Bryggergården, Faaborg

Planerne er vedtaget 17. januar 2024. Planerne sikrer bevaring af Bryggergårdens bygninger og giver mulighed for indretning af kontorer, udstillings- og mødelokaler, selskabs- og forsamlingslokaler samt café og socialt opholdssted. Klagefrist: 16. februar 2024

Luk alle
Åben alle

Kommuneplantillæg nr. 33 og lokalplan 2023-6

Formålet med planerne er at udlægge området til centerformål, at bevare områdets bygninger og forhindre opførelse af yderligere bebyggelse i området.

Lokalplanforslaget inddeler området i tre delområder med forskellig anvendelse. Delområde A (Bryggergården 4) må anvendes til kontorer, udstillings- og mødelokaler, selskabs- og forsamlingslokaler og café. Delområde B (Bryggergården 6) må anvendes til kontorformål og delområde C (Bryggergården 2) må anvendes til kontorformål og socialt opholdssted for dagophold.

Lokalplanen fastlægger bestemmelser, som skal sikre at bygningerne bevares i deres eksisterende form og udtryk, herunder at området bygninger ikke må nedrives, ombygges eller på anden måde ændre udseende uden dispensation fra lokalplanen.

Af hensyn til bevaring af eksisterende bygninger og på grund af begrænsede friarealer i lokalplanområdet fastlægger lokalplanen, at der ikke må bebygges yderligere eller ske matrikulære ændringer i område.

Forslag til Tillæg nr. 33 til Kommuneplan 2019 og Lokalplan 2023-6 har været i offentlig høring i perioden 16. juni til 1. september 2023. Der indkom 9 bemærkninger i høringsperioden. Bemærkningerne har hovedsageligt omhandlet:

  • Støj belastning i nærområde og overholdelse af miljøstyrelsens grænseværdier for støj i forbindelse med anvendelse af lokalet som cafe, selskabs- og forsamlingslokale.
  • Problemer med at dokumentere, at støjgrænsen overholdes/ikke overholdes.
  • Bekymring over at den foreslåede planlægning giver mulighed for ubegrænsede antal arrangementer. Der ønskes en model med udstedelse af arrangementstilladelser et begrænset antal gange om året for arrangementer med karakter af fest og gode muligheder for arrangementer af mindre belastende karakter. Her henvises endvidere til bedre mulighed for håndhævelse af vejledende støjgrænser.

Andre kommentarer handlede om:

  • Øget bebyggelsesgrad på +42%, der muliggør lovliggørelse af indvendigt indskudt terrændæk (balkon) og afledte indbliksgener fra balkon mod genboer.
  • Påvirkning på beboer i nærområde og potentielle tilflyttere til bymidten.
  • At lokalplanens anvendelse også gælder for fremtidige ejere.
  • Tillid mellem naboer og ejere af Bryggergården.
  • Bekymring over påvirkning på boligværdier i nærområdet.
  • At mindre, ikke støj-belastende aktiviteter i bebyggelsen er velegnet og vil bidrage til bymidten.
  • Bygningens tilgængelighed.
  • Påvirkning på trafik og parkering i bymidten.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lokalplanen i forhold til forslaget.

Vedtaget på kommunalbestyrelsesmøde 17. januar 2024

Klagefrist: 16. februar 2024

Kommuneplantillæg nr. 33 Bryggergården, Faaborg

Lokalplan 2023-6 Bryggergården, Faaborg

Retsvirkninger

Vedtagelsen af lokalplanen betyder, at ændret anvendelse, udstykning, nybyggeri eller renovering skal ske som anført i lokalplanen.

Klagevejledning

Det er efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 3 muligt at klage til Planklagenævnet over retlige spørgsmål. Det vil sige, at du fx kan klage, hvis du mener, at kommunalbestyrelsen ikke har haft hjemmel til at træffe afgørelsen. Du kan derimod ikke klage over, at kommunalbestyrelsen efter din opfattelse burde have truffet en anden afgørelse.

Hvis du ønsker at klage over kommunens afgørelse, kan du klage til Planklagenævnet, inden 4 uger fra 18. januar 2024, hvor afgørelsen er offentliggjort eller meddelt, altså senest den 16. februar 2024. Du klager via Klageportalen https://kpo.naevneneshus.dk/, her finder du også en vejledning til, hvordan du klager.

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Du kan læse mere om gebyrerne og forventet sagsbehandlingstid på https://naevneneshus.dk

Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til kommunen. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Hvis du vil indbringe Planklagenævnets afgørelse for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra den dato hvor afgørelsen er meddelt eller offentliggjort.

Klageportalen

Klager til Mæglingsteamet for Miljø- og Fødevareklagenævnet eller Planklagenævnet indsendes via klageportalen for Nævnenes Hus.

Du skal bruge Klageportalen ved Nævnenes Hus, hvis du vil sende en klage.

Her finder du en oversigt over alle nævn i Nævnenes Hus. 

Send din klage via Nævnenes Hus


Du betaler et gebyr for at klage

Når du klager, skal du betale et gebyr. 

Klagen sendes til Faaborg-Midtfyn Kommune, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Faaborg-Midtfyn Kommune.

Klagen skal være tilgængelig for Faaborg-Midtfyn Kommune i Klageportalen (det vil sige, at klager har godkendt og betalt gebyr/bestilt en faktura i Klageportalen) senest på dagen for klagefristens udløb.

Hvis du ikke er tilfreds med afgørelsen og vil klage til domstolene, skal det ske senest seks måneder efter, du har fået afgørelsen. test

Dispensation fra Klageportalen

Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet skal afvise klager, der kommer uden om Klageportalen. Der kan dog ske undtagelser, hvis der er særlige grunde til det.

Hvis du har en god grund til, at du ikke kan bruge portalen og gerne vil fritages for kravet, skal du sende os en mail og fortælle hvorfor.

Vi sender din anmodning videre til Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet, som afgør, om du kan slippe for at bruge portalen. 

Du kan anlægge sag ved domstolene

Når Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet en afgørelse, kan du ikke klage over det til en anden administrativ myndighed.

Du kan i stedet prøve en afgørelse ved domstolene. Hvis du vil anlægge sag, skal det ske senest seks måneder efter, at afgørelsen er gjort offentlig.