr. år end det der blev produceret i 2009. Dette kan kun med knaphed indvindes inden for vandværkets nuværende kapacitet. Men ved øget pumpekapacitet kan vandværket teknisk producere omkring 400.000 m³/år. Det overstiger dog indvindingstilladelsen.

Vandanalyser 2015-2025

Figur 2. Plan for vandanalyser 2015-2025

Bemærkninger til analyseprogrammet:

Boringskontroller vises i Figur 2A

Brev fra Ryslinge kommune 31.01.2002, fastlægger kontrolprogrammet. I området omkring boringerne er der kilder til grundvandsforurening med organiske klorforbindelser, fenoler samt aromater og andre olieprodukter.

Faaborg-Midtfyn Kommune har i brev af 19. januar 2011 påbudt skærpet overvågning af BAM i boringerne DGU nr. 155.163 og DGU nr. 155.190

Figur 2A. Boringskontrol.

Grundvandsressource: beskyttelse og mængde

Vandværket har seks boringer.

Boringerne DGU nr. 155.163, 155.237 og 155.978 ligger ca. 100 m syd for vandværket i terrænkote ca. 75 m. Indvindingen sker fra sandlag filtersat i intervallet kote 43 m – 24 m. Selv om boringerne ligger forholdsvis tæt ved hinanden, viser borerapporterne meget varierende jordlag. Det filtersatte sandlag er overlejret af mere end 15 m ler. Grundvandspotentialet er omkring kote 63 m. Boringerne ligger i bymæssig bebyggelse, hvilket betyder risiko for tilstedeværelse af byrelaterede punktkilder.

Boring DGU nr. 155.190 ligger ca. 1.200 m nord for vandværket i udkanten af et industrikvarter i terrænkote ca. 75 m. Indvindingen sker fra et sandlag filtersat i kote 52 m – 45 m. Det filtersatte sandlag er overlejret af tynde lerlag med en samlet tykkelse på ca. 9 m ler, og det må betegnes som dårligt beskyttet. Grundvandspotentialet er kote 66 m.

Boringerne DGU nr. 155.192 og 155.193 ligger henholdsvis ca. 175 m og ca. 600 m vest for vandværket på åben mark i terrænkote ca. 76 m. Indvindingen sker fra et sandlag filtersat intervallet kote 49 m – 40 m. Det
filtersatte sandlag er overlejret af 26 m ler, hvilket betragtes som velbeskyttet i forhold til nitrat. Grundvandspotentialet er kote ca. 69 m.

Indvindingsmulighederne er samlet set vanskelige.

Vandkvaliteten

I to af boringerne er arsenindholdet forhøjet, og i tre andre boringer er der et meget højt arsenindhold.

I boring DGU nr. 155.163 er arsenindholdet meget lavt, men til gengæld er nitratindholdet forhøjet,  ligesom indholdet af BAM (2,6-dichlorbenzamid) er over grænseværdien, der er gældende for rentvand. Der er tidligere foretaget afværgepumpning fra denne boring med direkte udledning til vandløb.

I boring DGU nr. 155.190 er der konstateret indhold af BAM (2,6-dichlorbenzamid).

Rentvandsanalyser viser, at kvalitetskravene til drikkevand er overholdt. Men der er et mindre indhold af BAM.

Vandværkets vedligeholdelsestilstand

Ved tilsynet i 2010 blev det konstateret, at renholdelsestilstanden i vandværket ikke er helt tilfredsstillende, hvilket kan have betydning for vandkvaliteten. Tørbrønden til boring DGU nr. 155.163 er snavset og udskiftning til tidssvarende overbygning bør overvejes.

Ledningsnet og ledningstab

I 2009 var ledningstabet på 15,3 %. Vandværket har i sommeren 2010 iværksat en gennemgribende lækagesøgning på ledningsnettet. Der har særligt været fokuseret på områderne omkring Trunderup og Trunderup Dong.

Nødforsyning

Vandværket er nødforsyningsforbundet med Gislev- og Ryslinge vandværker. Forbindelsen har været afprøvet ved forskellige tilfælde og fungerer meget tilfredsstillende. Vandværkets forsyningsområde kan forsynes fra de to andre vandværker, uden at det påvirker forbrugerne i området.

Kommende forbrugere

Der er 29 ejendomme i vandværkets forsyningsområde der har egen indvinding, forsynes fra naboejendom eller er uden vandforsyning. 14 af ejendommene med egen indvinding, ligger inden for vandværkets naturlige forsyningsområde.

I kommuneplanen er der udlagt boligområder på sammenlagt 22 ha og erhvervsområder på sammenlagt 25 ha.

Eksport

Vandværket leverer i overensstemmelse med Svendborg Kommunes Vandforsyningsplan til 2 områder med i alt 5 ejendomme i Svendborg kommune. Det drejer sig om 1 ejendom ved Svendborgvej og 4 ejendomme ved Trunderup Dong/Nørregårdsvej. der er ikke planer om at flere ejendomme i Svendborg Kommune skal tilsluttes vandværket.

Forsyningssikkerhed

Fordi der i kommuneplanen er åbnet op for meget erhverv, vil forsyningsmønstret ændre sig så udsvingene over dagen og aftenen bliver mindre. Derfor er der ændret på faktorerne ved maks. udbygning i kapacitetsberegningsskemaet. Alligevel er forsyningssikkerheden dårlig ved fuld udbygning.

Prognosen antyder en meget stor stigning i vandbehovet. Arsenindholdet i nogle boringer er meget højt, men grænseværdien i rentvand kan overholdes med den nuværende indvindingsmængde og indvindingsstrategi.
Derfor bør Kværndrup Vandværk få lavet en vurdering af, om indvindingen kan øges i takt med øget vandbehov uden at det forringer vandkvaliteten.

Vandværkets handlingsplan

Der er ingen planer om udvidelse eller væsentlige ændringer af vandværket.

Overordnede planbestemmelser

Efter de nugældende retningslinier i Fyns Amts Regionplan 2005 (nu ophøjet til Landsplandirektiv) kan der i Kværndrup Vandværks forsyningsområde normalt ikke meddeles nye tilladelser til indvinding af vand til erhvervsmæssig vanding af landbrugs– og gartneriafgrøder, herunder vanding i væksthuse. Kværndrup Vandværk ligger i dette område.

Det vil ikke være i overensstemmelse med retningslinierne, hvis vandværket leverer vand til nye erhvervsmæssige vandingsformål.

Bestemmelser i henhold til vandforsyningsplanen

Kværndrup Vandværk indgår i den fremtidige vandforsyning, men er ikke af afgørende betydning.

Der er efter ønske fra vandværket ændret i vandværkets forsyningsområde, således at Bøjdenvej 31-33 kommer til at høre under Midtfyns Vandforsynings forsyningsområde.

Kværndrup Vandværk kan ikke uden tillæg til denne vandforsyningsplan, udvide sit forsyningsområde eller levere vand til andre vandværker, hvis det ikke er til akut nødforsyningsformål.

Kværndrup Vandværk er omfattet af indsatsplanen for Ringe. I samarbejde med vandværket vil kommunen undersøge muligheden for en egnet alternativ kildeplads med tilfredsstillende råvandskvalitet, som kan indgå i den daglige drift.

Lyø Vandværk

Andelsselskab

Fig 1. Oversigt over Lyø Vandværk, forsyningsområde, vandværk og boringer.

Indvindingstilladelse

Tilladelsesdato: 11. november 2004
Udløbsdato: 1. december 2034
Tilladt indvindingsmængde: 20.000 m³/år

Nøgletal

Indvinding i 2009: 17.000 m³.
Forbrugsenheder pr. 1. januar 2010: 121
Vandets hårdhedsgrad: 29,9,0° dH

Anlægsvurdering:

Vedligeholdelsestilstand:  JÆVN
Vandkvalitet:  ACCEPTABEL

Indvindingsanlæg

Boring DGU nr. 163.523, pumpeydelse 10 m³/t
Boring DGU nr. 163.665, pumpeydelse 10 m³/t
Boring DGU nr. 163.666, pumpeydelse 10 m³/t

Pumpestrategi: DGU 163.666 er kun i drift kort tid hver nat. De to andre boringer er i drift samtidig.

Vandmåler på boringerne: Ja

Vandbehandlingsanlæg

Iltningsanlæg: Lukket belufter før filter.
Filteranlæg: Trykfilter, bestående af for- og efterfilter. Filterkapaciteten er 11 m³/t. Filterskylningen foregår automatisk. Skylningen finder sted hver dag. Til filterskyllevandet er der etableret indendørs bundfældningsbassin. Filterskyllevandet afledes til dræn.

Rentvandsbeholder: 3 lukkede beholdere, med en samlet volumen på 25 m³.

Udpumpningsanlæg: 4 stk. rentvandspumper, type CR 4, med en samlet pumpekapacitet på 20 m³/t.

Trykstyring: VLT

Afgangstryk: 35 mVS

Terrænkote vandværk: 15 m

Trykforøgerstationer: Nej

Vandmåler: Mekanisk

Øvrig teknik: Affugter, nødstrømsgenerator.

Mulighed for nødvandforsyning: ingen

Kapacitetsberegninger for vandforsyningsanlægget

Prognose for fremtidige tilslutninger

Overskud / underskud ved fuld udbygning

Kommentar til skemaet:

Prognosen viser at vandværket allerede i dag er nået til fuld udbygning. Vandværket skal reservere en tredjedel af time og døgn kapaciteten til akutte situationer, fordi der ikke er mulighed for nødvandsforbindelse til andre vandværker. Der bliver derefter et overskud på 8.000 m³/år.

Vandanalyser 2015-2025

Figur 2. Plan for vandanalyser 2015-2025

Bemærkninger til analyseprogrammet:

Boringskontroller vises i Figur 2A

Brev fra Ryslinge kommune 31.01.2002, fastlægger kontrolprogrammet. I området omkring boringerne er der kilder til grundvandsforurening med organiske klorforbindelser, fenoler samt aromater og andre olieprodukter.

Faaborg-Midtfyn Kommune har i brev af 19. januar 2011påbudt skærpet overvågning af BAM i boringerne DGU nr. 155.163 og DGU nr. 155.190

Figur 2A. Boringskontrol.

Grundvandsressource: beskyttelse og mængde

Vandværket har tre boringer.

Boring DGU nr. 163.523 ligger i udkanten af Lyø by ca. 100 m syd for vandværket i terrænkote 12 m. Indvindingen sker fra et filtersat sandlag i kote -18 m - -24 m. Sandlaget er overlejret af 30 m ler.

Boring DGU nr. 163.665 ligger i i det åbne land ca. 560 m vest for vandværket i terrænkote 9 m.

Indvindingen sker fra et mere end 30 m tykt sandlag, der er filtersat i kote -3 m - -23 m. Sandlaget er overlejret af 4 m ler.

Boring DGU nr. 163.666 ligger i en skov ca. 840 m sydvest for vandværket i terrænkote 21 m. Indvindingen sker fra et 13 m tykt sandlag, der er filtersat i kote -13 m - -17 m. Over dette sandlag er der vekslende ler- og sandlag med i alt ca. 18 m ler.

Grundvandspotentialet i alle tre boringer er omkring kote 0 m.

Indvindingsmulighederne er vanskelige.

Vandkvaliteten

I alle tre boringer er kloridindholdet forhøjet, men langt under grænseværdien for drikkevand. I en boring er arsenindholdet forhøjet, og i en anden boring er nitratindholdet forhøjet.

Generelt er rentvandskvaliteten tilfredsstillende, og analyser viser, at vandbehandlingsanlægget normalt er i stand til at behandle råvandet. Dog er der påvist et forhøjet nitritindhold i den seneste prøve udtaget ved afgang vandværk

Vandværkets vedligeholdelsestilstand

Der er tale om et gammelt vandværk, hvor vedligeholdelsen er udført, når det har været påkrævet. Ved Miljøafdelingens tilsyn de sidste fire år bliver der hver gang påtalt flere ting, der kan have betydning for vandets mikrobiologiske kvalitet. Ved hvert tilsyn konstateres løbende forbedringer.

Ledningsnet og ledningstab

Vandværket har tidligere ikke opgjort mængderne af indvundet og solgt vand på en sådan måde, at det har været muligt at beregne ledningstabet. Det er aftalt med vandværket, at mængderne opgøres til årsskiftet 2010-11, og indføres i bilaget inden vandforsyningsplanens endelige vedtagelse.

Nødforsyning

Vandværket har nødstrømsgenerator. Der er ikke mulighed for nødforsyningsforbindelse til andre vandværker.

Kommende forbrugere

Samtlige husstande på Lyø er tilsluttet vandværket. Kommuneplanen har ikke givet mulighed for yderligere udstykninger eller etablering af mere erhverv.

Eksport

Ikke aktuel.

Forsyningssikkerhed

Vandværket har flere boringer, og en god kapacitet. Derfor bedømmes forsyningssikkerheden at være god. Vandværket kunne dog øge forsyningssikkerheden ved at etablere en større eller ekstra rentvandsbeholder.

Vandværkets handlingsplan

Vandværket har ingen planer om udvidelse eller væsentlige ændringer af vandværket. Der er heller ingen handlingsplan for kommende vedligehold af boringer, vandværk eller ledningsnet.

Overordnede planbestemmelser

Efter de nugældende retningslinier i Fyns Amts Regionplan 2005 (nu ophøjet til Landsplandirektiv) kan der
normalt ikke meddeles nye tilladelser til indvinding af vand til erhvervsmæssig vanding af landbrugs– og gartneriafgrøder, herunder vanding i væksthuse på Lyø. Denne bestemmelse er en følge af den sparsomme grundvandsressource på Lyø.

Det vil ikke være i overensstemmelse med retningslinjerne, hvis vandværket leverer vand til nye erhvervsmæssige vandingsformål.

Bestemmelser i henhold til vandforsyningsplanen

Lyø Vandværk skal indgå i den fremtidige vandforsyning i kommunen.

Derfor vil kommunen begynde et samarbejde med vandværket om udarbejdelsen af en handlingsplan for kommende vedligehold af boringer, vandværk og ledningsnet.

Lyø er godt 6 km², som følge deraf har vandværket et begrænset område til indvinding af grundvand. Det er derfor meget vigtigt at grundvandet ikke forurenes gennem gamle brønde og boringer. Kommunen vil opprioritere, at søge efter overflødige brønde og boringer på Lyø med henblik på sløjfning.

Midtfyns Vandforsyning

A.m.b.a.

Fig 1. Oversigt over Midtfyns Vandforsyning, forsyningsområde, vandværk og boringer.

Midtfyns Vandforsyning

Vandværker:

• Åværket-Vandgården
• Espe Vandværk
• Havndrup Vandværk
• Årslev Vandværk

Indvindingstilladelse

Tilladt indvindingsmængde: 1.960.000 m³/år

Nøgletal

Indvinding i 2009: 1.796.000 m³.
Forbrugsenheder pr. 1. januar 2010: 6.597
Vandets hårdhedsgrad: 15-16° dH, for Havndrup området 13° dH

Anlægsvurdering:

Se under det enkelte vandværks tekniske oversigt.

Midtfyns Vandforsyning består af 5 aktive værker, hvor Vandgården og Åværket har fælles udpumpning og derfor i flere sammenhæng må betragtes under ét. Espe Vandværk kører for det meste kun i dagtimerne og supplerer Vandgården - Åværket. Havndrup - og Årslev vandværker kører normal døgndrift, men er forbundet med de øvrige værker.

Udover de aktive værker har Midtfyns Vandforsyning indvindingstilladelse til Ø. Hæsinge Vandværk, Pederstrup - Sdr. Højrup Vandværk, og 3 boringer ved Heden. Midtfyns Vandforsyning har ikke taget stilling til om de inaktive indvindinger igen skal indgå i forsyningen. Der må ved udløb af tilladelsen til de inaktive boringer, tages stilling til om der fremover skal indvindes vand fra disse.

Midtfyns Vandforsyning - Vandgården

Indvindingstilladelse
Tilladelsesdato: 19. maj 1989
Udløbsdato: 1. juni 2019
Tilladt indvindingsmængde: 1.300.000 m³/år tilladt mængde fælles med Åværket.

Nøgletal
Indvinding i 2009: 1.620.000 m³, samlet for Vandgården, Åværket og Espe Vandværk.

Øvrige nøgletal er på side 3.

Anlægsvurdering:
Vedligeholdelsestilstand: GOD
Vandkvalitet:   TILFREDSSTILLENDE

Indvindingsanlæg

Boring DGU nr. 155.188, pumpeydelse 150 m³/t
Boring DGU nr. 155.246, pumpeydelse 80 m³/t
Boring DGU nr. 155.1654, pumpeydelse 60 m³/t
Boring DGU nr. 155.1662, pumpeydelse 40 m³/t

Pumpestrategi : kører på skift

Vandmåler på boringerne:Ja

Vandbehandlingsanlæg

Iltningsanlæg: Kompressor

Filteranlæg: 2 parallelle trykfiltre med en kapacitet på 200 m³/t. Filterskylning en foregår automatisk efter en produceret mængde på 4.000 m³. Til filterskyllevandet er der etableret bundfældningsbassin.
Filterskyllevandet afledes til Sallinge Å.

Rentvandsbeholder: 900 m³. Rentvandsbeholderen leverer vand til Åværkets rentvandsbeholder.

Udpumpningsanlæg: Udpumpningen fra Vandgården sker via Åværket

Øvrig teknik: Affugter, nødstrømsgenerator, alarmanlæg ved indbrud på vandværk, alarmanlæg ved indbrud på boringer.

Mulighed for nødvandforsyning: Espe Vandværk

Midtfyns Vandforsyning - Åværket

Indvindingstilladelse

Tilladelsesdato: 19. maj 1989

Udløbsdato: 1. juni 2019

Tilladt indvindingsmængde: 1.300.000 m³/år, tilladt mængde fælles med Vandgården.

Nøgletal
Indvinding i 2009: 1.620.000 m³, samlet for Vandgården, Åværket og Espe Vandværk.

Øvrige nøgletal er på side 3.

Anlægsvurdering:
Vedligeholdelsestilstand: SÆRDELES GOD
Vandkvalitet:     TILFREDSSTILLENDE

Indvindingsanlæg
Boring DGU nr. 155.112, pumpeydelse 50 m³/t
Boring DGU nr. 155.123, pumpeydelse 140 m³/t

Pumpestrategi: Begge pumperne kører samtidigt.

Vandmåler på boringerne:Ja

Vandbehandlingsanlæg

Iltningsanlæg: Kompressor

Filteranlæg: Tryk filter. For og efterfilter med en kapacitet på 135m³/t. Filterskylning foregår automatisk. Der skylles efter er produceret mængde på ca. 2.400 m³. Til filterskyllevandet er der etableret bundfældningsbassin. Filterskyllevandet afledes til Sallinge Å.

Rentvandsbeholder: 300 m³ rentvandsbeholderen forbundet med Vandgårdens beholder og modtager vand fra Vandgårdens beholder.

Udpumpningsanlæg: 7 stk. rentvandspumper, type Grundfos CR 60, med en samlet pumpekapacitet på ca. 420 m³/t.

Trykstyring: VLT

Afgangstryk: 36 mVS

Terrænkote vandværk: 66 m

Trykforøgerstationer: ja

Vandmåler: elektronisk

Øvrig teknik: Affugter, nødstrømsgenerator, alarmanlæg ved indbrud på vandværk og boringer

Mulighed for nødvandforsyning: Espe Vandværk

Midtfyns Vandforsyning - Espe Vandværk

Indvindingstilladelse

Tilladelsesdato: 19. maj 1989
Udløbsdato: 1. juni 2019
Tilladt indvindingsmængde: 400.000 m³/år

Nøgletal
Indvinding i 2009: 1.613.000 m³, samlet for Vandgården, Åværket og Espe Vandværk.

Øvrige nøgletal er på side 3.

Anlægsvurdering:
Vedligeholdelsestilstand: SÆRDELES GOD
Vandkvalitet:           TILFREDSSTILLENDE

Indvindingsanlæg
Boring DGU nr. 155.755, pumpeydelse 90 m³/t
Boring DGU nr. 155.757, pumpeydelse 135 m³/t
Boring DGU nr. 155.762, pumpeydelse 135 m³/t
Boring DGU nr. 155.1012, er ikke i drift, bruges som pejleboring

Pumpestrategi: kun DGU 155.755 er i drift nu, fordi pumperne i de to andre boringer har en for stor kapacitet i forhold til filtrenes nuværende kapacitet.

Vandmåler på boringerne: nej

Vandbehandlingsanlæg

Iltningsanlæg: kompressor

Filteranlæg: Trykfilter, 2 for- og 2 efterfiltre. Filterkapaciteten er 200 m³/t. Filtermaterialet overvejes udskiftet. Filterskylningen foregår automatisk. Der skylles efter en produceret mængde på 1200 m³. Til filterskyllevandet er der etableret bundfældningsbassin. Filterskyllevandet afledes til Sallinge Å.
Udledningstilladelse meddelt af Fyns Amt ved brev af 19. maj 1989

Rentvandsbeholder: 1040 m³

Udpumpningsanlæg: Vandværket er kun i drift i dagtimerne

Rentvandspumper: 3 stk. type Grundfos LP 100, med en samlet pumpekapacitet på 280 m³/t.

Trykstyring: VLT

Afgangstryk: 38 mVS

Terrænkote vandværk: 62 m

Trykforøgerstationer: nej

Vandmåler: elektronisk

Øvrig teknik: Affugter, alarmanlæg ved indbrud på vandværk, alarmanlæg ved indbrud på boringer.

Mulighed for nødvandforsyning: Åværket/Vandgården

Midtfyns Vandforsyning  - Havndrup Vandværk

Indvindingstilladelse
Tilladelsesdato: 21. december 1970 og 21. november 2005
Udløbsdato: Efter 1. april 2010
Tilladt indvindingsmængde: 100.000 m³/år

Nøgletal
Indvunden mængde 2009: 50.000 m³
Øvrige nøgletal er på side 3.

Anlægsvurdering:
Vedligeholdelsestilstand:   JÆVN
Vandkvalitet:           TILFREDSSTILLEND

Indvindingsanlæg
Boring DGU nr. 146.519, pumpeydelse 20 m³/t
Boring DGU nr. 146.520, pumpeydelse 20 m³/t

Pumpestrategi: pumperne kører normalt på skift, men ved høj belastning kører pumperne parallelt.

Vandmåler på boringerne: nej

Vandbehandlingsanlæg

Iltningsanlæg: Bakke

Filteranlæg: 3 stk. åbne, parallelle filtre, med en kapacitet på ca. 40 m³/t. Filterskylning foregår manuelt og efter 30 timer. Til filterskyllevandet er der etableret bundfældningsbassin. Filterskyllevandet afledes til vandløb.

Rentvandsbeholder: ca. 50 m³

Udpumpningsanlæg: 3 stk. rentvandspumper, type Grundfos CR 30, samlet pumpekapacitet 80m³/t.

Trykstyring: VLT

Afgangstryk: 42 mVS

Terrænkote vandværk: 52 m

Trykforøgerstationer: ingen

Vandmåler: elektronisk

Øvrig teknik: Alarmanlæg ved indbrud på vandværk og boringer

Mulighed for nødvandforsyning: Åværket-Vandgården

Midtfyns vandforsyning - Årslev Vandværk

Indvindingstilladelse

Tilladelsesdato: 23. september 1985, 8. juli 2004, 21. september 2005 og 21. november 2005.
Udløbsdato: 1. oktober 2015
Tilladt indvindingsmængde: 160.000 m³/år

Nøgletal
Indvinding i 2009: 126.000 m³.
Øvrige nøgletal er på side 3

Anlægsvurdering:
Vedligeholdelsestilstand:   SÆRDELES GOD
Vandkvalitet:               TILFREDSSTILLENDE

Indvindingsanlæg
Boring DGU nr. 146.2533, pumpeydelse 30 m³/t
Boring DGU nr. 146.2569, pumpeydelse 30 m³/t

Pumpestrategi: Pumperne kører parallelt

Vandmåler på boringerne: ja

Vandbehandlingsanlæg

Iltningsanlæg: Kompressor

Filteranlæg: Trykfiltre, for- og efterfilter. Desuden forefindes 2 ekstra filtre. Filterkapaciteten er 60 m³/t, Filterskylningen foregår automatisk. Til filterskyllevandet er der etableret bundfældningsbassin. Filterskyllevandet afledes til Vindinge Å. Udledningstilladelse meddelt af Fyns Amt ved brev af 23. september 1985.

Rentvandsbeholder: 300 m³

Udpumpningsanlæg: 3 stk. rentvandspumper, type Grundfos CR 16, samlet pumpekapacitet 50 m³/t.

Trykstyring: VLT

Afgangstryk: 40 mVS

Terrænkote vandværk: 50 m

Trykforøgerstationer: ingen

Vandmåler: elektronisk

Øvrig teknik: Affugter, alarmanlæg ved indbrud på vandværk, alarmanlæg ved indbrud på boringer,

Mulighed for nødvandforsyning: Sdr. Nærå Vandværk og Vandgården - Åværket

Midtfyns Vandforsyning - Øster Hæsinge Vandværk

Indvindingstilladelse

Tilladelsesdato: 6. november 1972.
Udløbsdato: Efter 1. april 2010
Tilladt indvindingsmængde: 32.000 m³/år

Nøgletal
Indvinding i 2009: 0 m³.

Vandværket er indtil videre taget ud af drift. Der er ikke lavet kapacitetsberegninger eller analyseskema for vandværket.

Indvindingsanlæg

Boring DGU nr. 154.217, pumpeydelse 25 m³/t

Pumpestrategi: Pumperne kører parallelt

Vandmåler på boringen: ja

Vandbehandlingsanlæg

Iltningsanlæg: Iltningsbakke

Filteranlæg: 2 parallelle åbne filtre. Filterkapaciteten er 25 m³/t, Filterskylningen foregår automatisk. Der skylles efter 600 m³. Filterskyllevandet afledes til vandløb.

Rentvandsbeholder: 40 m³

Udpumpningsanlæg: 2 stk. rentvandspumper, type Grundfos CR 10, samlet pumpekapacitet 25 m³/t.

Trykstyring: hydrofor

Afgangstryk: 37 mVS

Terrænkote vandværk: 42 m

Trykforøgerstationer: ingen

Vandmåler: elektronisk

Øvrig teknik: Affugter, alarmanlæg ved indbrud på vandværk,

Mulighed for nødvandforsyning: Espe Vandværk

Midtfyns Vandforsyning - Sdr. Højrup - Pederstrup Vandværk

Indvindingstilladelse

Tilladelsesdato: 17. december 1970 og 21. november 2005
Udløbsdato: Efter 1. april 2010
Tilladt indvindingsmængde: 25.000 m³/år

Nøgletal
Indvinding i 2009: 0 m³.

Vandværket er taget ud af drift. Der er ikke lavet kapacitetsberegninger eller analyseskema for vandværket.

Indvindingsanlæg
Boring DGU nr. 146.518

Midtfyns Vandforsyning - Heden Kildeplads

Indvindingstilladelse

Tilladelsesdato: 26. maj 1994 og 21. november 2005

Udløbsdato: 1. juni 2024

Tilladt indvindingsmængde: 15.000 m³/år

Nøgletal
Indvinding i 2009: 0 m³.
Kildepladsen er hvilende, boringerne benyttes til pejling.

Indvindingsanlæg
Boring DGU nr. 154.199
Boring DGU nr. 154.843

Samlede kapacitetsberegninger for de aktive værker i Midtfyns Vandforsyning

Prognose for fremtidige tilslutninger

Overskud / underskud ved fuld udbygning

Kommentar til skemaet:

Kapacitetsberegningen skal sammenholdes med de tre kapacitetsberegninger for Vandgården - Åværket - Espe Vandværk, Havndrup Vandværk og Årslev Vandværk.

Prognosen angiver, at der behøves ca. 401.000 m³ mere pr. år end det der blev produceret i 2009. Dette kan indvindes inden for vandværkernes kapacitet, men ikke inden for indvindingstilladelsernes samlede rammer.

Kapacitetsberegninger for Vandgården-Åværket og Espe Vandværk

Kommentar til skemaet:

De tre værker kører sammen. Udpumpning fra Vandgården sker via Åværket. Espe Vandværk supplerer de to andre værker i dagtimerne. Det har derfor ikke været muligt at lave en kapacitetsberegning på det enkelte værk.

Det er pumpekapaciteten og rentvandsbeholderne der er begrænsende ved maksimal årsproduktion.

Kapacitetsberegninger for Havndrup Vandværk

Kommentar til skemaet:

Det er beholderkapaciteten der er begrænsende ved maksimal årsproduktion

Den maksimale årsproduktion kan netop indvindes inden for tilladelsens rammer.

Kapacitetsberegninger for Årslev Vandværk

Kommentar til skemaet:

Det er pumpekapaciteten der er begrænsende ved maksimal årsproduktion

Maksimal årsproduktion kan ikke indvindes inden for indvindingstilladelsens rammer.

Vandgården - Åværket Vandanalyser 2010-2025

Figur 2A. Plan for vandanalyser 2010-2025

Bemærkninger til analyseprogrammet:

Analyseprogrammet er det ordinære program, der skal foretages i henhold til Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, nr. 1449 af 11/12/2007.

Boringskontrol Vandgården Vandanalyser 2010-2025

Midtfyns Vandforsyning Figur 2B

Bemærkninger til analyseprogrammet:

Analyseprogrammet er det ordinære program, der skal foretages i henhold til Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, nr. 1449 af 11/12/2007.

I brev af december 2010 har Faaborg-Midtfyn Kommune fastsat kontrol af pesticider hvert år for boringerne DGU 155.1654 og DGU 155.1662.

Espe Vandværk - Vandanalyser 2010 - 2025

Bemærkninger til analyseprogrammet:

Analyseprogrammet er det ordinære program, der skal foretages i henhold til Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, nr. 1449 af 11/12/2007.

Havndrup Vandværk - Vandanalyser 2010- 2025

Midtfyns vandforsyning Figur 2D

Bemærkninger til analyseprogrammet:

Analyseprogrammet er det ordinære program, der skal foretages i henhold til Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, nr. 1449 af 11/12/2007.

Årslev Vandværk - Vandanalyser 2010 - 2015

Midtfyns Vandforsyning - Figur 2E

Bemærkninger til analyseprogrammet:

Analyseprogrammet er det ordinære program, der skal foretages i henhold til Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, nr. 1449 af 11/12/2007.

Grundvandsressource: beskyttelse og mængde

Midtfyns Vandforsyning, Vandgården/Åværket
De to vandværker har hver to boringer, der ligger ved vandværkerne i den sydlige udkant af Ringe by i terrænkote 64 m – 66 m og to nye boringer, der ligger ca. ½ km øst for vandværkerne. Indvindingen sker fra et sammenhængende og op til 24 m tykt sandlag, der er filtersat i intervallet kote 42 m – 26 m. Sandlaget er overlejret af 10 – 16 m ler. Grundvandspotentialet er kote ca. 57-58 m.

En stor del af vandværkets indvindingsopland ligger i bymæssig bebyggelse, hvilket betyder risiko for tilstedeværelse af byrelaterede punktkilder.

I boring DGU 155.123 ved Åværket er der konstateret indhold af BAM (2,6-dichlorbenzamid). I den ene nye boring DGU nr. 155.1654 er der påvist bentazon og dichlorporp.

Grundvandsmagasinet er meget ydende.

Midtfyns Vandforsyning, Espe Vandværk
Vandværkets tre boringer ligger i det åbne land/skovområde i terrænkote 61 m – 65 m. Indvindingen sker fra et filtersat sandlag i kote ca. 36 m – 30 m. Det vandførende sandlag er overlejret af 6 – 17 m ler.

Grundvandspotentialet er i kote ca. 40 m.

Analyser af vandet fra boringerne viser tilfredsstillende råvandskvalitet. Indvindingsmulighederne er meget gode.

Midtfyns Vandforsyning, Havndrup Vandværk

Vandværkets to boringer ligger i skovområde i terrænkote 52 m. Indvindingen sker fra et filtersat sandlag i intervallet kote 13 m – 6 m. Det vandførende sandlag er overlejret af ca. 35 – 40 m ler.

Sandlaget er velbeskyttet i forhold til nitrat. Grundvandspotentialet er i kote ca. 50 m.

Analyser af vandet fra boringerne viser tilfredsstillende råvandskvalitet. Indvindingsmulighederne er gode.

Midtfyns Vandforsyning, Årslev Vandværk
Vandværkets to boringer ligger i udkanten af Årslev by i terrænkote 50 m. Indvindingen sker fra kalken under kote -39 m. Grundvandspotentialet er i kote ca. 36 m.

Kalken er overlejret af mere end 60 m ler. Grundvandsmagasinet er velbeskyttet i forhold til nitrat. Analyser af vandet fra boringerne viser tilfredsstillende råvandskvalitet. Indvindingsmulighederne er gode.

Midtfyns Vandforsyning, Øster Hæsinge Vandværk
Vandværkets boring ligger ca. 100 m sydvest for vandværket i Øster Hæsinge by i terrænkote ca. 45 m. Indvindingen sker fra et filtersat sandlag i kote 25 m – 17 m. Oplysningerne i borerapporten om gennemborede jordlag er ikke helt entydige, men ud fra øvrige geologiske oplysninger i området vurderer Miljøafdelingen, at sandlaget er overlejret af op til 14 m ler. Grundvandspotentialet er kote ca. 31 m.

Boringens beliggenhed i bymæssig bebyggelse medfører risiko for tilstedeværelse af byrelaterede punktkilder. Grundvandsmagasinet er meget ydende.

Midtfyns Vandforsyning, Sdr. Højrup – Pederstrup Vandværk
Vandværkets boring ligger ved vandværket i den nordøstlige udkant af Pederstrup by i terrænkote ca. 64 m.
Indvindingen sker fra et filtersat sandlag i kote 4 m – -4 m. Sandlaget er overlejret af op til 60 m ler, og det er velbeskyttet i forhold til nitrat. Grundvandspotentialet er kote ca. 46 m.

Boringens beliggenhed i udkanten af bymæssig bebyggelse medfører risiko for tilstedeværelse af byrelaterede punktkilder. Grundvandsmagasinet har en beskeden ydelse ved en ret stor sænkning.

Midtfyns Vandforsyning, Heden kildeplads
Kildepladsen udgøres af to boringer, der ligger henholdsvis i Heden by og ca. 75 m syd for byen i terrænkote henholdsvis 42 m og 43 m. Indvindingen sker fra et filtersat sandlag i kote ca. 15 m – 9 m. Sandlaget er overlejret af 10-15 m ler. Grundvandspotentialet er i kote ca. 38 m.

Boringernes beliggenhed i og tæt ved bymæssig bebyggelse medfører risiko for tilstedeværelse af byrelaterede punktkilder. Indvindingsmulighederne er gode.

Vandkvaliteten

Vandgården
Der er påvist bentazon og dichlorprop i boring DGU 155.154. I de øvrige boringer er råvandskvaliteten tilfredsstillende. Udpumpningen ske via Åværket.

Åværket
Analyser viser rentvand af god kvalitet. Der er påvist BAM i boring DGU nr. 155.123

Midtfyns Vandforsyning, Espe Vandværk
Analyser af såvel råvand som rentvand viser god kvalitet

Midtfyns Vandforsyning, Havndrup Vandværk
Analyser af råvand og rentvand viser tilfredsstillende vandkvalitet.

Midtfyns Vandforsyning, Årslev Vandværk
Analyser viser rentvand og råvand af god kvalitet.

Midtfyns Vandforsyning, Øster Hæsinge Vandværk
Kommunen er ikke i besiddelse af nyere råvandsanalyser, der godtgør en tilfredsstillende vandkvalitet.
Rentvandsanalyser afgang vandværk har indtil december 2008 vist tilfredsstillende vandkvalitet. Nyere analyser er ikke foretaget.

Midtfyns Vandforsyning, Sdr. Højrup – Pederstrup Vandværk
Kommunen er ikke i besiddelse af nyere råvandsanalyser, der godtgør en tilfredsstillende vandkvalitet.

Midtfyns Vandforsyning, Heden kildeplads
Kommunen er ikke i besiddelse af nyere råvandsanalyser, der godtgør en tilfredsstillende vandkvalitet

Vandværkets vedligeholdelsestilstand

Vandgården
Vedligeholdstilstanden vurderes god. Der er tale om et ældre vandværk, hvor der løbende sker vedligeholdelse.

Åværket
Vandværket er blevet gennemgribende renoveret i 2010.

Midtfyns Vandforsyning, Espe Vandværk
Vandværkets alder gør, at der endnu ikke har været behov for større vedligeholdelsesarbejder. Vandværket fremtræder meget vedligeholdt.

Midtfyns Vandforsyning, Havndrup Vandværk
Større renovering er påkrævet inden for en meget kort årrække.

Midtfyns Vandforsyning, Årslev Vandværk
Vandværket fremtræder meget vedligeholdt.

Midtfyns Vandforsyning, Øster Hæsinge Vandværk
Kommunen vurderede ved det seneste tilsyn i 2008, at der er tale om et gammelt vandværk med en god vedligeholdelse.
Indvindingen blev sat i bero i oktober 2009.

Midtfyns Vandforsyning, Sdr. Højrup – Pederstrup Vandværk
Vandværket kommer ikke i drift igen. Indvinding fra kildepladsen fordrer nyt vandbehandlingsanlæg.

Midtfyns Vandforsyning, Heden kildeplads
Vandbehandlingsanlægget er nedlagt.

Ledningsnet og ledningstab

I 2009 var ledningstabet på 2%, hvilket peger på at ledningsnettet er i god stand.

Nødforsyning

Midtfyns Vandforsyning har nødvandsforbindelse til Sdr. Nærå vandværk, via Årslev Vandværk. Midtfyns Vandforsynings værker kan indbyrdes nødvandsforsyne hinanden.

Kommende forbrugere

Midtfyns Vandforsynings forsyningsområde er der 123 ejendomme, der ikke forsynes fra vandværk. I vandværkets naturlige forsyningsområde er der 64 ejendomme med egen brønd/boring. Det vil sige at ejendommene umiddelbart kan tilsluttes vandværksvand, hvis der skulle opstå behov herfor.

I henhold til kommuneplanen kan der udstykkes 75 ha boligområde, 100 ha erhvervsområder og 1,5 ha blandet bolig og erhverv.

Eksport

I overensstemmelse med Vandforsyningsplan for Odense Kommune, leverer Midtfyns Vandforsyning vand til 5 ejendomme på Tokkerodvej og 3 ejendomme på Svendborgvej.

I overensstemmelse med Vandforsyningsplan for Svendborg Kommune, leverer Midtfyns Vandforsyning vand til 16 ejendomme på Assensvej, 3 ejendomme på Pilevej og en ejendom på Grønnebjergvej.

Der er ikke planer om yderligere eksport til nabokommuner.

Forsyningssikkerhed

Forsyningssikkerheden bedømmes at være god. Midtfyns Vandforsyning har decentral indvinding, og har også indvindinger i reserve. Værkerne er forbundet med hinanden og kan dermed producere og lede vandet efter behov.

Vandværkets handlingsplan

Renovering af Havndrup Vandværk, planlægges gennemført i 2011.

Midtfyns Vandforsyning vil stadig aktivt arbejde for grundvandsbeskyttelse i oplandene til Midtfyns Vandforsynings kildepladser.

Øster Hæsinge Vandværk og Sdr. Højrup - Pederstrup Vandværk:
Midtfyns Vandforsyning vil afvente vedtagelse af vandplanerne og den kommunale handleplan inden der tages stilling til om vandværkerne skal tages i drift eller nedlægges.

Midtfyns Vandforsyning ønsker at bevare Heden Kildeplads til pejling.

Overordnede planbestemmelser

Efter de nugældende retningslinier i Fyns Amts Regionplan 2005 (nu ophøjet til Landsplandirektiv) kan der i en del af Midtfyn Vandforsynings forsyningsområde normalt ikke meddeles nye tilladelser til indvinding af vand til erhvervsmæssig vanding af landbrugs– og gartneriafgrøder, herunder vanding i væksthuse. I en del af forsyningsområdet kan der normalt meddeles tilladelse til indvinding af vand til erhvervsmæssig vanding af såvel landbrugs– som gartneriafgrøder.

Vandgården/Åværket, Havndrup Vandværk og Årslev Vandværk ligger i det område, hvor der normalt ikke kan meddeles nye tilladelser, og vandværkernes indvinding vurderes at påvirke dette område.
Det vil ikke være i overensstemmelse med retningslinierne, hvis disse vandværker leverer vand til nye erhvervsmæssige vandingsformål.

Efter retningslinierne er der i Espe Vandværks forsyningsområde mulighed for at meddele nye tilladelser til indvinding af vand til erhvervsmæssig vanding af landbrugs- og gartneriafgrøder, herunder vanding i væksthuse. Espe Vandværk er beliggende i dette område.

Det vil derfor ikke være i strid med retningslinjerne, at vandværket leverer vand til nye erhvervsmæssige vandingsformål.

Bestemmelser i henhold til vandforsyningsplanen

Vandgården, Åværket, Espe Vandværk, Havndrup Vandværk og Årslev Vandværk skal indgå i den fremtidige vandforsyning i kommunen.

Efter aftale med Kværndrup Vandværk og Midtfyns Vandforsyning overgår Bøjdenvej 31-33, 5772 Kværndrup til Midtfyns Vandforsyning.

Hvis behovet opstår, kan Midtfyns Vandforsyning, helt eller delvist forsyne følgende forsyningsområder:
Ferritslev Vandværk via Havndrupvej, Rolfsted Vandværk, Sdr. Nærå Vandværk, V. Hæsinge Vandværk.

I arbejdet med indsatsplan for Ringe området, vil kommunen i samarbejde med Midtfyns Vandforsyning, for at finde egnede pladser og metoder for at beskytte oplandene til Midtfyns Vandforsynings kildepladser.

Nr. Broby Vandværk

Andelsselskab

Fig 1. Oversigt over Nr. Broby Vandværk, forsyningsområde, vandværk og boringer.

Nr. Broby Vandværk

Indvindingstilladelse

Tilladelsesdato: 15. april 1986, 25. oktober 1999 og 24. maj 2006
Udløbsdato: 1. april 2016
Tilladt indvindingsmængde: 213.000 m³/år

Nøgletal
Indvinding i 2009: 143.000 m³.
Forbrugsenheder pr. 1. januar 2010: 901
Vandets hårdhedsgrad: 18,1° dH

Anlægsvurdering:
Vedligeholdelsestilstand: SÆRDELES GOD
Vandkvalitet:     ACCEPTABEL

Indvindingsanlæg

Boring DGU nr. 154.253, pumpeydelse 41 m³/t
Boring DGU nr. 154.794, pumpeydelse 40 m³/t
Boring DGU nr. 154.1170, pumpeydelse 36 m³/t
Boring DGU nr. 154.800, pumpeydelse 27 m³/t – ude af drift

Pumpestrategi: boringerne DGU nr. 154.253 og DGU nr. 154.794 kører på skift sammen med DGU nr. 154.1170, som kører konstant.

Vandmåler på boringerne: Én fælles måler installeret på vandværket

Vandbehandlingsanlæg

Iltningsanlæg: Iltnings- og reaktionsbassin med kompressor

Filteranlæg: Åbne filtre bestående af 2 forfiltre og 2 efterfiltre med en samlet kapacitet på 95 m³/t. Filterskylning foregår automatisk, der skylles efter produceret mængde. Til filterskyllevandet er der etableret bundfældningsbassin. Filterskyllevandet afledes til regnvandsledning.

Rentvandsbeholder: 360 m³

Udpumpningsanlæg: 4 stk. rentvandspumper, type CR 30-40, samlet pumpekapacitet 120 m³/t.

Trykstyring: VLT

Afgangstryk: 41 mVS

Terrænkote vandværk: 28 m

Trykforøgerstationer: Ved Vøjstrupvej 19A.

Vandmåler: Flowmåler

Øvrig teknik: Nødstrømsgenerator, alarmanlæg på vandværk og på boring DGU nr. 154.1170

Mulighed for nødvandforsyning: Allested-Vejle Vandværk og Brobyværk Andelsvandværk.

Kapacitetsberegninger for vandforsyningsanlægget

Prognose for fremtidige tilslutninger

Overskud / underskud ved fuld udbygning

Kommentar til skemaet:

Rensningsanlægget i Nr. Broby, skal ifølge kommunens spildevandsplan nedlægges, derfor er anlæggets forbrug på 5.400 m³/år trukket fra i prognosen.

Det er pumpekapaciteten og beholderens størrelse der er begrænsende ved maksimal årsproduktion.
Prognosen angiver, at der behøves ca. 106.000 m³ mere pr. år end det der blev produceret i 2009.
Dette kan indvindes inden for vandværkets kapacitet. Men ikke inden for indvindingstilladelsens rammer

Vandanalyser 2015-2025

Figur 2. Plan for vandanalyser 2015-2025

Bemærkninger til analyseprogrammet:

Broby Kommune har begrundet det udvidede kontrolprogram i brev af 1. februar 2002, til Nr. Broby Vandværk. De boringer der ligger ved vandværket, ligger inden for et område hvor der er kilder til forurening af grundvandet med organiske klorforbindelser.

DGU 154.1170 er etableret senere. I amtets indvindingstilladelse af 24. maj 2006, er det kun krav til obligatorisk program for boringen.

Grundvandsressource: beskyttelse og mængde

Vandværket har tilladelse til at indvinde fra fire boringer.

Tre boringer ligger i terrænkote ca. 26 m i den nordlige del af Nr. Broby i udkanten af industriområdet. Indvindingen sker fra et filtersat sandlag i kote 4 m til -4 m. Sandlaget er overlejret af mere end 20 m ler. Grundvandspotentialet er i kote ca. 20 m.

Den nordligste boring DGU nr. 154.800 har ikke været i drift siden 2005 på grund af tilsanding. Boringernes beliggenhed ved industriområdet gør, at der altid vil være risiko for akut forurening ved uheld eller brand.
Boring DGU nr. 154.1170 ligger ca. 2½ km sydvest for ovennævnte boringer. Boringen er beliggende i det åbne land i terrænkote ca. 26 m. Indvindingen sker fra et filtersat sandlag i kote -4 m - -10 m. Sandlaget er overlejret af ca. 25 m ler, og det er velbeskyttet i forhold til nitrat. Grundvandspotentialet er i kote ca. 21 m.

Indvindingsmulighederne er gode for så vidt angår ressourcens størrelse.

Vandkvaliteten

Råvandskvaliteten er generelt tilfredsstillende, dog bemærkes et forhøjet arsenindhold i boring DGU nr. 154.1170. Efter ibrugtagning af boringen foreligger der kun én analyse for arsen i rentvandet. Den nyeste analyse af rentvand ved afgang vandværk viser tilfredsstillende vandkvalitet.

Vandværkets vedligeholdelsestilstand

Generelt er vedligeholdelsen særdeles god. Der sker løbende vedligeholdelsesarbejder og forbedringer.

Ledningsnet og ledningstab

Ledningstabet 2009 var på 1,4 %, hvilket tyder på et godt ledningsnet.

Nødforsyning

Nr. Broby Vandværk er nødforsyningsforbundet med Allested-Vejle Vandværk og Brobyværk Andelsvandværk flere steder på nettet.

Kommende forbrugere

Der er 49 ejendomme i Nr. Broby Vandværks forsyningsområde, som ikke er tilsluttet vandværket. 23 af disse har egen indvinding og ligger samtidig inden for vandværkets naturlige forsyningsområde.

Ifølge Kommuneplanen er der sammenlagt 22 ha nye og ældre boligområder, der endnu ikke er bebygget.
Der er 25 ha ledigt erhvervsområde bestående af ældre og nyudlagte arealer og sammenlagt ca. 4 ha i centerområdet der kan fortættes med bebyggelse.

Eksport

Vandværket eksporterer i dag ikke vand uden for kommunen, der findes heller ikke planer om at vandværket i fremtiden skal levere vand til nabokommuner.

Forsyningssikkerhed

Ved fuld udbygning har vandværket et overskud på 14.000 m³/år. Foruden det overskud, er det også muligt at få vand leveret fra nabovandværkerne Allested-Vejle Vandværk og Brobyværk Andelsvandværk, som begge har stor kapacitet i reserve. Derfor bedømmes forsyningssikkerheden at være særdeles god.

Vandværkets handlingsplan

Vandværket har ingen planer om udvidelse eller væsentlige ændringer af vandværket. Der foregår løbende vedligeholdelse af boringer, vandværk og ledningsnet, men der foreligger ingen handlingsplan herfor.

Overordnede planbestemmelser

Efter de nugældende retningslinier i Fyns Amts Regionplan 2005 (nu ophøjet til Landsplandirektiv) kan der i størstedelen af Nr. Broby Vandværks forsyningsområde normalt meddeles nye tilladelser til indvinding af vand til erhvervsmæssig vanding af gartneriafgrøder, herunder vanding i væksthuse, men ikke til vanding af landbrugsafgrøder.

Nr. Broby Vandværk ligger i dette område, hvor der normalt kan meddeles nye tilladelser, og vandværkets indvinding vurderes at være en del af det grundvandsområde.

Det vil derfor ikke være i strid med retningslinierne, at vandværket leverer vand til nye erhvervsmæssige vandingsformål for så vidt angår gartneriafgrøder.

Ifølge kommuneplanen kan der ske en yderligere udvidelse af industriområdet i Nr. Broby. Efter de nugældende retningslinier i Fyns Amts Regionplan 2005 (nu ophøjet til Landsplandirektiv) kapitel 2.4.5 er en betingelse herfor, at der for Nr. Broby Vandværk er etableret vandforsyning fra en anden kildeplads. Fyns Amt har påpeget, at en enkelt boring ikke er en alternativ kildeplads, der kan erstatte kildepladsen i industri

Bestemmelser i henhold til vandforsyningsplanen

Nr. Broby Vandværk indgår i den fremtidige vandforsyning, men er ikke af afgørende betydning.

Nr. Broby Vandværk kan ikke uden tillæg til denne vandforsyningsplan, udvide sit forsyningsområde eller levere vand til andre vandværker, hvis det ikke er til akut nødforsyningsformål.

Det er Faaborg-Midtfyn Kommunes holdning, at vandværkets kildeplads ligger uhensigtsmæssigt i et industriområde, hvor der trods sikring af virksomheder mod forurening af grundvandet altid vil være risiko for akut forurening ved uheld eller brand. Faaborg-Midtfyn Kommune har derfor den 19. november 2008 meddelt Nr. Broby Vandværk forbud mod at etablere en erstatningsboring uden forudgående tilladelse fra kommunen.

Statens Miljøcenter er i gang med at kortlægge Odense Syd området, som også indbefatter Nr. Broby Vandværks område. Faaborg-Midtfyn Kommune vil i arbejdet med indsatsplanen undersøge muligheden for en eller flere nye kildepladser, som kan erstatte den nuværende kildeplads ved industrikvarteret.

Er det af økonomiske, hydrogeologiske eller andre årsager ikke muligt at etablere ny kildeplads, kan forsyningsområdet suppleres eller helt forsynes med vand fra et nabovandværk.

Nr. Broby Vandværks vandindvindingstilladelse er gældende indtil den 15. april 2016. Faaborg-Midtfyn Kommune vil til den tid tagestilling til, om der kan meddeles ny tilladelse til at indvinde vand fra kildepladsen ved industriområdet.

Nr. Lyndelse Vandværk

Andelsselskab

Fig 1. Oversigt over Nr. Lyndelse Vandværk, forsyningsområde, vandværk og boringer.

Nr. Lyndelse Vandværk

Indvindingstilladelse

Tilladelsesdato: 25. maj 1981 og 12 juni 1999
Udløbsdato: Efter 1. maj 2011
Tilladt indvindingsmængde: 175.000 m³/år

Nøgletal
Indvinding i 2009: 133.000 m³.
Forbrugsenheder pr. 1. januar 2010: 1049
Vandets hårdhedsgrad: 15,5° dH

Anlægsvurdering:
Vedligeholdelsestilstand: SÆRDELES GOD
Vandkvalitet:     TILFREDSSTILLENDE

Indvindingsanlæg

Boring 2, DGU nr. 146.633, pumpeydelse 30 m³/t
Boring 3, DGU nr. 146.678, pumpeydelse 8 m³/t
Boring 4, DGU nr. 146.2040, pumpeydelse 24 m³/t

Pumpestrategi: Boring 1, boring 2 kører hver 10 timer ad gangen. Boring 3 kører 1 time og boring 4 kører 5 timer.

Vandmåler på boringerne: En fælles råvandsmåler i vandværket

Vandbehandlingsanlæg

Iltningsanlæg: Iltningsbassin med mekanisk luftindblæsning og reaktionsbassin

Filteranlæg: 2 parallelle åbne filtre med en samlet kapacitet på 70 m³/t. Filterskylning foregår automatisk.
Der skylles efter en produceret mængde på 1.000 m³. Til filterskyllevandet er der etableret bundfældningsbassin. Filterskyllevandet afledes til offentlig kloak.

Rentvandsbeholder: 350 m³

Udpumpningsanlæg: 4 stk. Rentvandspumper, type Grundfos CR 16, med en samlet pumpekapacitet 60 m³/t.

Trykstyring: VLT

Afgangstryk: 37 mVS

Terrænkote vandværk: 42 m

Trykforøgerstationer: Nej

Vandmåler: Elektronisk

Øvrig teknik: Affugter, alarmanlæg på vandværk, alarmanlæg på boringer.

Mulighed for nødvandforsyning: Nr. Søby Vandværk

Kapacitetsberegninger for vandforsyningsanlægget

Prognose for fremtidige tilslutninger

Overskud / underskud ved fuld udbygning

Kommentar til skemaet:

Det er pumpekapaciteten der er begrænsende ved maksimal årsproduktion.
Prognosen angiver, at der behøves ca. 62.000 m³ mere pr. år end det der blev produceret i 2009.
Dette kan ikke indvindes inden for vandværkets nuværende kapacitet. Men da det alene er pumpekapaciteten der er begrænsende, kan vandværket relativt nemt udvide sin kapacitet.

Vandanalyser 2015-2025

Figur 2. Plan for vandanalyser 2015-2025

Bemærkninger til analyseprogrammet:

Analyseprogrammet er det ordinære program, der skal foretages i henhold til Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, nr. 1449 af 11/12/2007.

Grundvandsressource: beskyttelse og mængde

Vandværket ligger øst for Nr. Lyndelse by. Vandværket har fire boringer.

Boring DGU nr. 146.600 ligger ca. 200 m nord for vandværket i terrænkote 43 m. Indvindingen sker fra et filtersat sandlag i kote -4 m til -9 m. Det vandførende sandlag er overlejret af ca. 17 m ler. Grundvandspotentialet er i kote ca. 35 m.

Boring DGU nr. 146.633 ligger ved vandværket i terrænkote 47 m. Indvindingen sker fra et filtersat sandlag i kote 31 m til 22 m. Det vandførende sandlag er overlejret af ca. 10 m ler. Grundvandspotentialet er i kote ca. 35 m.

Boring DGU nr. 146.678 ligger ca. 250 m syd for vandværket i terrænkote 51 m. Indvindingen sker fra et 18 m tykt sandlag, der er filtersat i kote 25 m til 22 m. Sandlaget er overlejret af ca. 10 m ler. Grundvandspotentialet er i kote 32 m, svarende til midt i sandlaget. Beskyttelsen må betegnes som ringe i forhold til nitrat.
Alle tre boringer ligger i det åbne land.

Boring DGU nr. 146.2040 ligger ca. 1.100 m sydvest for vandværket i terrænkote 59 m i udkanten Nr. Lyndelse by. Indvindingen sker fra et filtersat sandlag i kote 6 m til 0 m. Det vandførende sandlag er overlejret af ca. 35 m ler. Grundvandspotentialet er i kote ca. 36 m.

Indvindingsmulighederne er gode.

Vandkvaliteten

Analyser af vandet fra boringerne viser tilfredsstillende råvandskvalitet, dog er nitratindholdet forhøjet i boring DGU nr. 146.678.

Rentvandsanalyser viser fin mikrobiologisk kvalitet og at vandbehandlingsanlægget fungerer tilfredsstillende.

Vandværkets vedligeholdelsestilstand

Vandværkets ledelse er på forkant med vedligeholdelsen. Alarm på vandværk og boringer er monteret selv om der ikke er lovmæssigt krav herom.

Ledningsnet og ledningstab

Ledningstabet 2009 var på 4,0 %, hvilket tyder på et godt ledningsnet.

Nødforsyning

Vandværket er nødforsyningsforbundet med Nr. Søby Vandværk. Der er ikke planer om at anlægge flere forbindelser til nabovandværkerne.

Kommende forbrugere

Der er 19 ejendomme i Nr. Lyndelse Vandværks forsyningsområde. Af disse har 12 ejendomme egen indvinding og samtidig med at de er beliggende inden for vandværkets naturlige forsyningsområde.

Der er i kommuneplanen udlagt 23 ha boligareal og 10 ha erhvervsareal, som endnu ikke er udnyttet

Eksport

Ifølge forrige vandforsyningsplan, skulle vandværket forsyne Lovbjergvej 100 i Odense Kommune. Ejendommen er ikke tilsluttet, men forbliver inden for Nr. Lyndelse Vandværks forsyningsområde.

Forsyningssikkerhed

Selv om prognosen viser et underskud, har vandværket en god forsyningssikkerhed. Pumpekapaciteten er tilpasset det nuværende behov, fordi det både sparer energi og økonomi. Man ser ud af kapacitetsberegningerne, at der er mulighed for at yde meget større mængder. Ved en ændring alene af pumpekapaciteten, kan vandværket yde op til 400.000 m³/år.

Vandværkets handlingsplan

Vandværket har ingen planer om udvidelse eller ændringer af vandværket. Der er en handlings plan for vedligehold, hvor værket vil skifte overvågningsprogram.

Overordnede planbestemmelser

Efter de nugældende retningslinier i Fyns Amts Regionplan 2005 (nu ophøjet til Landsplandirektiv) kan der i størstedelen af Nr. Lyndelse Vandværks forsyningsområde normalt ikke meddeles nye tilladelser til indvinding af vand til erhvervsmæssig vanding af landbrugs– og gartneriafgrøder, herunder vanding i væksthuse.
Nr. Lyndelse Vandværk ligger i dette område.

Det vil ikke være i overensstemmelse med retningslinierne, hvis vandværket leverer vand til nye erhvervsmæssige vandingsformål.

Bestemmelser i henhold til vandforsyningsplanen

Nr. Lyndelse Vandværk skal indgå i den fremtidige vandforsyning i kommunen.

Nr. Lyndelse Vandværk kan uden tillæg til denne vandforsyningsplan, forsyne i Midtfyns Vandværks forsyningsområde. Omfanget aftales med kommunen

Nr. Søby Vandværk

Andelsselskab

Fig 1. Oversigt over Nr. Søby Vandværk, forsyningsområde, vandværk og boringer.

Nr. Søby Vandværk

Indvindingstilladelse

Tilladelsesdato: 23. januar 1979 og 19. november 1999
Udløbsdato: Efter 1. april 2010
Tilladt indvindingsmængde: 158.000 m³/år

Nøgletal
Indvinding i 2009: 107.000 m³.
Forbrugsenheder pr. 1. januar 2010: 575
Vandets hårdhedsgrad: 18,9° dH

Anlægsvurdering:
Vedligeholdelsestilstand: SÆRDELES GOD
Vandkvalitet:     TILFREDSSTILLENDE

Indvindingsanlæg

Boring DGU nr. 146.521, pumpeydelse 36 m³/t
Boring DGU nr. 146.2139, pumpeydelse 30 m³/t

Pumpestrategi: Pumperne kører på skift, kan også køre parallelt

Vandmåler på boringerne: Nej

Vandbehandlingsanlæg

Iltningsanlæg: Indblæsning af atmosfærisk luft i bunden af 15 m² reaktionsbassin.

Filteranlæg: 2 parallelle åbne filtre på hver 5 m². Filterkapaciteten er 50 m³/t. Filterskylning foregår automatisk, der skylles efter en produceret mængde på 5.000 m3.Til filterskyllevandet er der etableret bundfældningsbassin, henstår i 24 timer inden afledning. Filterskyllevandet afledes til vandløb.

Rentvandsbeholder: En 430 m³ Perstrup betontank.

Udpumpningsanlæg: der er 2 trykzoner.

Lav zone: 3 stk. rentvandspumper, type Grundfos CR 16-30, med en samlet pumpekapacitet på 54 m³/t.

Trykstyring: VLT

Afgangstryk: 25 mVS

Høj zone: 3 stk. rentvandspumper, type Grundfos CR 16-40, med en samlet pumpekapacitet på 54 m³/t.

Trykstyring: VLT

Afgangstryk: 35 mVS

Terrænkote ved vandværk: 61 m

Vandmåler: Elektronisk

Øvrig teknik: Affugter, nødstrømsgenerator, prøvehaner monteret efter reaktionsbassin, efter hvert filter og på afgangsledning, samt på boringerne.

Mulighed for nødvandforsyning: Nr. Lyndelse Vandværk

Kapacitetsberegninger for vandforsyningsanlægget