Stormflodssikring af Faaborg havn. Spørge- og forslagsperiode i januar 2023 og borgermøde om den 17. januar 2023

Kommunalbestyrelsen inviterer til til borgermøde, tirsdag den 17. januar kl. 19.00 – 21.30 på Øhavsskolen, afdeling Svanen, Sundvænget 9, 5600 Faaborg.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 7. december 2022 at sende forslag til linjeføring, udformning og bidragsmodeller i en offentlig spørge- og forslagsperiode i januar 2023.

Forslag og spørgsmål skal sendes til Faaborg-Midtfyn Kommune på byogegn@fmk.dk senest tirsdag den 31. januar.

Som led i denne spørge- og forslagsperiode indbydes til borgermøde, tirsdag den 17. januar kl. 19.00 – 21.30 på Øhavsskolen, afdeling Svanen, Sundvænget 9, 5600 Faaborg.

Kommunalbestyrelsens beslutning skete på baggrund af idéoplæg til linjeføring og udformning af stormflodssikring af Faaborg samt forslag til modeller for betaling af bidrag fra berørte grundejere og kan ses i referatets punkter 320 og 321 via dette link:

På borgermødet den 17. januar vil kommunen præsentere forslag til udformning af stormflodssikringsanlægget og det vil være muligt at stille spørgsmål og komme med forslag til den nærmere udformning af anlægget.

Ideoplæg til udformning af stormflodssikringsanlægget kan læses under punktet ”Overordnet strategi og idéoplæg til sikring af byen”.

En væsentlig del af borgermødet den 17. januar drejer sig desuden om modeller for fordeling af omkostningerne til etablering af stomflodssikringsanlægget, herunder hvordan de enkelte ejendomsejere, der får gavn af anlægget, kan blive pålagt at betale til stormflodssikringsanlægget.

Forslag til bidragsfordelingsmodeller kan læses ved at vælge ”Finansiering og bidragsfordeling” herunder.

Efter den offentlige spørge- og forslagsperiode udarbejdes et endeligt forslag til udformning og bidragsfordeling som forventes sendt i offentlig høring medio 2023.